Debat

Konservativ: Merete Riisager svigter vores ordblinde elever

DEBAT: Landets undervisningsminister svigter de ordblinde elever i folkeskolen, når hun tillader en ændring af vilkårene for folkeskolens afgangsprøve, kun få måneder før eleverne skal op, skriver De Konservatives Andreas Weidinger.

En stor gruppe ordblinde mister retten til særlige hjælpemidler og forlænget tid til afgangsprøven. Undervisningsministeriets udmelding falder dog alt for sent, mener Andreas Weidinger (K). 
En stor gruppe ordblinde mister retten til særlige hjælpemidler og forlænget tid til afgangsprøven. Undervisningsministeriets udmelding falder dog alt for sent, mener Andreas Weidinger (K). Foto: Konservative
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Weidinger (K)
Kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte Kommune

Det kom som et chok for både skoler, forældre og ikke mindst elever, da Undervisningsministeriet i slutningen af januar meldte ud, at en stor gruppe sprogligt udfordrede børn ikke længere kan få forlænget tid ved folkeskolens afgangsprøve til sommer.

Det har ellers været mejslet i sten, at netop denne gruppe elever ville få adgang til hjælpemidler og/eller forlænget tid til eksamen, hvilket de har trænet frem mod gennem hele udskolingen.

Dybt urimelig ændring
I folkeskolen har man tre kategorier for ordblindhed (eller dysleksi, som fagfolkene kalder det), så man enten kan være i grøn, gul eller rød gruppe.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Indtil nu har både rød og gul gruppe fået forlænget tid eller hjælpemidler til eksamen, men det vil Undervisningsministeriet nu ændre, så gul gruppe ikke længere får forlænget tid og adgang til særlige hjælpemidler. Det fremgår af en ny vejledning fra ministeriet, som kom i januar.

Der kan være saglige argumenter for ændringen, men det er dybt urimeligt at beslutte det få måneder før eksamensdagen.

Når vi lever i et samfund med stigende præstationspres og eksamensangst, er der behov for helt klare rammer for folkeskolens afgangsprøve.

Andreas Weidinger (K)
Kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte Kommune

Når vi lever i et samfund med stigende præstationspres og eksamensangst, er der behov for helt klare rammer for folkeskolens afgangsprøve. Det er også et problem for elevernes retssikkerhed, at de ikke kan regne med Undervisningsministeriets udmeldinger om eksamen, mens de forbereder sig i niende klasse.

Fagfolk må afgøre, om man skal ændre vilkårene for afgangsprøven for børn med ordblindhed i den gule gruppe. Det skal dog gøres i ordentlig tid, hvilket passende kan være inden skoleåret starter for eleverne i niende klasse.

Rammer dem med udfordringer i skolen
Det er ret og rimeligt at særligt de, der har udfordringer i skolen, får klare retningslinjer for afgangsprøven i ordentlig tid.

Det bliver endnu mere tragikomisk, når Undervisningsministeriet i den nye vejledning skriver, at ”elevens klasselærer/faglærere bør i god tid inden prøven – ofte allerede i syvende klasse – drøfte med elev og forældre, hvordan prøvedeltagelsen kan finde sted. Det giver god tid til at afprøve eventuelle hjælpemidler, der kan sidestille eleven med andre elever i prøvesituationen”.

Som skoleudvalgsmedlem i Gentofte ved jeg, at det betyder alverden for eleverne med klarhed om eksamenerne.

Særligt hvis man gennem sin skoletid har frygtet de sproglige vanskeligheder ved afgangsprøven, er det ikke rimeligt, at ministeriet få måneder inden eksamensstart ændrer vilkårene.

Det skaber utryghed for elever og forældre, der har kæmpet hårdere end de fleste andre i mange år for at klare sig godt på trods af de sproglige udfordringer.

Indførelsen bør udskydes
Ministeriet bør ikke kunne lave ændringer for eksamensvilkårene med få måneders varsel. I skolen forbereder man sig i længere tid forud for eksamen.

Særligt hvis man har det svært med eksamen eller er nervøs, kræver det lang forberedelsestid at blive tryg ved den forestående eksamen.

Derfor må undervisningsminister Merete Riisager udskyde indførelsen af de nye eksamensvilkår til næste skoleår, så vi giver vores elever ro i maven og en fair chance til folkeskolens afgangsprøve.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Weidinger

Chef for klima og bæredygtighed, Brdr. A&O Johansen, byrådsmedlem (K), Gentofte Kommune
cand.scient.pol (Københavns Uni. 2018)

0:000:00