Debat

AU og KU: Fælles kvote 2-test vil styrke optagelsessystemet

DEBAT: Det karakterbaserede optag i kvote 1 har fået et dårligt ry. En del af årsagen er, at kvote 2 ikke lever op til sit potentiale. Vi skal gøre kvote 2 mere tilgængelig med en fælles optagelsesprøve, mener Aarhus og Københavns universiteter.

Universitetsstuderende til undervisning på Københavns Universitet.
Universitetsstuderende til undervisning på Københavns Universitet.Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bente Merete Stallknecht og Berit Eika
Prorektorer på hhv. KU og AU

Det er tradition, at medierne hver sommer flyder over med historier om optaget på de videregående uddannelser.

Nogle temaer kan svinge fra år til år, men det er sikkert som amen i kirken, at én ting er i centrum: adgangskvotienter i kvote 1.

Til sammenligning er mediebilledet omkring kvote 2-fristen noget mere broget.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Her er der heller ikke den samme oplagte mediehistorie, for hvor der i kvote 1 er et gennemgående element i form af karaktersnit og kvotienter, så er der ikke på samme måde en overordnet fortælling om kvote 2.

Det skyldes blandt andet, at kvote 2-kravene på tværs af uddannelser og institutioner er meget forskelligartede og svære at finde en rød tråd i.

En oprydning i kvote 2-junglen vil for det første komme ansøgerne til gavn rent praktisk, men for det andet kan det mindske karakterpresset i kvote 1. 

Bente Merete Stallknecht og Berit Eika
Prorektorer på hhv. KU og AU

Det gælder ikke kun for medierne, men i høj grad også for ansøgerne. Kvote 2 spiller en vigtig rolle i optagelsessystemet, men den er for kompliceret, som tingene er i dag.

Kvote 1 er en succes med et dårligt ry
Her er der en klar kontrast til kvote 1, som er let at forholde sig umiddelbart til – eksempelvis i form af listerne over uddannelser med de højeste kvotienter, som er en fast del af mediemenuen hver sommer.

Det har dog den effekt, at den brede, offentlige fortælling om optagelsessystemet bliver reduceret til en fortælling om høje karakterer.

Det er ærgerligt – især fordi det store fokus på de højeste kvotienter er med til at understøtte en række misforståelser om kvote 1 og det karakterbaserede optag.

Der hersker for eksempel en opfattelse af, at en høj kvotient er et udtryk for uddannelseskvalitet.

Det er naturligvis ikke tilfældet – kvotienten er udelukkende et udtryk for udbud og efterspørgsel.

Mange er heller ikke klar over, at det kun er omtrent 10 procent af alle videregående uddannelser, som har en adgangskvotient på mere end 9,0.

Kritikere af kvote 1 påpeger ofte det urimelige i, at ansøgere reduceres til tal, og at decimaler kan være afgørende for folks skæbne. Spørgsmålet er blot, om andre metoder vil lave om på det?

Det mindst ringe alternativ
Når der er flere ansøgere end pladser, vil der være nogen, som lige præcis ikke kommer ind.

Er det i så fald mest rimeligt, at sorteringen sker på baggrund af kvalificerede læreres vurderinger over tre år eller på baggrund af for eksempel en relativt kort optagelsessamtale?

Det karakterbaserede optag har også fået skyld for at være socialt skævvridende.

Selv om det ikke er helt forkert, at karakterer i nogen grad reproducerer sociale mønstre, så lader alternative metoder som for eksempel optagelsessamtaler til at være mere socialt skævvridende.

Karakterer er så at sige det mindst ringe alternativ.

Kvote 1-systemet er samtidig effektivt at drive og gennemskueligt for ansøgerne – og desuden viser undersøgelser, at karaktersnittet er en god indikator for, om en ansøger vil gennemføre sin uddannelse.

Der skal ryddes ud i kvote 2-junglen
Hvorfor så overhovedet have en kvote 2, kunne man indvende, hvis kvote 1 er så god? Det er der et klart argument for.

Karakterer siger meget om studieegnethed, men de siger ikke alt.

Og vi bør i Danmark have mulighed for en ”second chance”, hvor ansøgere kan blive vurderet ud fra andre kriterier end karakterer.

Den opgave skal kvote 2 løfte. Det gør den ikke i tilstrækkelig grad i dag.

I dag skal kvote 2-ansøgere, der overvejer flere uddannelser, typisk overskue en lang række forskellige krav, som man kan blive forpustet af at sætte sig ind i.

Det kan være karakterer i specifikke fag, motiverede ansøgninger, optagelsesprøver og -samtaler, samt særlige erfaringer eller kvalifikationer. Det er lidt af en jungle, og universiteterne har et ansvar for at rydde ud i den.

På KU og AU har vi hver især strømlinet vores kvote 2-kriterier, så de er blevet lettere for ansøgerne at forstå.

Men det letter ikke opgaven for de mange unge, som overvejer at søge ind på forskellige institutioner. De skal stadig sætte sig ind i forskellige krav – ligesom de kan risikere at skulle til prøve eller samtale flere steder i landet.

Karaktererne skal ikke undermineres
Det skal vi gøre mere simpelt, og derfor foreslår vi at udvikle en fælles test, der kan gøre kvote 2 mere overskuelig og enkel. Vores institutioner er hver især i færd med at opsamle værdifulde erfaringer med at anvende testbaseret optag som supplering til det karakterbaserede kvote 1-optag.

Lad os bruge de erfaringer og få debatten i hele universitetssektoren om et bedre kvote 2-system – i samarbejde med politikerne. Det vil være et langt mere hensigtsmæssigt tiltag end at underminere karakterernes betydning.

En oprydning i kvote 2-junglen vil for det første komme ansøgerne til gavn rent praktisk, men for det andet kan det mindske karakterpresset i kvote 1.

Ved at gøre kvote 2 til en mere overskuelig og håndgribelig størrelse for ansøgerne bliver det mere tydeligt for alle, at selv om karakterer med god grund er en hjørnesten i vores optagelsessystem, så er der et klart alternativ for de, som ikke opnår det gennemsnit, de ønskede.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Merete Stallknecht

Dekan og professor, Det Sundhedsvidenskablige Fakultet, Københavns Universitet
cand.med. (Københavns Uni. 1992), ph.d. i sundhedsvidenskab (Københavns Uni. 1997), dr.med. (Københavns Uni. 2003)

Berit Eika

Prorektor for uddannelse, professor, Aarhus Universitet
cand.med. (Aarhus Uni. 1986), ph.d. (1994)

0:000:00