Aslan: Jo, bandekonflikten handler desværre også om kultur

KLUMME: Bandekrigen raser i København, og de mest hårdkogte kriminelle skal naturligvis væk fra gaderne og spærres inde. Men det er også helt afgørende, at vi får brudt fødekæden til banderne, skriver Lars Aslan.

Jeg er den eneste politiker, der er født og opvokset på Nørrebro.

Bydelen vil altid have en hel særlig plads i mit hjerte, og derfor gør det så ondt på mig at se hvad der sker nu. Og det gør endnu mere ondt at se alle mulige hovsaløsninger bragt i spil.

Vi kan godt anskaffe 25 kamphelikoptere, 6.000 betjente, eller tidoble straffene, men det løser jo bare ikke det grundlæggende problem: Nemlig den udbredte opfattelse af dem og os og det grundlæggende had og ligegyldighed over for det danske samfund, der hersker i visse etniske minoritetsmiljøer.

Jeg har set det så mange gange før: Helt små børn, der er alene på legepladser, når det er mørkt, forældre, der aldrig deltager i møder på skolerne, lillebrødrenes lillebrødre, der er totalt uden for pædagogisk rækkevidde, idrætshaller og biblioteker, hvor de her grupper hænger ud og generer folk.

Politiet er fjenden, ambulancer og brandfolk er fjenden, samfundet er fjenden.

Og for en del af de unge bliver banderne så et sted, hvor man kan føle sig hjemme. Det holder ikke. Det danske samfund giver en flere muligheder end noget andet sted i verden. Og nej, vi er heller ikke et racistisk samfund. Alligevel er det fortællingen om det diskriminerende danske samfund og offerrollen, der stortrives, og desværre får den meget lidt modstand fra gadeplansmedarbejdere, pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre gode folk.

Af frygt for at få racismestemplet, kommer standardreplikken altid: ”Der er også problemer i danske hjem.” Ja, det er der i den grad. Men proportionerne i den debat er helt skæve. Al statistik peger med al tydelighed på, hvor stort problemet er i etniske minoritetsmiljøer. Det er vi nødt til at erkende og kunne tale åbent om. Svigtet ved at tale problemet ned, ser vi konsekvensen af nu, og vi vil sikkert se lignende ting i fremtiden.

Vi oplever allerede nu de værste skyderier i Danmark siden Anden Verdenskrig, og vi ser hvordan tilfældige bliver skudt ned og at politiet beder helt almindelige unge mænd om at passe på, når de går ud. Den situation er naturligvis helt uholdbar.

De mest hårdkogte kriminelle skal væk fra gaderne og spærres inde, men det er også helt afgørende, at vi får brudt disse banders fødekæde. Og her spiller det så afgjort en rolle, at holdningen til vores fællesskab bliver anderledes.

Ændringen kommer først, når de her miljøer selv begynder at tage vare på sine børn og bliver en del af samfundet og ikke anser det som en fjende. Ja, der skal sociale tiltag til, ja, der skal politi til, men først og fremmest skal der en mentalitetsændring til!

------

Lars Aslan er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Genopfind DR Lisbeth Knudsen: Genopfind DR Næste artikel Jens Chr. Grøndahl: DR – Loyal to Familia Jens Chr. Grøndahl: DR – Loyal to Familia
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.