Autister kan ånde lettet op: Nu får bosteder lov til at indrette sig efter virkeligheden

”Det er jo fantastisk.”

Der lyder et lettelsens suk fra Helle Rødbro, forstander for bostedet Bækkebo i Nordjylland, da hun hører, at regeringen vil lempe hendes og andre bosteders muligheder for at ændre i vedtægterne.

”Det er simpelthen så fedt, at ministeren tager forslaget fra den tidligere regering op og går videre med det,” siger Helle Rødbro.

Bækkebo har i en periode på to år levet med frygten for at skulle smide 15 autister på gaden. Årsagen er, at bostedet er oprettet som en fond. Og i vedtægterne står, at stedet er for unge autister. Men nu er de unge blevet voksne, og derfor har de ret beset ikke længere lov at blive boende på Bækkebo.

Bækkebo har søgt Civilstyrelsen om lov til at ændre i vedtægterne, men det har styrelsen afvist. For fondes vedtægter er ikke lige sådan at ændre.

“Hvis man skal ind og ændre på formålet, kræver det, at det enten er umuligt at efterleve de vedtægter, man har nu, eller det er åbenbart eller klart uhensigtsmæssigt at efterleve formålet. Det er kriteriet for vedtægtsændringer,” sagde kontorchef på Fondskontoret i Civilstyrelsen Niels Klitgaard til Altinget i denne artikel. 

Minister: Borgernes behov kommer først
Men nu har regeringen sendt en ændring af loven om socialtilsyn i høring. Og af lovforslaget fremgår det, at det fremover bør være lettere at ændre vedtægterne, så de sociale fonde kan ”udvikle sig i overensstemmelse med udviklingen i øvrigt på det sociale område.”

I et skriftligt svar begrunder social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) lovændringen med, at det vigtigste altid er at sikre den bedst mulige hjælp til de borgere, der har behov for det.

”Når nogle borgere kommer i klemme og må flytte fra det tilbud, der har været deres hjem i mange år, på grund af nogle stive regler, så skal vi gøre noget ved det. Og det gør vi med det kommende lovforslag, hvor fonde på socialområdet får bedre muligheder for eksempelvis at justere vedtægternes beskrivelse af målgruppen, så den passer til de borgere, der bor på tilbuddet,” skriver Astrid Krag.

Hun understreger, at der ikke bliver udstedt en blankocheck til at ændre vedtægter i tide og utide.

”Det betyder dog ikke, at fondene fremover frit vil kunne ændre på formålsbestemmelserne. En ændring vil skulle opfylde en række krav, og vi holder fast i, at vedtægterne skal være grundlaget for tilbuddene,” skriver ministeren.

Enorm barriere for selvejende institutioner
I brancheforeningen Selveje Danmark kvitterer branchedirektør Jon Krog for regeringens udmelding.

”Jeg synes, det er meget, meget glædeligt, at man i ministeriet har kunnet se, at der er et behov for, at selvejende organisationer kan udvikle sig i takt med samfundsudviklingen og behovene hos de brugere, de arbejder sammen med,” siger han.

Altinget har tidligere beskrevet, hvordan en stribe sociale tilbud, der er stiftet som fonde, er havnet i en klemme, fordi de hverken har kunnet få tilladelse til at ændre navn, udvide antallet af pladser eller tilpasse deres tilbud til deres målgruppe.

De konkrete udfordringer har skabt et problem for hele den selvejende sektor, mener Jon Krog.  

”En hel del af vores velfærdstilbud er organiseret i fonde, som arbejder for almenvellet. Men hvis det betyder, at man låser sig selv fast, så man ender med at måtte lukke udelukkende på grund af sin organisationsform, så er der jo kun en fornuftig ting at gøre. Og det er at finde en anden organisationsform,” siger han og tilføjer:

”Så hvis ikke man havde været indstillet på at finde en løsning, ville vi på sigt have haft en enorm barriere for selvejende nonprofitorganisationer i Danmark.”

På Bækkebo i Nørager glæder Helle Rødbro sig over, at fornuften har sejret.

”Vi har hele tiden tænkt, at det ikke kan passe, at et 30 år velfungerende botilbud skal lukke på grund af sådan en formalitet. Det er jo helt skørt,” siger hun.