Debat

ARC: Vi skal have fakta frem for følelser i debatten om dioxin

DEBAT: Man skal bekymre sig væsentlig mere for brændeovnen eller ens indtag af fed fisk end udledningen fra affaldsenergianlæggene, skriver Jacob Hartvig Simonsen.

Hvis man vil gøre noget ved dioxinudledning i Danmark, skal man indstille kanonen, så man rammer noget, der kan rykke yderligere. Her skiller brændeovnene sig markant og uheldigt ud, skriver Jacob Hartvig Simonsen.
Hvis man vil gøre noget ved dioxinudledning i Danmark, skal man indstille kanonen, så man rammer noget, der kan rykke yderligere. Her skiller brændeovnene sig markant og uheldigt ud, skriver Jacob Hartvig Simonsen.Foto: colourbox
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, ARC – Amager Ressourcecenter

Der har været en debat om dioxin over sommeren. Debatten har desværre været præget af myter, manglende viden og proportionsfordrejning - og mere drejet sig om en rituel modstand mod affaldsenergi.

Man bør bestemt interessere sig for udledningen af dioxin, da det er et decideret uønsket og giftigt stof.

Men hvis man vil gøre noget ved dioxinudledning i Danmark, skal man indstille kanonen, så man rammer noget, der kan rykke yderligere. Her skiller brændeovnene sig markant og uheldigt ud.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Brændeovne er den største synder
Det kan virke bæredygtigt at sanke sit eget brænde i den grønne skov, men her bedrager skindet for alvor. Brændeovne er utvivlsomt og veldokumenteret den største kilde til dioxinudledning i Danmark.

Forbrændingsprocessen er dårlig, temperaturen for lav og rensningen ikke-eksisterende. Selv når der fyres med rent, kløvet træ, er udledningerne massive og op til 1.770 gange højere pr. indfyret enhed end på affaldsenergianlæggene.

Hvis man er bekymret for dioxinudledning og udledning af andre miljøfremmede stoffer, gør man klogt i at rette kanonen mod udfasning af brændeovne i Danmark. Det er bestemt muligt. Ingen vil komme til at fryse.

Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, ARC – Amager Ressourcecenter

Eksempelvis er der målt 11,3 pg/g dioxin, når man brænder almindeligt, lufttørret, kløvet brænde. 

Dertil kommer det problematiske (og ikke målte) i, at der desværre stadig fyres op med gamle aviser, tryksager og det, der er værre. Det dur slet ikke, for det sprænger alle skalaer og forureningsniveauer.

Brændeovne er ikke kun synderen med hensyn til dioxinudledning. Hvis man ser på udledningen af andre problematiske stoffer såsom PAH, er udledningen fra brændeovne 2.363 – 43.500 gange højere pr. brændt enhed end på affaldsenergianlæg.

Læg så til, at energieffektiviteten er markant ringere i brændeovnen, end hvis man laver energi på for eksempel affaldsenergianlæg.

Hvis man er bekymret for dioxinudledning og udledning af andre miljøfremmede stoffer, gør man derfor klogt i at rette kanonen mod udfasning af brændeovne i Danmark. Det er bestemt muligt. Ingen vil komme til at fryse.

Alle i landet har mulighed for opvarmning med fjernvarme, varmepumper eller el-paneler. Løsninger, der er langt mere miljø- og klimarigtige. Man kunne eksempelvis starte med at udfase brændeovne i de områder, hvor der i dag leveres fjernvarme.

Derudover kunne man sigte på en endelig udfasning af alle brændeovne i hele Danmark, der flugter med Danmarks miljø og klimaambitioner, dvs. i 2035 - eller 2050, hvis man er lidt slap og blød i koderne.

Et sandkorn i ørkenen
På Amager Bakke omdannede vi i 2018 443.000 ton ikke genanvendeligt restaffald til energi. Når vi brænder affald, udleder vi stort set ren luft og CO2, samt mikroskopiske mængder af miljøfremmede stoffer herunder dioxin.

Der kommer cirka 400.000 Nm3 i timen op igennem skorstenen. Det vil sige cirka 3,2 milliarder Nm3 om året. Det er rigtig, rigtig meget. Hvis man forestiller sig m3 kasser, dvs. kasser på 1*1*1 stående ved siden af hinanden, ville rækken af kasser nå 76.000 gange rundt om jorden.

I disse 3,2 milliarder kasser findes der så 0,004 gram dioxin. Vi er således nede på et niveau med at finde ét bestemt sandkorn i ørkenen.

Fordi vi blandt andet har så godt styr på vores udledninger, har det været muligt at placere anlægget inde i byen, 200 meter fra nærmeste nabo og 2 km fra dronningens Amalienborg. De mange udenlandske gæster, vi har på besøg hvert år, er dybt imponerede og meget inspirerede over, at det kan lade sig gøre.  

Set overordnet med nationale briller belastes Danmark hver år samlet set af cirka 72 gram dioxin. Heraf udleder Amager Bakke altså 0,0058% af den totale nationale belastning.

Til sammenligning findes der cirka 3,2 pg. dioxin per gram i de fisk, vi lystigt spiser. Vi kan trygt spise fisk, også de fede fisk som laks, makrel og sild, som indeholder de største mængder dioxin.

Pointen er, at man skal bekymre sig væsentlig mere for brændeovnen eller ens indtag af fed fisk end udledningen fra affaldsenergianlæggene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Hartvig Simonsen

Direktør, Amager Ressourcecenter, vicepræsident, Cewep, næstfordmand C4
cand.merc.jur. (CBS. 2003), master of coroporate communication (AAU 2010)

0:000:00