Annette Vilhelmsen: Uddannelsespolitik skal ikke være en kamp mellem institutioner

Af Annette Vilhelmsen
Direktør for uddannelsesinstitutionen Tietgen

Først på året var vi en gruppe erhvervsskoledirektører, som besøgte Ås Videregående Skole nær Oslo for at se nærmere på den norske tilgang til ungdomsuddannelser. Skolen i Ås har 1.400 elever, og her har alle elever én fælles indgang til ungdomsuddannelse.

Eleverne vælger forskellige retninger for eksempel studieforberedende eller yrkesforberedende. Der er mulighed for at prøve af og vælge om, og skulle eleverne senere have brug for opgradering på specifikke fag, kan de erhverve disse på samme skole. Endelig står skolen stærkt i sit samarbejde med de brancher, som skolen uddanner til.

I Danmark har vi gennem mange år drøftet og ændret på vores ungdomsuddannelser. Meget er kaldt reformer, men det meste har handlet om tilpasninger uden modet til reelle forandringer. Vi mangler at tage et samlet livtag med ungdomsuddannelserne, med strukturen og de potentialer, der kan ligge i en gentænkning.

Forskellige reformer, tilpasninger med mere har ikke gjort uddannelsesoverblikket nemmere for de unge, og ej heller for de unge voksne, som af forskellige grunde er kommet lidt skævt ind i uddannelsessystemet. Som jeg ser det, er vi endt i et forsvar for de enkelte institutioner og de enkelte retninger i stedet for en nysgerrighed og vilje til at tænke og handle på vegne af et samlet uddannelsessystem.

Hvad skal uddannelserne kunne?
Hvad er det i grunden, ungdomsuddannelserne skal forberede de unge og unge voksne på?

Som jeg ser det, er vi endt i et forsvar for de enkelte institutioner og de enkelte retninger i stedet for en nysgerrighed og vilje til at tænke og handle på vegne af et samlet uddannelsessystem.

Annette Vilhelmsen
Direktør, Tietgen

Det kan der være mange bud på, og med Klafkis epokale nøgleproblemer i baghovedet, vil jeg som eksempler her nævne tre:

Ungdomsuddannelserne skal kunne sikre, at fremtidens borgere og medarbejdere reelt forstår og kan handle på klimaets store udfordringer. FN har sat barren højt med de 17 verdensmål, det skal vore ungdomsuddannelser forberede og både danne og uddanne til.

Næste generation af medarbejdere i de finansielle sektorer skal have stærke uddannelser, som gør dem i stand til at lade stærk moral vinde over grådighed.

Den moderne teknologi udvikler sig hurtigere, end vores menneskehjerne kan fatte det. Denne udvikling stopper ikke. Det stiller store krav til de teknologiske uddannelser og indsigter i kunstig intelligens med mere.

Med så store udfordringer giver det ingen mening, at vores institutioner kæmper mod hinanden og gør det mere vanskeligt for de unge at finde deres vej. Institutioner skal ikke tildeles områder, nye uddannelser eller forbedrede vilkår, fordi det politisk er deres tur.

Fremtidens udfordringer må ikke lade sig reducere til strukturer og systemer og dermed spænde ben for en smidig og enkel vej gennem meningsfuld ungdomsuddannelse. Sker det, ja så bør vi stoppe op og gøre det bedre.