Anskaffelse af luftværn – brikken, den nye brigade ikke kan klare sig uden

I forsvarsforliget 2018-2023 blev det aftalt, at Hæren i 2023 skal være i stand til at opstille en i alt 4.000 mand stor brigade, der skal være i stand til at kæmpe autonomt. Det kunne eksempelvis være som en del af en Nato-styrke i Baltikum, hvis Rusland begynder at spille med musklerne.

Med indkøbet af 309 nye Piranha V (pansrede mandskabsvogne), et nyt moderne artillerisystem på vej og en rammeaftale med Scania om nye lastbiler har Hæren på materielsiden et godt udgangspunkt for opbygningen af brigaden.

To centrale elementer mangler dog for at have en fuld kampklar brigade, der kan tage vare på sig selv og operere autonomt uden behov for støtte fra andre troppeenheder. Det er luftværn til beskyttelse mod trusler fra luften og en dronekapacitet til blandt andet indhentning af efterretninger fra slagmarken. To kapaciteter, som Forsvaret derfor er ved at gøre sig klar til at anskaffe.

Truet fra luften
I næste uge stiller vi skarpt på det kommende indkøb af droner, som efter planen skal kunne bruges af alle tre værn. I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor brigaden skal have et luftværn, hvad et luftværn skal kunne, og hvilke overvejelser Forsvaret skal gøre sig, inden man anskaffer et system.

Helt grundlæggende er luftværn en nøglebrik for en brigade.

"Du får aldrig Nato-certificeret en brigade uden et selvstændigt luftforsvar," understreger major og militæranalytiker Steen Kjærgaard fra Forsvarsakademiet.

Luftværnet er nemlig altafgørende for, at brigaden overhovedet kan færdes i en krigs- eller konfliktzone.

"Luftværn skal være med til at etablere en form for rum, hvor brigaden sikkert kan bevæge sig uden at blive truet fra luften. Det er en ret kompliceret operation at lave sådan et top cover, og langt ofte er det en kombination af brigadens eget luftværn, andre former for jord-til-luft-missilsystemer og fly. Brigaden skal selv kunne levere det nederste lag i det setup," forklarer major og militæranalytiker Steen Kjærgaard fra Forsvarsakademiet om det, der kaldes layered air defense. 

Derfor skal et dansk luftværn leve op til Nato's standarder og doktriner, så det uden problemer kan arbejde sammen med andre landes luftværn og systemer, så de kan dele efterretninger, sammen etablere top cover og i sidste ende skyde trusler ned.