Arveregler fastlåser 100 millioner til kræftramte børn

TVANGSOPSPARING: 100 millioner kroner til kræftramte børn står indefrosset på en konto hos Børnecancerfonden. Millionerne stammer fra testamenteret arv og kan ikke bruges, da der mangler en specifik formulering i testamenterne. Og Børnecancerfonden er ikke den eneste organisation, der er ramt af problemet.

De nuværende arveregler betyder, at Børnecancerfonden har 100 millioner kroner stående, som de ikke kan bruge til organisationens arbejde.
De nuværende arveregler betyder, at Børnecancerfonden har 100 millioner kroner stående, som de ikke kan bruge til organisationens arbejde.Foto: /ritzau/Astrid Dalum
Simon Lessel

Rekreationsophold på Mallorca for familier og deres kræftramte børn og forskning i, hvorfor børn får kræft, samt behandlingsmetoder.

Det havde været rigtig dejligt, hvis vi havde kunnet få de her penge ud at arbejde i stedet for, at de bliver henlagt til en grundkapital.

Marianne Benzon Nielsen
Direktør, Børnecancerfonden

Det er blot to eksempler på, hvad Børnecancerfonden bruger sine midler på, og hvad de 100 millioner kroner, som lige nu er låst hos Børnecancerfonden, kunne være brugt på. Men pengene kan ikke bruges til fondens arbejde med projekter for kræftramte børn og deres pårørende.

Det er en uhyre kompliceret proces at lave om på særligt den lovgivning. Selvom det kan være meget let for mig at sige, at det skal laves om, så er det bare ikke så realistisk, at det lige sker.

Robert Hinnerskov
Generalsekretær, ISOBRO

Det skyldes en regel i fondsloven, der betyder, at penge fra testamenter skal opbevares på organisationens egenkapital, hvis det ikke eksplicit står nedfældet, at pengene er tiltænkt uddeling. De 100 millioner kroner er ganske enkelt låst.

“Det havde været rigtig dejligt, hvis vi havde kunnet få de her penge ud at arbejde i stedet for, at de bliver henlagt til en grundkapital,” siger direktør i Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen.

Fakta
Så meget har organisationerne stående:

  • Børnecancerfonden: 100 mio. kr.
  • Læger uden Grænser: 23 mio. kr.
  • Børnefonden: 20,9 mio. kr. (forventet bunden egenkapital ved årets udgang).

Situationen ærgrer direktøren i Børnecancerfonden.

“Vi kunne sætte mange flere initiativer i gang for familierne, hvis vi kunne bruge grundkapitalen. Samtidig findes der også forskningsprojekter, som vi gerne ville have givet flere penge til, men hvor vi ikke har haft pengene og derfor har været nødsaget til at give mindre,” siger hun.

Ikke et enestående tilfælde
Det er særligt de seneste tre-fire år, at store beløb fra testamenterede donationer er tikket ind hos Børnecancerfonden. Og de er ikke den eneste ikke-erhvervsdrivende fond, der har midler stående, som ikke kan bruges på grund af formuleringsfejl i testamenterne. Således kunne Altinget i sidste uge berette, hvordan Læger uden Grænser har 23 millioner kroner hensat på en konto af samme årsag.

Også SOS Børnebyerne og BØRNEfonden har problemet. Hos sidstnævnte står 20,9 millioner kroner på en konto og kan ikke bruges. BØRNEfonden rettede allerede i februar henvendelse til Civilstyrelsen, og her har man fået klart svar: Der er ikke noget at gøre, hvis det ikke i testamentet er angivet, hvilket formål pengene er tiltænkt.

“Så for os er sagen er lukket. Vi har fået et klart og entydigt svar,” siger Business Support Director i BØRNEfonden Michael Engelbrechtsen.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00