Anders Ladekarl: Stigende krav fra fondene udfordrer vores uafhængighed

MAGTBALANCE: Når fondenes sekretariater vokser, betyder det flere krav til ngo’erne. Og det er en udfordring for organisationernes uafhængighed, lyder det fra Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl.

Når fondene tager mere aktivt del i de projekter, de finansierer, skal ngo'erne have kræfter til at tage dialogen og nogle gange kampen med fonden, forklarer Anders Ladekarl.
Når fondene tager mere aktivt del i de projekter, de finansierer, skal ngo'erne have kræfter til at tage dialogen og nogle gange kampen med fonden, forklarer Anders Ladekarl.Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Ritzau Scanpix
Christina Houlind

”Fondene er gået fra at være donorer til at være partnere.”

Sådan beskriver Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, den udvikling, der er sket i forholdet mellem fonde og organisationer.

Og den udvikling er ifølge Anders Ladekarl ikke entydigt positiv. Han forklarer, at partnerskabet ofte manifesterer sig som flere krav til organisationerne. Det skal kunne dokumenteres, at projektet virker efter hensigten, og i det hele taget vil fondene have mere indflydelse på projekterne.

”Fondene har mange meninger om, hvad de vil have for deres penge. Det er positivt nok, men det kan være en udfordring, når vi vil gøre tingene forskelligt. Vi har haft mange diskussioner med fondene om den måde, man dokumenterer resultater på,” fortæller Ladekarl og fortsætter:  

Fondene har mange meninger om, hvad de vil have for deres penge. Det er positivt nok, men det kan være en udfordring, når vi vil gøre tingene forskelligt. Vi har haft mange diskussioner med fondene om den måde, man dokumenterer resultater på.

Anders Ladekarl
Generalsekretær Røde Kors

”Mange fonde har en meget videnskabelig tilgang til projekter. Det betyder, at du laver kontrolgrupper, hvilket er næsten det samme, som når du gør det med medicin. Der er nogen, du giver kalktabletter, og der er nogen, du giver den rigtige medicin. Det kan være et område, hvor det som humanitær organisation er svært at acceptere, at fondene også har et formål, der handler om forskning.”

Kræfter til kampen
I sidste uge kunne Danmarks Fonde fortælle, at fondssekretariaterne siden 2015 i snit har fået 32 procent flere ansatte.

Ifølge Anders Ladekarl betyder det, at fondene netop har muskler til at agere aktive partnere for organisationerne.

”Det er en styrke, fordi vi får trykprøvet nogle af vores projekter og bliver fagligt udfordret på, om vi gør det rigtige, og samtidig er fondene villige til at give flere penge. Men det kræver, at man har kræfterne til at tage dialogen og nogle gange kampen med sin partner,” siger han.

Er det et problem for jer?









0:000:00