Kommentar af 
Anders Fogh Rasmussen

Det er på tide, at Vesten afslører Putins magtbluff

Putin er dygtig til at skabe en krise og derefter agere som brandmanden, når han forsøger at slukke sin egen ildspåsættelse. Men hans pokertaktik virker kun, hvis Vesten tror på ham, skriver tidligere statsminister og generalsekretær i Nato Anders Fogh Rasmussen.

Det er Putins håb, at truslen om en invasion vil få Nato til at vende Ukraine ryggen, skriver Anders Fogh Rasmussen.
Det er Putins håb, at truslen om en invasion vil få Nato til at vende Ukraine ryggen, skriver Anders Fogh Rasmussen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anders Fogh Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil det nye år starte med en krig i Østeuropa eller i Taiwanstrædet? Det er muligt. Når vi går ind i et nyt år, ser vi faktisk flere farlige situationer udvikle sig - ikke kun på grænsen mellem Rusland og Ukraine eller i Taiwanstrædet. Kombineret med højere inflation, Omikron-varianten og de medfølgende restriktioner er der mange grunde til at se ind i 2022 med pessimisme. 

Men hvis vi er villige til at vende udfordringer til muligheder, kan jeg også finde en vis optimisme her ved starten af det nye år.

Tag Rusland. Det er muligt, at Putin vil invadere Ukraine i løbet af de kommende uger. I øjeblikket er hans taktik at genskabe en russisk interessesfære i håbet om, at den blotte trussel om invasion ville få Nato til at vende ryggen til Ukraine. Det ville give Putin mulighed for at genskabe det hedengangne Sovjetunionens dominans overfor sine naboer, uanset deres egne befolkningers ønske.

Putin er dygtig til at skabe en krise og derefter agere som brandmanden, når han forsøger at slukke sin egen ildspåsættelse. Ved at true med at invadere Ukraine regner han med, at USA og andre vestlige magter vil begynde at forhandle direkte med Kreml og give indrømmelser, der tillader ham at bevare indflydelsen over Ukraine i bytte for fred.

Historisk set bliver verdens despoter og diktatorer sjældent i deres eget nabolag. Vi bør ikke tro, at det er en fjern konflikt.

Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister (V), fhv. generalsekretær, Nato

Putin er mester i at spille en dårlig hånd, men hans pokertaktik virker kun, hvis vi tror på ham. Det er på tide, at Vesten afslører hans bluff. Hvis Putin invaderer Ukraine, må vi sende en effektiv militær støtte til ukrainerne og iværksætte økonomiske sanktioner, der vil lamme den russiske økonomi, herunder suspension af Nord Stream 2-rørledningen.

Ukrainerne er et kamphærdet folk, der er villige til at kæmpe for deres frihed, men vi bør ikke tro, at de alene kæmper for deres egen frihed. Det er en kamp, der berører hele den frie verden. Historisk set bliver verdens despoter og diktatorer sjældent i deres eget nabolag.

Vi bør ikke tro, at det er en fjern konflikt. En overmodig Putin og en svagere euro-atlantisk alliance vil betyde, at Putin fortsat vil spille med musklerne overfor lande fra Georgien til Baltikum, som han anser for russisk indflydelsessfære.

Der kan dog også være muligheder i Ukraine-krisen, hvis vi håndterer den korrekt. Siden 2014, da Putin annekterede Ukraines Krim-halvø, skabte han en konflikt i det østlige Ukraine mellem ukrainske styrker og russisk-støttede separatister. Sådan et mønster af konflikter på lavt niveau ansporer Putin også i Georgien og Moldova for at holde deres pro-europæiske ambitioner tilbage. Putin kan op- og nedtrappe ​​disse konflikter efter behag.

I syv år har krigen i Europas baggård været glemt, og der er opstået en status quo for Ukraine og Georgien. Befolkningerne i Georgien og Ukraine er tydeligt skuffede. Uden klare mål at arbejde hen imod, herunder et Nato- og EU-medlemskab, risikerer vi, at landenes reformer går i stå. Vi bør sætte klare mål op, som kan kickstarte en ny proces.

En idé, som vi bør overveje igen, er en fredsbevarende styrke med FN-mandat i Ukraines Donbas-region. Den bør have et robust mandat, som blandt andet indebærer magt til at kontrollere den internationale grænse mellem Rusland og Ukraine for at stoppe de russiske forsyninger af mandskab og materiel til de antidemokratiske kræfter i det østlige Ukraine. Det er en ambitiøs plan, som kræver, at Vesten står sammen om viljen til at forsvare vores egne værdier og interesser.

Optrapningen mellem Rusland og Ukraine har nemlig langt bredere konsekvenser. Autokrater og diktatorer over hele verden, ikke mindst i Beijing, holder øje med udviklingen. I 2021 har den kinesiske præsident Xi optrappet sine forsøg på at isolere og true det demokratiske Taiwan. Kinesiske kampfly og bombefly har krænket taiwansk luftrum adskillige gange i løbet af året. En fejlberegning kan i værste fald udløse krig.

USA fører en politik med 'strategisk tvetydighed' i forholdet mellem Taiwan og Kina. Der er altså en vis uklarhed om, hvordan USA vil reagere, hvis Kina faktisk angreb Taiwan. Men der er ingen tvivl om, at Washington vil reagere stærkt på en kinesisk invasion. Ikke mindst fordi konsekvenserne for amerikansk dominans i Indo-Stillehavet ville være alvorlige, men niveauet og styrken af ​​Amerikas reaktion er aldrig blevet fastlagt.

Hvis USA og Europa tillader Putin at oprette det, han ser som sin indflydelsessfære i Europa, vil det tilskynde Xi til at oprette det, han ser som sin indflydelsessfære i Stillehavet.

Men Kinas trusler mod Taiwan, regimets krænkelser af menneskerettigheder og dets økonomiske afpresning over for andre lande har også haft en positiv virkning på den demokratiske verden. Ved at nægte at kapitulere over for truslerne mod frihed og demokrati har Taiwan inspireret demokrater og er blevet et eksempel for efterlevelse over hele verden.

Vi går ind i 2022 med rigelige trusler mod vores frihed, fred og sikkerhed. Men jeg er ikke i tvivl om, at den frie verden kan klare disse udfordringer og mere til.

Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister (V), fhv. generalsekretær, Nato

Mens Taiwans stærke værdier og tilbageholdenhed har skaffet landet venner, har Kinas økonomiske tvang og trusler kun vendt folk imod det kommunistiske styre. Heri ligger endnu en mulighed for den frie verden. I årtier har vi ladet vores demokratier svække og vores demokratiske alliancer splitte. Men nu ser jeg endelig tegn på, at Kina-udfordringen får os til at se det større geopolitiske billede.

I 2021 var der et tættere samarbejde mellem G7-landene om emner som ny teknologi, forsyningskæder og Kina. Selvom der var en kontrovers om AUKUS-forsvarsaftalen mellem Australien, Storbritannien og USA, der især gjorde Frankrig vred, repræsenterede aftalen en omlægning af den frie verdens tilstedeværelse i Indo-Stillehavet, hvor Europa og USA nu forstår vigtigheden af at bevare demokratisk dominans i regionen.

I december 2021 var præsident Biden vært for det første demokratitopmøde, der kickstartede et 'handlingens år' for at styrke vores demokratiske institutioner og fælles frihedsidealer. Efter to årtiers selvtilstrækkelighed er verdens demokratiske kræfter nu ved igen at vågne til læren om, at frihed ikke er gratis.

Jeg tror på, at Bidens demokratitopmøde vil være startskuddet til en alliance af demokratier, der kan tackle den frie verdens store udfordringer – lige fra russisk aggression og kinesisk økonomisk tvang til de interne strukturer i vores demokratiske verdensorden.

Vi går ind i 2022 med rigelige trusler mod vores frihed, fred og sikkerhed. Men jeg er ikke i tvivl om, at den frie verden kan klare disse udfordringer og mere til. Spørgsmålet er, om vi har modet til at tage kampen. Jeg ønsker jer alle et frit, fredeligt og fremgangsrigt 2022.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, NATO, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)