Kommentar af 
Lars Aslan Rasmussen

Aslan: Jo, bandekonflikten handler desværre også om kultur

KLUMME: Bandekrigen raser i København, og de mest hårdkogte kriminelle skal naturligvis væk fra gaderne og spærres inde. Men det er også helt afgørende, at vi får brudt fødekæden til banderne, skriver Lars Aslan.

Offerrollen stortrives i
de miljøer, hvor bandemedlemmerne rekrutteres, mener Lars Aslan.
Offerrollen stortrives i de miljøer, hvor bandemedlemmerne rekrutteres, mener Lars Aslan.Foto: Polfoto/Jesper Mortensen
Lars Aslan Rasmussen

Han er født 1978 og blev valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i år (2016).

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg er den eneste politiker, der er født og opvokset på Nørrebro.

Bydelen vil altid have en hel særlig plads i mit hjerte, og derfor gør det så ondt på mig at se hvad der sker nu. Og det gør endnu mere ondt at se alle mulige hovsaløsninger bragt i spil.

Vi kan godt anskaffe 25 kamphelikoptere, 6.000 betjente, eller tidoble straffene, men det løser jo bare ikke det grundlæggende problem: Nemlig den udbredte opfattelse af dem og os og det grundlæggende had og ligegyldighed over for det danske samfund, der hersker i visse etniske minoritetsmiljøer.

Jeg har set det så mange gange før: Helt små børn, der er alene på legepladser, når det er mørkt, forældre, der aldrig deltager i møder på skolerne, lillebrødrenes lillebrødre, der er totalt uden for pædagogisk rækkevidde, idrætshaller og biblioteker, hvor de her grupper hænger ud og generer folk.

Af frygt for at få racismestemplet, kommer standardreplikken altid: ”Der er også problemer i danske hjem.”

Lars Aslan

Politiet er fjenden, ambulancer og brandfolk er fjenden, samfundet er fjenden.

Og for en del af de unge bliver banderne så et sted, hvor man kan føle sig hjemme. Det holder ikke. Det danske samfund giver en flere muligheder end noget andet sted i verden. Og nej, vi er heller ikke et racistisk samfund. Alligevel er det fortællingen om det diskriminerende danske samfund og offerrollen, der stortrives, og desværre får den meget lidt modstand fra gadeplansmedarbejdere, pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre gode folk.

Al statistik peger med al tydelighed på, hvor stort problemet er i etniske minoritetsmiljøer. Det er vi nødt til at erkende og kunne tale åbent om.

Lars Aslan

Af frygt for at få racismestemplet, kommer standardreplikken altid: ”Der er også problemer i danske hjem.” Ja, det er der i den grad. Men proportionerne i den debat er helt skæve. Al statistik peger med al tydelighed på, hvor stort problemet er i etniske minoritetsmiljøer. Det er vi nødt til at erkende og kunne tale åbent om. Svigtet ved at tale problemet ned, ser vi konsekvensen af nu, og vi vil sikkert se lignende ting i fremtiden.

Vi oplever allerede nu de værste skyderier i Danmark siden Anden Verdenskrig, og vi ser hvordan tilfældige bliver skudt ned og at politiet beder helt almindelige unge mænd om at passe på, når de går ud. Den situation er naturligvis helt uholdbar.

De mest hårdkogte kriminelle skal væk fra gaderne og spærres inde, men det er også helt afgørende, at vi får brudt disse banders fødekæde. Og her spiller det så afgjort en rolle, at holdningen til vores fællesskab bliver anderledes.

Ændringen kommer først, når de her miljøer selv begynder at tage vare på sine børn og bliver en del af samfundet og ikke anser det som en fjende. Ja, der skal sociale tiltag til, ja, der skal politi til, men først og fremmest skal der en mentalitetsændring til!

------

Lars Aslan er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aslan Rasmussen

Fhv. MF (S)
lærer (Blågaard Seminarium 2005)

0:000:00