Anne Applebaum: Ja, det var afgørende, at Trump tabte. Men nej, demokratiet er stadig truet 

INTERVIEW: Det liberale demokratis tilhængere kan endnu ikke ånde lettet op. Donald Trumps groteske kupforsøg viser, at han og Republikanerne er ligeglade med demokratiet og kun tænker på sig selv. Europæerne må frigøre sig fra USA, mener journalist og historiker Anne Applebaum.

I marts 2016 forudså Anne Applebaum Vestens undergang. Vi var ”to eller tre dårlige valg fra enden på Nato, enden på EU, og måske enden på den liberale verdensorden, som vi kender den”, skrev hun alarmerende i Washington Post.  

Skrækscenariet var EU uden Storbritannien, USA med Donald Trump i Det Hvide Hus og Frankrig med Marine Le Pen som præsident. Applebaum, der er historiker og Pulitzerpris-vindende journalist, fik som bekendt kun ret i to af sine tre forudsigelser. I sin nye debatbog ’Demokratiets tusmørke’ advarer hun igen om opløsningstendenser i flere europæiske lande og ikke mindst i USA, hvor Trumps sejr i 2016 har ført til stigende polarisering og en disrespekt for forfatningen, retsstatsprincipperne og de demokratiske institutioner. 

Men hvor bekymret er Applebaum på demokratiets vegne i dag? Le Pen blev ikke fransk præsident, og Macron har manifesteret sig som en visionær europæisk statsleder – og Trump tabte præsidentvalget i november. Har det liberale demokrati ikke i det store hele bestået testen? 

Det korte svar fra Anne Applebaum er nej. For undervejs har det amerikanske demokrati lidt stor skade. Ikke mindst efter Trump og flere republikanske toppolitikere har sået massiv tvivl om valgets legitimitet og den demokratiske proces.  

Det lidt længere svar fra Applebaum lyder sådan her: 

”Trumps nederlag er meget afgørende, fordi det viser, at den slags politikere kan besejres. Men nej, alt kommer bestemt ikke til at blive som før. Vi ser lige nu en gruppe republikanske ledere, der samler sig omkring Trumps kampagne, der kort sagt går ud på at lade som om, han ikke tabte valget. Det bekræfter, at dele af Det Republikanske Parti er tilhængere af Trumps politik, og at de konspiratoriske løgne er blevet hverdag i USA. Og det vil de blive ved med at være i mange år endnu”, fortæller Applebaum over en Zoomforbindelse fra Polen.  

”Det er utroligt skadeligt for det amerikanske demokrati. Det er skadeligt på alle tænkelige måder. Og det er naivt at tro, at vi nu kan promovere demokrati og retsstat i resten af verden, som vi kunne før. Vores ry er blevet skadet. Men Trump og hans støtter er ligeglade, for det interesserer dem i virkeligheden ikke. Det eneste, de interesserer sig for, er dem selv.” 

Applebaum holder med andre ord fast i den alarmerende krisestemning. Men hvad har hun lært siden sin fire år gamle forudsigelse? Kan hun forstå det politiske oprør hos Trumpvælgerne? Og hvad skal europæerne gøre nu? 

En bevidst strategi 
Hver eneste dag efter præsidentvalget har Trumps kampagnestab sendt e-mails og sms’er ud til amerikanerne med udokumenterede påstande om udbredt valgsvindel og præsidentens anklager om at have fået ”frarøvet valgsejren”. Her har Trump bedt om donationer, som kan hjælpe ham med at føre de mange retssager, han har igangsat for at ”FORSVARE valget!”. 

Og selvom retssagerne bliver afvist på stribe i de amerikanske delstater, har kampagnen virket uden for domstolene. En ny måling foretaget af YouGov for det britiske magasin The Economist viser, at hele 88 procent af Trumps vælgere tror, at Biden ikke vandt valget på legitim vis.  

”Det er en helt bevidst strategi fra både Trump og dele af Republikanernes side. Han ved udmærket, at han har tabt. Det er der ingen tvivl om. Men han vil ikke erkende det offentligt, fordi det kan være brugbart for ham både politisk, kommercielt og psykologisk at fortsætte med at lade som om, han har vundet”, fortæller Applebaum. 

Hvordan det? 

”Det samler en kæmpe base af indignerede mennesker, der tror, at sejren blev taget fra ham. Republikanerne ved, at mange af deres vælgere findes i den her gruppe, og det kan de bruge politisk. Det er derfor, at ledende republikanere ikke fordømmer ham mere kraftigt, end de gør. Og det er derfor, at de bakker ham op i påstanden om valgfusk. På længere sigt er det en fordel for Trump at have opbakning fra så mange millioner af mennesker, når han står over for et væld af retssager og juridiske undersøgelser og måske endda også finansielle problemer. Hans familie har også længe tænkt på at starte en tv-kanal, der kan drage fordel af alle de her mennesker og deres penge.” 

74 millioner antidemokrater i USA? 
Joe Biden vandt, det kan vi hurtigt blive enige om. Men knap 74 millioner amerikanere har sat deres kryds ved Trump. Et rekordstort antal for en republikansk præsident. Er de alle antidemokrater – og hvis ikke, hvorfor stemte de så på Trump? 

”Nej, de er ikke alle antidemokrater, men en del af dem er. Mange tvivler reelt på demokratiet og de demokratiske institutioner, og de tror ikke på, hvad de hører i medierne. Andre er tilhængere af Trumps håndtering af corona. Og så er der gruppen, der er blevet overbevist af republikansk propaganda om, at venstrefløjen er radikale kommunister, der kommer og brænder deres hus ned. En stor del af dem følger ikke med i politik til daglig. De går ned og stemmer hvert fjerde år, men har ikke fulgt med i, hvad Trump har gjort for at underminere demokratiet på daglig basis,” analyserer Applebaum.  

Tror du, at Demokraterne - og Republikanerne for den sags skyld – har lært af det her? Forstår de, hvorfor så mange stemte på Trump? 

”Ja, det forstår folk godt. Men vær sikker på, at du også forstår det. De stemte ikke på Trump, fordi de havde specifikke ideer om globaliseringen, handel eller Nato. De stemte på ham, fordi de tror, Det Demokratiske Parti er ledet af radikale venstrefløjsere, og at Trump er det mindste af to onder. Eller fordi Trumps enorme budgetunderskud og høje forbrug betød, at der florerede masser af løse penge rundt før corona, der fik mange til at klare sig økonomisk godt”, siger Applebaum. 

Var en stemme på Trump ikke også en stemme mod de etablerede partier og de politiske eliters politik? 

”Nej, det er jeg ikke enig i. Valget stod mellem en politisk elite og en anden politisk elite. Trump udpegede den rigeste regering i historien, hvor mange af ministrene var millionærer. En stemme på Trump var derfor en stemme på meget, meget rige mennesker, der alle vil have mere deregulering. Det er meget ofte de rige og ikke de fattigste mennesker, der støtter de her bevægelser. Brexit var også støttet og betalt af hedgefondejere. Man skal derfor være meget forsigtig med at sige, at vælgerne stemte mod eliterne. Den største forskel mellem Trumps vælgere og Bidens vælgere er uddannelse. Dem med mindst uddannelse stemte på Trump.”  

Så du køber ikke argumentet om, at mange har stemt på Trump og andre højrepopulister, fordi de føler sig efterladt af globaliseringen, den stigende ulighed og konsekvenserne af indvandring?   

”Indvandring, jo. Der er et element af racepanik, antimigration og xenofobi blandt Trumps vælgere. De var bange for, at ”det hvide USA” mistede sin dominans. Hvilket ikke er forkert. Men den økonomiske forklaring giver ingen mening. Ulighed og økonomiske problemer er kilder til vrede og bekymring, men de kan ikke forklare, hvorfor så mange lande med forskellig politisk historie og klassestrukturer på samme tid udviklede den samme politik. Økonomien eller uligheden kan ikke forklare, hvorfor alle blev vrede i netop dét øjeblik i historien.”  

Da Vestens højrefløj delte sig i to 
Demokratiets krise er med andre ord ikke kommet med Trump alene, forklarer Applebaum, der har set den samme udvikling i mange forskellige lande samtidig. Og krisen forsvinder derfor heller ikke med hans afgang.  

”Demokratiet og dets institutioner stod også før Trumps æra meget svagere, end mange er klar over. Politologer begyndte allerede i 2014 at tale om ’den svindende tro på institutionerne’ i USA. Det er der flere årsager til: En kombination af finanskrisen og Irakkrigen, der fik mange til at tvivle på Vestens og USA’s overlegenhed, samt de sociale mediers indtog, der gjorde det lettere at promovere alternative versioner af virkeligheden”, siger Applebaum. 

En anden af Applebaums hovedpointer er, at teoretikere ofte glemmer et vigtigt element, når de skal forklare, hvordan autoritære politikere kommer til magten. Ifølge hende er forfatterne, de intellektuelle, bloggere, spindoktorer og tv-producere afgørende, fordi de kan sælge budskabet til vælgerne. Blandt andet via de sociale medier. Autoritære politikere har som bekendt brug for masseopbakning, men præcis som i 1930’erne har de også brug for ”de folk, der kan bruge sofistikeret, juridisk sprog, som kan argumentere for, at det er den rigtige beslutning at bryde forfatningen eller tviste loven”, som hun skriver i sin bog. Her møder man blandt andre Applebaums tidligere veninde, den amerikanske Fox News-vært Laura Ingraham, der er gået fra at være en ”post-koldkrigsoptimist” til at blive indvandrerfjendsk og højtråbende Trump-tilhænger. 

”Mange glemmer mytemagerne, når de skal forklare årsagerne til de autoritære lederes fremgang. Folk fokuserer meget på ledere som Trump, Bolsenaro (Brasiliens præsident, red.) og Le Pen. Men få har skrevet om de mennesker, der former og skaber de autoritære lederes budskab til vælgerne, og på den måde fører dem til magten”, fortæller Applebaum. 

Applebaum er gift med Radosław Sikorski, der er tidligere polsk forsvarsminister og udenrigsminister. Hun er en del af den politiske, intellektuelle elite i både Polen og USA, og hun har selv været ufrivillig hovedperson i en af den polske populistiske højrefløjs konspirationsteorier, der gav hende skylden for dårlig presseomtale af Polen i udlandet. Anne Applebaum er med andre ord en del af fortællingen, om hun vil det eller ej. Og hun har som amerikaner med tidligere adresse i London, og nu bosat i Polen, kunnet følge den samme udvikling på højrefløjen i de forskellige lande. 

”Det polske højre har delt sig i to fløje. Den ene fløj går stadig ind for retsstatsprincipperne, for markedet og integrationen med Europa. Den anden fløj vil jeg nu beskrive som et autoritært, populistisk, katolsk fundamentalistisk højre, der ikke tror på noget af det førstnævnte. Siden 2015, hvor de overtog magten, har de misbrugt retssystemet og politiet. Og polsk stats-tv er begyndt at fremføre skøre højreekstreme konspirationsteorier, der opildner til vold, racisme, antisemitisme og homofobi på en skala, der er utænkelig for folk uden for Polen, siger Applebaum og fortsætter: 

”Den præcis samme udvikling er sket i USA med dele af Det Republikanske Parti. Det kommer blandt andet til udtryk på tv-stationen Fox News eller andre mere ekstreme højrefløjsmedier. Radikaliseringen af dele af højrefløjen er sket over det hele: I Frankrig, Italien, Spanien, til dels i Storbritannien og også i Danmark og Skandinavien”. 

Macron har lært det
Tror du, at det amerikanske valg vil få konsekvenser for det nationalpopulistiske højre i Europa?  

”Ja, det tror jeg faktisk. Helt sikkert i Polen og Ungarn, hvor lederne har mistet en allieret. Det er meget sandsynligt, at Bidens administration vil presse de to lande. Han har familiære bånd til Ungarn og har besøgt Polen flere gange. Så han kender udmærket situationen, og man må forvente, at Biden som minimum vil bruge en helt anden retorik over for de to lande, end vi har været vant til de seneste fire år”, spår Applebaum og fortsætter: 

”Samtidig forventer jeg, at Biden straks vil række ud til Europa for at finde en måde at forstærke, omarbejde og gentænke det transatlantiske forhold på. Og med Europa mener jeg Macron, Merkel og EU-lederne. Ikke højrepopulisterne.”  

Du skriver i din bog, at coronakrisen måske vil anspore til en ny global solidaritet. At vi kan blive inspireret til at forny og modernisere vores institutioner. Det lyder som en ret optimistisk fremtid? 

”Ja, her få dage efter, at en tysk-amerikansk virksomhed har annonceret, de har en vaccine klar til godkendelse, der i øvrigt er udviklet af et tysk-tyrkisk forskerpar, synes at være et godt tidspunkt at argumentere for global integration. Hvis vi vinder over virussen ved hjælp af internationalt samarbejde, vil det også forstærke værdien af internationalt samarbejde.” 

Og hvad med Brexit? Har det også fået de andre EU-lande til at arbejde endnu tættere sammen? 

”Ja, Brexit har tilskyndet andre lande til at se værdien af EU. Og den virkelige katastrofe, der måske kommer i januar, har vi ikke engang set endnu. Hvis for eksempel grænserne lukker, handlen stopper og virksomheder går konkurs. Der er også en fare for, at enten Skotland eller Irland beslutter sig for, at de ikke vil være en del af Storbritannien mere. Det ville virkelig være en katastrofe”, advarer Applebaum. 

Og hvad med Trump? Har selv han haft positive effekter?  

”I forhold til hvad?” 

Måske har han rusket op i noget, så flere tænker over, hvorfor han kom til magten? 

”Ja, man kan vel se det som et rødt advarselssignal til amerikanerne om, at de har taget demokratiet for givet, og at de nu er nødt til at engagere sig mere i politik. Men også en advarsel til Europa om, at man har brug for sit eget sikkerhedssystem og sin egen hær. Og at afhængigheden af USA på lang sigt var en dårlig idé. Det har franskmændene fundet ud af, men det har tyskerne endnu ikke”, slutter Applebaum.

Anne Applebaum: ’Demokratiets tusmørke – Når politik spiller fallit, og venners veje må skilles’, 224 sider, Kristeligt Dagblads Forlag, udkom 21. oktober 2020

Forrige artikel Her er vaccineplanen: Alle danskere får tilbudt en gratis og frivillig vaccination Her er vaccineplanen: Alle danskere får tilbudt en gratis og frivillig vaccination Næste artikel Søs Marie Serup om #metoo: Jeg har set den anden vej. Det stopper nu Søs Marie Serup om #metoo: Jeg har set den anden vej. Det stopper nu
Holstein: Støjbergs tale lignede en afskedstale   

Holstein: Støjbergs tale lignede en afskedstale  

LANDSMØDE: Jakob Ellemann forsøgte med sin landsmødetale at favne både Tommy Ahlers-segmentet og det jyske segment. Efter Støjbergs tale peger pilen i retning af, at hun forlader partiet, vurderer Altingets politiske kommentator Erik Holstein.