Debat

Atlantsammenslutningen: Danmark ved alt for lidt om Grønlands strategiske betydning

Selv om mange danskere måtte finde det overdrevet, handler den amerikanske Arktis-bekymring om en konfrontation med Rusland, men også om en kinesisk overtagelse af Grønland. Danmark har brug for at vågne op til den sikkerhedspolitiske virkelighed, mener Lars Bangert Struwe.

<div>Thulebasen er hjem for den vigtige Thule-radar, der bruges til at overvåge luftrummet og sikre, at der ikke kommer nogen ubehagelige overraskelser.&nbsp;<br></div>
Thulebasen er hjem for den vigtige Thule-radar, der bruges til at overvåge luftrummet og sikre, at der ikke kommer nogen ubehagelige overraskelser. 
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Bangert Struwe,
Generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Trump rettede vores blik imod Grønland, og det overraskede os. I Danmark har vi igennem mere end 70 år forsøgt at køre en dobbelt politik om de strategiske forhold på Grønland.

På den ene side har vi prøvet at holde Grønland så fredeligt som muligt, og på den anden side har vi forsøgt at håndtere de amerikanske interesser i Grønland. Det har gjort og gør, at vi ofte har svært ved at beskrive situationen i Grønland sikkerhedspolitisk.

Trædestenen til Europa
Militært har Grønland været brugt til overvågning af luftrum, så der ikke kom overraskelser i USA, Thule-radaren er et eksempel herpå. Den blev brugt og bruges fortsat til at komme med en tidlig advarsel om angreb med missiler på USA.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Grønland var allerede fra Anden Verdenskrig en trædesten til Europa, hvor man blandt andet kunne sende fly henover og tanke op. I det moderne risikobillede og forsvarsplanlægning udgør de søruter, Sea Lines of Communication (SLOC), der løber langs Grønland en vigtigt militær transportvej for amerikanske forstærkninger til Europa. 

Grønlands fundamentale betydning for USA
Den anden amerikanske flåde er blevet genaktiveret, og den skal beskytte Nordatlanten. I dette strategiske billede er Grønland af helt fundamental betydning. Man skal kunne beskytte transporten igennem det såkaldte GIUP-Gap, farvandet imellem Grønland, Island og Storbritannien.

Når vi skal være helt ærlige, så ved Danmark alt for lidt om, hvad der foregår i Nordatlanten. Og det bekymrer amerikanerne voldsomt.

Lars Bangert Struwe

Og når vi skal være helt ærlige, så ved Danmark alt for lidt om, hvad der foregår der. Og det bekymrer amerikanerne voldsomt. 

Man skal vide, hvad der sker i luften, på og ikke mindst i havet, og det har vi kun et indtryk af i dag. USA er dybt bekymret og undrer sig over den manglende danske opmærksomhed. 

Amerikanerne er chokerede
Danmark har kontrollen med to meget vigtige SLOC'er: gennemsejlingen igennem de danske bælter til Østersøen og Baltikum og sejladsen i særligt Danmarksstrædet imellem Grønland og Island.

Det danske forsvar er indstillet til en asymmetrisk krigsførelse imod for eksempel Taliban eller ISIL og er først nu i gang med at omstille sig til at møde en symmetrisk modstander som Rusland eller Kina. I den forbindelse har vi ikke skabt nok overblik over, hvad der sker i, over og ved Grønland. Det chokerer amerikanerne, der har en helt anden opfattelse af truslen.

USA føler sig bagud i forhold til Kina i Grønland og frygter, at kinesisk soft power kan overtage Grønland. Med andre ord, at Kina ved brug af lån, tilskud og investeringer kan overtage Grønland. Derfor pressede USA på over for Danmark og sørgede for, at udviklingen af lufthavne i Grønland sker med danske og amerikanske midler frem for kinesiske. 

Den amerikanske bekymring over Grønland går således direkte på en konfrontation med Rusland, men også på en kinesisk overtagelse af Grønland. Mange danskere finder dette vildt overdrevet, men det er den amerikanske opfattelse af truslen. I Washington drages der mange paralleller til kinesisk kontrol med eksempelvis infrastruktur i Afrika eller på Sri Lanka.

Vi er bagud
Denne amerikanske trusselsopfattelse af Kina i Grønland former amerikansk sikkerhedspolitik og amerikansk tryk på rigsfællesskabet.

I Danmark og Grønland må vi erkende, at vi er bagud militært – vi ved simpelthen ikke nok om, hvad der sker i luften over Grønland, på havet og i havet, og vi har ikke midler til at gøre noget ved fremmed tilstedeværelse.

Mange taler om og analyserer den danske indsats i Arktis. Dette skal meget hurtigt omsættes til militære aktiviteter. Og det er i vores helt egen interesse at gøre det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Bangert Struwe

Generalsekretær, Atlantsammenslutningen
cand.mag. i historie og statskundskab (Københavns Uni. 2000), ph.d. i historie (Syddansk Uni. 2009)

0:000:00