Anni Matthiesen: Venstre skal være bannerførere for øgede frihedsgrader i folkeskolen

INTERVIEW: Politikerne ville drage nytte af at lytte mere til forældre til inklusionsbørn. Samtidig skal vælgerne betragte Venstre som bannerførerne for øgede frihedsgrader i folkeskolen, mener undervisningsordfører Anni Matthiesen. 

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Niels Frederik Rickers

Venstre vil være garant for øgede frihedsgrader i folkeskolen, og derfor er det partiets topprioritet at implementere aftalen om justeringen af folkeskolereformen efter valget.

For mig er det også vigtigt at få sikret, at flere unge mennesker i folkeskolen får fornemmelsen af, hvor godt det kunne være at vælge en erhvervsuddannelse.

Anni Matthiesen
Undervisningsordfører, Venstre

Det forklarer Venstres undervisningsordfører og folketingskandidat Anni Matthiesen.

Fakta
Om Anni Matthiesen:
- Født 8. februar 1964
- MF for Venstre siden 2011
- Undervisningsordfører
- Uddannet kontorassistent
Opstillingskreds: Vejenkredsen 
- Storkreds: Sydjyllands Storkreds

Kilde: ft.dk

I forbindelse med valgkampen har Altinget: uddannelse interviewet ordføreren, som har været medlem af Folketinget siden 2011.

I dette interview fortæller hun blandt, hvilken rolle Venstre har på undervisningsområdet, hvem hun peger på som kommende undervisningsminister, og hvad der kommer til at ske, hvis en socialdemokrat bestrider posten efter valget.

Hvad er jeres topprioritet?
"Det er selvfølgelig at få implementeret den justering, vi har lavet på folkeskoleområdet."

"For mig er det også vigtigt at få sikret, at flere unge mennesker i folkeskolen får fornemmelsen af, hvor godt det kunne være at vælge en erhvervsuddannelse. Igennem de år, jeg har været undervisningsordfører, er det nok den kamp, der har fyldt mest for mig personligt."

Hvad adskiller Venstre fra de andre partier?
"Vi er på mange måder dem, som arbejder for øget frihed i folkeskolen."

"Så kan man også pege på alle de læringsmål, som vi har fået fjernet. Det er noget, der startede allerede i Ellen Trane Nørbys tid, da hun var undervisningsminister. Her er vi med til at rykke tingene i en liberal retning."

"Når jeg kigger på de sidste 3,5 år for mig som undervisningsordfører, så har min opgave – typisk i forhandlingslokalet – også været at skulle være i midten og prøve på at rykke os sammen på tværs af partierne. Formentlig kommer det også til udtryk ved, at jeg arbejder godt sammen både med partierne til den røde og den blå side."

Dokumentation

Mød undervisningsordførerne:

Op til folketingsvalget 2019 har Altinget: uddannelse talt med samtlige partiers undervisningsordførere for at høre nærmere om deres topprioriteter på undervisningsområdet og forventningerne til en ny regering.

I de kommende uger kan du frem til selve valgdagene læse interviews med:

  • Jakob Sølvhøj (EL)
  • Anni Matthiesen (V)
  • Jacob Mark (SF)
  • Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
  • Lotte Rod (R)
  • Anette Lind (S)
  • Henrik Dahl (LA)
  • Carolina Magdalene Maier (ALT)
  • Brigitte Klintskov Jerkel (K)

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00