Anmeldelse: Ny håndbog til unge kulturskabere har en vigtig bøn til både unge, erfarne unge og voksne
ANMELDELSE: Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter har med 'Hack det - Projekthåndbogen til unge kulturskabere' skrevet en rigtig fin håndbog med en dejlig uformel tone. Om unge kulturskabere faktisk har brug for bogen? Det må de selv svare på, skriver Ruth Gøjsen.
Af Ruth Gøjsen
Chefkonsulent hos DeltagerDanmark og forkvinde for Medborgerne.
Hvad ved bønder om agurkesalat? Det var min første indskydelse efter at have læst mig igennem den 300 sider tykke bog fra Frontløberne.
Altså, hvordan skal jeg, som selv på en god dag har svært ved at gå for at være en rigtig ung, bedømme en projekthåndbog for unge kulturskabere? I bedste fald er jeg en “erfaren ung”, et begreb, bogen tilbyder for de ældste unge.
Hvis jeg skruer tiden tilbage til dengang, jeg selv var en ung kulturskaber, eller ser på de unge, jeg møder både i regi af Medborgerne og DeltagerDanmark, kommer jeg til at tænke: Har en ung kulturskaber overhovedet brug for en bog?
Ruth Gøjsen
Chefkonsulent hos DeltagerDanmark og forkvinde for Medborgerne.
Men for at være helt ærlig, så er jeg med mine 35 år nok det, samfundet kalder for voksen. Og det gør bogen mig pinlig bevidst om, for det er næsten umuligt ikke at læse bogen med voksne øjne og vurdere bogens faglige indhold ud fra der, hvor jeg står nu.
Og det går selvsagt ikke særlig godt i spænd med bogens formål om at forsyne unge kulturskabere med en projekthåndbog. Bogen ønsker at tale til både den unge erfarne projektmager, men også til den unge nybegynder.
Derfor rummer bogen et bredt katalog af gode råd, værktøjer og interviews med andre, som selv har startet kulturprojekter. Så ambitionen er, at læseren kan træde ind der, hvor de er, og plukke af det, de har brug for, eller læse det hele.
Den præmis må jeg forsøge at møde bogen på. Men hvis jeg skruer tiden tilbage til dengang, jeg selv var en ung kulturskaber, eller ser på de unge, jeg møder både i regi af Medborgerne og DeltagerDanmark, kommer jeg til at tænke: Har en ung kulturskaber overhovedet brug for en bog?
Hvad havde jeg mest brug for, da jeg var 19 år?
Et af de første store arrangementer, jeg var med til at arrangere, var gallakoncerten i gymnasiet. Eleverne på musiklinjen afholdt i 3.g hvert år en stor gallakoncert for skolen, familier, venner og borgere fra byen.
Civilsamfund
Udvikling
