Arbejdsgiverforening om nedslidning: Kroppen er også et personligt ansvar  

TIDLIG PENSION: Hvis man ikke lever efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger, skal man vide, at man øger risikoen for, at jobbet føles hårdt. Det siger Dansk Arbejdsgiverforening, som mener, at det personlige ansvar mangler i debatten om tidligere pension.

Halvdelen af dem, der arbejder inden for anlægsarbejde, bryder flere af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en sund livsstil, viser tal. Dansk Arbejdsgiverforening mener, det personlige ansvar for at passe på sin krop er overset i debatten om nedslidning. Her ses vejarbejde i København.
Halvdelen af dem, der arbejder inden for anlægsarbejde, bryder flere af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en sund livsstil, viser tal. Dansk Arbejdsgiverforening mener, det personlige ansvar for at passe på sin krop er overset i debatten om nedslidning. Her ses vejarbejde i København.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Hvis man lever usundt, føles ens arbejde fysisk hårdere, end hvis man lever sundt. Det har Socialdemokraterne ikke taget højde for, og derfor rammer deres forslag om tidlig pension skævt.

Man bestemmer jo selv, hvad man drikker, og om man spiser fredagsslik. Men det har bare en konsekvens.

Maria Schougaard Berntsen
Chefkonsulent for arbejdsmiljø og sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening

Det mener Dansk Arbejdsgiverforening om udspillet fra Mette Frederiksen og kompagni, som vil indføre en ret til tidligere pension for visse grupper, som har været længe på arbejdsmarkedet og har haft fysisk hårdt arbejde.

Jeg tager mig til hovedet, når de fine inde fra kontorerne i Dansk Arbejdsgiverforening gør sig kloge på, hvordan det er at lægge brosten, fra man er 17 år gammel.

Leif Lahn (S)
Beskæftigelsesordfører

For det er ikke objektivt, om arbejdet er hårdt, påpeger arbejdsgiverne. Man kan godt have to tømrere, som oplever belastningen forskellig. Og her kan det være afgørende, om man er overvægtig, ryger cigaretter, drikker for meget og glemmer motionen, mener foreningen.

"Du har selvfølgelig også et personligt ansvar for, hvordan din krop har det. Hvis du begynder at have smerter, så er det ikke kun på arbejdet, det påvirker dig, det er også i dit privatliv. På den måde vinder man både på hjemmefronten og på arbejdspladsen ved at passe på sin krop," siger chefkonsulent for arbejdsmiljø og sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening, Maria Schougaard Berntsen.

Det er selvfølgelig helt fint at gå, hvis du er syg og ikke kan varetage et arbejde (...) Men hvis du har fine muligheder for at varetage et arbejde, så skal du heller ikke lukrere på andres arbejdsindsats.

Maria Schougaard Berntsen
DA

Derfor spiller DA nu nogle tal ind i debatten, som viser, at de, der lever mest usundt, også er dem, der oplever deres arbejde som fysisk hårdt. Se boksen til højre.

Men i foreningens analyse er der ikke taget højde for, om personerne med usund livsstil også er dem, der rent faktisk har et fysisk krævende job.

DA: Usund livsstil har en konsekvens
Kan forklaringen ikke være, at for eksempel tømrere og vvs’ere også er nogle af de grupper, der lever mere usundt end juristen og lægen?

"Jo, det kan sagtens tænkes, men det er jo stadig et spørgsmål om, hvilket job du skal udføre. Man bestemmer jo selv, hvad man drikker, og om man spiser fredagsslik. Men det har bare en konsekvens. Og hvis du har et arbejde, hvor du skal bruge din krop, så betyder det mere, hvordan du behandler din krop, end hvis du for eksempel er økonom," siger Maria Schougaard Berntsen og giver et par eksempler:

"Et job, hvor du bruger din krop, vil føles hårdere for én, der bærer flere kilo, end for én med et BMI (et mål for vægt i forhold til højde, red.) inden for normalområdet. Det tror jeg egentlig er genkendeligt for de fleste mennesker. Vi ved alle sammen godt, hvordan livet er, hvis vi ikke har fået sovet nok, så er det lidt hårdere dagen efter. Hvis du har et arbejde, der får pulsen op en gang imellem, vil det også føles hårdere, hvis du ryger mange cigaretter."

Svært at vurdere, hvem der har skyld for sygdom
Er det her reelt et opråb til folk ude på arbejdspladserne om, at de skal tage sig sammen i stedet for bare at bede om at gå tidligere på pension?

"Det er i hvert fald vigtigt, at man er bekendt med, at man bringer sig selv i en øget risiko, hvis man overskrider nogle af de her anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Du kan ikke gardere dig imod at få en livsstilssygdom, men du kan i hvert fald mindske risikoen."

Mener I så, at hvis det er ens egen skyld, at man er blevet syg eller nedslidt, skal man ikke nødvendigvis kunne gå tidligere fra?

"Det ville være meget svært at vurdere. Det vil man aldrig kunne gøre helt rede for. Hvis du for eksempel har fået kræft, og du har røget, så kan man jo ikke vide, om det er derfor, du er blevet syg. Derfor må man bare se på, hvad det er for en sundhedstilstand, folk er i," siger Maria Schougaard Berntsen og fastslår, at de syge skal kunne gå fra, uanset hvem der har ansvaret.

Slagteriarbejdere lever mest usundt
Tallene fra DA viser, at 7 procent af de personer, der overholder alle Sundhedsstyrelsens såkaldte KRAM-anbefalinger og altså lever sundt, oplever deres job som fysisk hårdt. Ser man i stedet på dem, der overskrider tre eller alle fire anbefalinger og altså lever usundt, er der en dobbelt så stor andel (14 procent), der oplever jobbet som fysisk hårdt.

Derudover oplever 46 procent af "de usunde" jobbet som moderat fysisk hårdt, mens det gælder 38 procent af "de sunde".

Altinget har bedt DA om yderligere oplysninger, og foreningen henviser til nedenstående figur. Den viser, hvor mange sundhedsanbefalinger folk overskrider i forskellige brancher.

Artiklen fortsætter under figuren

Her ser det dog også ud til, at der er en større andel med en usund livsstil i brancher, hvor arbejdet må forventes at være fysisk hårdt, end i brancher med mindre belastende arbejde.

Arbejdere på slagterier og stilladser lever simpelt sagt mere usundt end læger og universitetsforskere.

Måske kan det være med til at forklare, at "de usunde" også er dem, der oplever arbejdet som fysisk hårdt.

Maria Schougaard Berntsen mener dog ikke, det rokker ved pointen.

"Det vigtige her er, at folk er forskellige. Hvis vi giver bestemte grupper en fast rettighed til at trække sig tilbage, løser det problemet for nogle af dem, der er for syge til at arbejde, men man giver også en rettighed til en masse mennesker, som faktisk ikke har brug for den," siger hun og konkluderer:

"Vi skal ikke løse et specifikt problem for den enkelte med en generel løsning".

 

Let adgangen til seniorførtidspension i stedet for
Hvad synes I i Dansk Arbejdsgiverforening, man skal gøre på det her område? Er der overhovedet et problem i dag?

"Vi er åbne for at se på, om der er noget ved seniorførtidspensionen, der ikke virker helt, som den skal," siger Maria Schougaard Berntsen.

Læs også

Seniorførtidspensionen blev indført, dengang man afskaffede efterlønnen, og er et tilbud til borgere, som er for unge til at gå på pension, men som ikke er i stand til at arbejde én eneste time om ugen. Efter Socialdemokratiets udspil om tidligere pension har regeringen og Dansk Folkeparti som modsvar indledt forhandlinger om at lette adgangen til seniorførtidspension.

Dansk Arbejdsgiverforening bakker op om dén kurs.

"Vi kan godt se, at der kan være brug for at se på de kriterier, man har sat op. Man kan gøre det lidt lettere at få ydelsen, så man ikke skal helt ned på en arbejdsevne på 0 timer om ugen," siger Maria Schougaard Berntsen.

Ville det være fornuftigt?

"Det ville være en mulighed i hvert fald, så ordningen måske kommer til at virke lidt bedre, end den gør nu.  Vi ser også, at der er forskellig praksis for, hvor meget den bliver brugt på tværs af kommuner, og det er måske ikke så hensigtsmæssigt."

Kan ikke lide ordet nedslidning
Maria Schougaard Berntsen bryder sig ikke om ordet "nedslidning", som har været centralt i debatten om, hvem der skal have lov at trække sig tidligere tilbage. Hun mener i stedet, man bør tale om henholdsvis syge og raske mennesker.

"Det, der er vigtigt for os, er, at man ikke trækker en masse raske mennesker ud af arbejdsstyrken, for vi har brug for hænder på det danske arbejdsmarked. Både i industrien og i den offentlige sektor," siger chefkonsulenten og tilføjer:

"Det er selvfølgelig helt fint at gå, hvis du er syg og ikke kan varetage et arbejde. Så skal du selvfølgelig ikke tvinges til det. Men hvis du har fine muligheder for at varetage et arbejde, så skal du heller ikke lukrere på andres arbejdsindsats."

Socialdemokraterne mener, at man ikke behøver være decideret syg, før man får lov at gå på pension, men at man skal have lov at have nogle gode år tilbage. Hvad siger I til det?

"Det er jo sådan i dag, at man har ret mange år på pension. Og levealderen stiger mere, end man havde forventet, dengang man lavede den nye reform. Dengang lavede man reglerne med udgangspunkt i, at man skulle have 14,5 år på pension, men tallet er reelt meget højere i dag. Så det er jo ikke sådan, at man ikke når at være på pension," siger Maria Schougaard Berntsen og peger på, at mange også vælger at arbejde efter pensionsalderen.

S: Man går ikke fra brosten til løbebånd
I Socialdemokratiet er beskæftigelsesordfører Leif Lahn fortørnet over budskaberne fra Dansk Arbejdsgiverforening.

"Jeg tager mig til hovedet, når de fine inde fra kontorerne i Dansk Arbejdsgiverforening gør sig kloge på, hvordan det er at lægge brosten, fra man er 17 år gammel. Selvfølgelig er det fysisk hårdt. Alt andet er tåbeligt at påstå," siger han.

Hvad siger du til pointen om, at man også selv har et ansvar for at leve sundt?

"Ja, men hvis du har ligget på knæ og lagt brosten hele dagen, kan jeg godt forstå, hvis man ikke går hjem på løbebåndet, når man endelig har fri. Og står taxachaufføren og laver sund mad, når han kommer sent hjem? Nej, det bliver nok noget hurtig mad. Måske har man lidt mere overskud til den slags, hvis man sidder på kontor fra 9-15."

Har DA ikke ret i, at hvis man følger jeres forslag og giver en "firkantet" pensionsret til bestemte grupper, så giver man også muligheden til en masse mennesker, som klarer sig fysisk fint?

"Jeg har mødt mange mennesker for eksempel på fabrik eller i håndværksfag, som har det fint og elsker deres arbejde. Og hvis de har det sådan, hvorfor skulle de så vælge at gå tidligere på pension og miste en god løn? Det tror jeg ikke, folk vil gøre," siger Leif Lahn.

Dokumentation

Find analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening og info om data og metode her.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger – de såkaldte KRAM-faktorer:

K = 18,5 ≤ BMI ≤ 25

R = Nul rygning

A = Maksimalt 7 (14) genstande alkohol om ugen for kvinder (mænd)

M = Fysisk aktivitet svarende til minimum 30 min. om dagen eller mindst 3,5 timer pr. uge


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Schougaard Berntsen

Underdirektør for politik, analyse og kommunikation, Tekniq Arbejdsgiverne
cand.oecon. (Aarhus Uni. 2013)

0:000:00