Anna Libak: It's the immigration, stupid

KOMMENTAR: Flygtninge- og indvandrerproblematikken har skabt et nært forestående paradigmeskift i tysk politik, skriver Anna Libak.

I 1992 opfandt James Carville som leder af Bill Clintons valgkampagne udtrykket ”It's the economy, stupid”. Det har været brugt lige siden til at minde om, hvor stor betydning økonomien har for vælgerne.

Men for nylig hævdede politologen og forfatteren Florian Hartleb i det konservative magasin Cicero, at det måske nu om dage ville være mere oplagt at omskrive udtrykket til ”It's the immigration, stupid”. Efter valget handler alt i tysk politik nemlig om indvandring.

Det kan han bestemt have ret i. I hvert fald synes vælgerne at have sammensat Forbundsdagen på en sådan måde, at ligegyldigt hvad Merkel i disse uger gør for at danne en regering, så bliver spørgsmålet om flygtninge og indvandrere hurtigt omdrejningspunktet. I praksis har det vist sig helt umuligt at se bort fra, at det højrenationale AfD blev det tredjestørste parti på sin modstand mod muslimsk indvandring ved valget i september.
 
Merkels modvilje mod en mindretalsregering skyldes således ikke bare den tyske tradition for flertalsregeringer og ønsket om stabilitet. Den skyldes også en frygt for, at en mindretalsregering i visse spørgsmål vil komme til at afhænge af stemmer fra AfD, som for hende ligner noget, katten har slæbt ind.

Ikke desto mindre vanskeliggøres hendes forsøg på at danne en flertalsregering også af spørgsmålet om, hvor stram flygtninge- og indvandrerpolitikken skal være.

Torsdag stemmer SPD på sit partikonvent i Berlin om, hvorvidt der skal indledes forhandlinger med CDU/CSU om en såkaldt storkoalition, der ganske vist ikke er så stor længere: Med 53 procent af stemmerne tilsammen har de to partier ikke haft et værre valg i over halvtreds år. For begge parter er det en nødløsning at fortsætte i koalition sammen.

Derfor er det aldeles ikke givet, at SPD lader sig overtale for fædrelandets skyld. Men selv hvis man gør, bliver det store spørgsmål, der skiller parterne, deres holdning til familiesammenføringer.

CSU's nyvalgte ministerpræsident i Bayern, Markus Söder, forlanger allerede nu, at socialdemokraterne i SPD afstår fra at kræve en genoptagelse af familiesammenføringer for flygtninge med subsidiær beskyttelsesstatus. Altså flygtninge, som ikke er personligt forfulgte, men som har fået ophold på grund af generelt kaos og krig i deres hjemlande.

Sidste år besluttede den tyske regering – og herunder SPD – at de flygtninge, der har fået subsidiær beskyttelsesstatus efter 17. marts 2016, skal vente to år, før de kan søge om at få deres familie til Tyskland. Nu skal det besluttes, hvad politikken skal være efter den 16. marts 2018.
 
Og der er ingen tvivl om, at CSU's Markus Söder helst vil stå fast på, at flygtninge med subsidiær beskyttelsesstatus fortsat skal vente to år, hvis ikke længere, før de kan søge.

CSU led et kæmpe nederlag ved valget i september. Partiet tabte ti procent af stemmerne, mens rivalen AfD i Bayern gik frem fra 4,2 til 12,4 procent. I byen Deggendorf i Bayern fik AfD ligefrem sit bedste resultat uden for det tidligere Østtyskland med 19,17 procent af stemmerne.

Så selv om CSU frem til dette valg har været det mest indvandrerkritiske parti i den tyske Forbundsdag overhovedet, var det altså ikke nok: Og mindre smerteligt bliver det ikke af, at AfD i Bayern førte valgkamp under mottoet: ”Franz Josef Strauss ville have stemt AfD”. Strauss var Bayerns ministerpræsident mellem 1978-1988 og sikrede gennem årtier CSU en fremtrædende rolle i tysk politik. Vælgerne har ikke glemt hans formaning om, at der aldrig må opstå et demokratisk legitimt parti til højre for CSU.

Men nemt bliver det nu ikke for CSU/CDU at få SPD's formand Martin Schulz til at skifte holdning til familiesammenføringer: Han har netop ladet forstå, at en mere human familiesammenføringspolitik er en af partiets betingelser for et regeringssamarbejde.

Og lykkes det på den baggrund ikke at enes med SPD, ja, så vil det være anden gang, at Merkel må opgive at lave en flertalsregering på grund af familiesammenføringer.

Ifølge Spiegel Online var det nemlig primært det spørgsmål, som vanskeliggjorde forhandlingerne om en regeringskoalition mellem De Grønne, FDP og CSU/CSU – den såkaldte Jamaica-koalition.

De Grønne var hårdt presset gået med til at ”forsøge” at begrænse antallet af asylansøgere til 200.000 om året, som CDU og CSU i forvejen var enedes om. ”Forsøge”, fordi en fast overgrænse principielt ville være i strid med flygtningekonventionen, der giver flygtninge retskrav på at blive beskyttet, uanset hvor mange der kommer.

De Grønne var også gået med til at erklære Algeriet, Tunesien og Marokko for sikre lande, som afviste asylansøgere kunne returneres til. Men grænsen gik ved familiesammenføringerne. De Grønne ville ikke acceptere, at flygtninge med subsidiær beskyttelsesstatus skulle vente to år.

Der gik grænsen. Til gengæld ville FDP – ligesom CSU – ikke acceptere, at alle flygtninge kunne søge familiesammenføring med det samme. Til sidst forlod FDP forhandlingerne med beskeden om, at det ikke nyttede at fortsætte. FDP var trods alt gået til valg på en stram asyl- og flygtningepolitik, og en genoptagelse af familiesammenføringer fra dag ét ville betyde mange flere hundreder tusinder af mennesker til Tyskland. At tillade det ville ifølge FDP være en politisk blankocheck til AfD til indløsning ved næste valg.
 
Det sidste lyder sandsynligt, eftersom antallet af muslimer i Tyskland under alle omstændigheder vil blive øget frem mod 2050. Det amerikanske Research Center Pew har netop offentliggjort en prognose, der i tre scenarier fremskriver befolkningsudviklingen i de europæiske lande.

Hvis tilstrømningen af muslimer fortsætter med den kraft, den har haft mellem 2010 og 2016, vil 20 procent af befolkningen i Tyskland være muslimer i 2050. Hvis tilstrømningen af asylansøgere derimod sættes til det markant lavere niveau, som den faldt til i sommeren 2016, mens familiesammenføringer og arbejdstilladelser fortsætter uændret, så vil 10,8 procent af den tyske befolkning være muslimsk i 2050. Hvis al immigration af enhver art standses fra i morgen, vil den muslimske befolkningsandel vokse til 8,7 procent i 2050. I alle tre scenarier forudsættes det optimistisk, at afviste asylansøgere forlader Tyskland.

Den store forskel mellem fremskrivningerne vidner om, at det absolut ikke er ligegyldigt, hvilke politiske beslutninger der træffes på indvandrer- og flygtningeområdet i de kommende år. Diskussionen går derfor næppe væk, uanset hvor meget de øvrige partier lader som om, at AfD ikke eksisterer.

Pointen er dog kun langsomt ved at sive ind. Foreløbig sætter Merkel sin lid til storkoalitionen mellem SPD og CDU/CSU som et nødvendigt onde: et ildesmagende lægemiddel, som ikke fjerner mavesyren, men holder de værste sure opstød væk.

Hvis alt andet fejler, kan der som den sidste mulighed selvfølgelig udskrives nyvalg. Men det er der ikke stemning for. Mange frygter nemlig, gæt selv hvad: at det blot vil skaffe AfD en endnu større valgsejr.

AfD fryder sig og vil hævde, at man ikke i længden kan beskytte demokratiet mod vælgerne. Det kan man ikke, nej. Men man kan faktisk godt beskytte det mod AfD, hvis andre partier er villige til at komme den store gruppe af bekymrede vælgere i møde med en stram og konsekvent flygtninge- og indvandrerpolitik. Foreløbig har CSU og FDP bevæget sig.

For der er sket et paradigmeskift i tysk politik: ”It's the immigration, stupid!”

-------------

Anna Libak (født 1968) er journalist, uddannet cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Aarhus Universitet samt uddannet som sprogofficer i russisk. Hun har blandt andet været Berlingskes Ruslandskorrespondent og udlandsredaktør. Desuden sidder Anna Libak i Berlingske Fonds bestyrelse og Det Udenrigspolitiske Selskab. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Carl Valentin: Vi bør revolutionere vores tilgang til psykisk sygdom Carl Valentin: Vi bør revolutionere vores tilgang til psykisk sygdom Næste artikel Sigrid Friis: Det bedste forsvar er et forbud mod atomvåben Sigrid Friis: Det bedste forsvar er et forbud mod atomvåben
  • Anmeld

    Steffen Rasmussen · Pensionist

    Antallet sætter dagsordenen.

    Spørgsmålet er, om det er nok, at andre partier end AFD, kommer de tyske vælgere til undsætning - her bliver det i årene fremover, både på den korte, men også lange bane, afgørende, hvor mange terroranslag Tyskland kommer til at opleve.
    Også her bliver antallet en afgørende faktor; lidt firkantet sagt, få eller slet ingen terroranslag (!) og Merkel kan køre ufortrødent videre, men det modsatte scenarie vil tvinge hende og andre ud i yderligere stramninger.

  • Anmeld

    V. Brodthagen

    Gud ske lov for Anna Libak

    Som en af alt for få journalister herhjemme kalder Anna Libak en spade for en spade.
    Hun fremlægger gang på gang realistiske analyser af de mest påtrængende, politiske magtkampe om den stærkt voksende muslimske asylmigration til Europa, her til Tyskland.
    Libak fremlægger nøgternt og veldokumenteret de samfunds- og kulturopløsende konsekvenser for Europa herunder Danmark af denne katastrofale befolkningsudskiftning, in casu det amerikanske Research Center Pews tre grufulde scenarier for andelen af muslimer i vores sydlige naboland under Merkels misregimente. Med tallene for Sverige in mente er det kun tåber, der kan nægte, hvilken prekær situation Danmark befinder sig i mellem disse to nabolande- voldsomt forstærket af vores eget forskruede, politisk korrekte segment.
    SPDs leder Martin Schulz- og med ham mange socialdemokrater i Tyskland - har intet lært af sidste valgresultat. De fremturer med at tale om partiets - vigtige - men helt utilstrækkelige mærkesager som mindsteløn, bedre pension, større lighed UDEN at sammenkæde disse velfærdsmål med en strammest mulig flygtninge-indvandrerpolitik.
    I Danmark kan det være en fordel, at DF - mod forventning - gik tilbage ved seneste kommunalvalg. Lad os håbe, at DF efter det slag vil stå endnu mere fast på et helt nyt paradigme i asylmigrant politikken med stop for enhver muslimsk immigration, - familiesammenføringer til hjemlandene - og ikke til Danmark, - repatrieringer af alle flygtninge samt enhver, der ikke underkaster sig Grundloven osv.
    Men det pæne og pinlige Danmark vil fx hellere kaste sig over Naser Khader, (der virkelig leverer den kritik af islam, vi efterspørger), end spørge ind til, om fx lederne af Exitcirklen ikke faktisk går ind for sharialovgivning. Som oftest i Danmark er det den, der reagerer med temperament og følelser på en vanvittig situation, der får skylden. Hvor blev sagen lige af?
    Vi/Danmark som kristen kulturnation ville være endnu dårligere stedt uden
    journalister som Anna Libak, Karen Jespersen & Ralf Pittelkow samt Erik Holstein og indvandringskritiske partier som DF. Vi har derudover hårdt brug for politikere som Naser Khader, der i modsætning til Ôzlem Cekic virkelig kæmper for danskernes rettigheder. Cekic' dagsorden er derimod det muslimske mindretals - og dets imamers - frihedsrettigheder til at leve som muslimer her hos os.
    Selv om kategorien Velfærd blev den suveræne vinder i Bertel Haarders Danmarkskanon fra sidste år, er flere og flere danskere ved klart at gennemskue, hvordan den muslimske indvandring ruinerer både velfærdssystemet, Danmark som nation og Europa. Det samme vil ske i Tyskland, hvor folket og demokratiet har brug for en mindretalsregering!

  • Anmeld

    Rolf Nielsen · Systemkritiker

    Tyskland gentager de samme fejl som i Danmark og Sverige.......

    .....hvor man i mange år spyttede på de vælgere som forlod de gamle nepotisme partier som ikke ville lytte til vælgerne. Dansk Folkeparti ville aldrig blive stuerene og i dag har alle partier overtaget den politik som man fordømte for år tilbage. Desværre lyttede nepotisme partierne ikke til de vælgere som forlod dem, men spyttede i stedet på dem. Og mon ikke de vælgere har svært ved igen at stemme på dem som spyttede på dem og kaldte dem urene dyr som aldrig blev stuerene? Man har givet de fremmede retskrav på danskernes boliger som de hele livet har været skrevet op til og hele byområder er nu under bandernes kontrol og områderne er etnisk udrenset for danskere.

    Svenskerne har gentaget succesen med at udelukke de langt værre Sverigesdemokrater som alle andre partier vil udelukke for al politisk indflydelse og det skal nok skabe endnu større tilslutning til Sverigesdemokraterne som så ikke skylder den politiske elite noget som helst. 51 % og så er dialog noget som kun forgår mellem dem som har magten. Det har man lært af den politiske elite og det er netop svagheden ved demokratiet, at magten ikke lytter til det store mindretal som derfor føler sig undertrykt. Sverige har langt større problemer med byer hvor svenskerne ikke længere har magten selvom elitens medier gør alt for at skjule sandheden. De svenske medier er politisk farvet som de var i DDR.

    Nu ved jeg godt at det er et ubehageligt spørgsmål at stille de gamle partier som går tilbage valg efter valg, men hvem har mon leveret vælgerne til de nye partier som ingen vil lytte til?

    Tyskland har i mange år været særdeles opmærksomme på deres fortid og har været særdeles gavmilde bidragsydere til alle kriser. Men når de hyggelige tyske julemarkeder bliver til slagtehuse med lastbiler mod vantro må der komme en reaktion fra de indfødte. Vi har yderligere det problem i forhold til dem som ønsker at dræbe vantro, at vi intet kan gøre før de sidder bag rattet og myrder løs. I de lande og regimer de kommer fra er alene mistanken om sådanne gerninger nok til at der bliver grebet effektiv ind. Men hos os står en hær af advokater, dommere og menneskerettigheds forkæmpere klar til at sikre dem ophold hos de vantro som føder på dem som foragter de vantro.

    Svenskerne gik lige som Merkel helt amok og lod alle som ønskede det komme ind på trods af egne borgeres ønske om at begrænse invasionen fra mellem østen og Afrika, Lars Løkke gav også efter på trods af sine valgløfter og nu betaler de fremmede som positivt bidrager til det danske samfund prisen for den ukontrollerede invasion af mennesker som ønsker at omdanne vores samfund til det som de er flygtet fra. Og dem som bliver udvist nægter blot at udrejse og får så livslangt ophold med al inclusive.

    Resultatet er at danskere som har været medlem af en boligforening i mere end 45 år må vige pladsen for dem som kommer ulovligt ind i Elitens Union, får retskrav på danskernes boliger samtidig med, at det offentlige presser de fremmede ind på jobs som danskerne ikke længere kan få fat i. Danskerne bliver så andenrangsborgere i eget land og de hjemløse danskere ville ønske de var asylansøgere med et retskrav på en bolig.

    Vi har fået et regime i Danmark, Sveriges og Tyskland hvor de fremmede kommer før egne borgere og dermed er landet egne borgere blevet andenrangsborgere i eget land. Hvor længe danskerne, svenskerne og tyskerne vil finde sig i at være andenrangsborgere i eget land afhænger af om vælgerne fravælger dem som gjorde dem til andenrangsborgere i eget land. Jeg mener danskerne altid skal komme først i køen i det samfund som de er født i og har bidraget til, men de politisk korrekte finder vel dette nærmest er politisk uacceptabelt. Det er på tide vi sætter egne borgere øverst og at vi så lader de politisk korrekte bidrage noget mere til løsningen af de problemer som de skaber i det danske samfund. Det er de svageste danskere som betaler og de rige som slipper for deres andel af ansvaret - både i Danmark, Sverige og Tyskland. De gamle partier har svigtet deres egne borgere på det groveste.

  • Anmeld

    Morten Holgersen , Nye Borgerlige, · Entreprenør

    Islamister

    er ikke samfundsbevarende. de er reelt en kæmpeudgift og en masse følger fx i form af voldskriminalitet.
    Undskyld, det er selvfølgeligt off topic, men så fjernt er Tyskland heller ikke.
    Vi skal se os omkring.
    mvh

  • Anmeld

    Jens Hansen

    Den virkelige trussel mod demokratiet

    Den virkelige trussel mod demokratiet er da at man vil beskytte det mod partier som repræsenterer bekymringer hos 10 - 20 % af vælgerne, og for enhver pris vil undgå at have med dem at gøre. Vi så det herhjemme med Nyrup, vi ser det i Sverige og nu også i Tyskland!
    Det virker paradoksalt at nogen vil være inkluderende overfor indvandrere fra områder vi intet har tilfælles med og som medbringer kulturelle fænomener som vi i andre sammenhænge ville finde modbydelige, men de samme mennesker formår ikke at være lige så inkluderende overfor deres egne medborgere der er bekymrede over denne indvandring?

  • Anmeld

    Michael

    Vågn nu op Anna Libak........


    Danmark har ikke sammenfaldne interesser med USA i forholdet til Ruskand.

    Jeltsin opløste Sovjetunionen på komisk-tragisk vis og forærede i realiteten land og resource bort til private kapitalinteresser.

    Det kom der en modreaktion på i Rusland.

    USA fører nu krige i udkanten af Euopa og Rusland, der defacto opløser og nedbryder Europa, og ender med Europas udslettelse.

    Modsat Europa forsvarer Rusland sin rest af integritet.

    Rusland er det eneste land, der qua sin størrelse mm reelt ville kunne opsuge hele det syriske lands befolkning på en hensigtsmæssig facon.

    Som alle europærere har vi , ikke bare en interesse i at normalisere forholdet til Rusland, men en KÆMPE interesse.

    At afskære sig selv fra sin anden halvdel er et mega-selvmål for Europa.

    Europa har brug for at socialisere med Rusland.
    Ud af socialt og økonomisk samkvem kan en ny og fri bevidsthed med reel frihed for alle mennsker, opdyrkes, istedet for et paranoidt forhold.

    Europa har på alle måder brug for Rusland og omvendt.

    Meget mere kan skrives og vinkles anderledes om i denne på mange måder revolutionerende evolution af hvordan verden formes i disse tider, især fra de kræfter, der udgår fra USA.

    Det USA, der fremstilles og endda fremstiller sig selv, som en bananrepublik, hvor 2500 twitter-kontoer skulle kunne vælte det nuværende politiske dogme.