Debat

Bæredygtigt Landbrug: Aarhus Universitet politiserer videnskaben

DEBAT: Det er dybt problematisk, at professor ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, bruger tal og viden i den offentlige debat, der ikke er kvalitetssikret, skriver Flemming Fuglede Jørgsensen.

Bæredygtigt Landbrug stiler spørgsmålstegn ved, om myndighedsopgaven fra Aarhus Universitets side er håndteret anstændigt og fagligt korrekt.
Bæredygtigt Landbrug stiler spørgsmålstegn ved, om myndighedsopgaven fra Aarhus Universitets side er håndteret anstændigt og fagligt korrekt.Foto: Bæredygtigt Landbrug
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Flemming Fuglede Jørgensen
Formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Vores politiske system er dybt afhængig af troværdig og faglig viden, der kan danne baggrund for politiske beslutninger.

Den viden bidrager vore universiteter med, og de bliver betalt for ydelsen. Deres opgave er at fremskaffe og viderebringe faglig information til ministre, ministerier og øvrige politikere. Det kaldes myndighedsbetjening.

Det er af største betydning, at denne viden er gennemarbejdet og troværdig.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det kniber på miljøområdet, specielt fordi en enkelt professor i marin biodiversitet ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, har udvidet sit felt og udtalt sig om miljø og landbrug på landjorden.

Han benytter tal og viden i den offentlige debat, der er undervejs i den videnskabelige proces, og som ikke er kvalitetssikrede.

Det er rystende. Hvad pokker er meningen?

Af Flemming Fuglede Jørgensen
Formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Han bruger tallenene på en ganske bestemt og politiserende måde, lige som det passer ham. Han er desværre ikke den eneste, der arbejder på den måde.

Unødig skræk for landbrugsproduktion
Offentliggørelse af sådanne ufærdige tal skete igen til en borgerinddragelseskonference for nylig. Et par professorer fra Aarhus Universitet fremlagde en foreløbig opgørelse, der viser, at landbrugets udledning af kvælstof er steget, og at udledningerne i 2019 lå på det højeste niveau i 12 år. Det medfører en ganske unødig skræk for landbrugsproduktion.

På baggrund af de meget store nedbørsmængder, vi fik i efteråret efter den varme og tørre sommer i 2018, er der i sig selv ikke noget opsigtsvækkende i tallene. Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen fordudså tendensen allerede i januar.

Men det er chokerende, at man som universitet offentliggør ufærdige tal, der ikke er normaliseret efter nedbør på et kvalificeret grundlag. Og det er dybt problematisk, at man betjener myndighederne med tallene, uden først af kvalitetssikre dem. For det er jo ikke tal, der er sammenlignelige med tidligere års tal.

Rapporten er ikke udkommet 
Der er seks åbenlyse grunde til, at det er rystende og opsigtsvækkende, at et par tilfældige professorere fra Aarhus Universitet, der har myndighedsbetjeningen på området, udtaler sig allerede nu.

1. For det første er tallene foreløbige, og de er ikke er kvalitetssikrede.

2. Tallene er ikke omregnet til normalisering efter nedbørsmængde.

3. Myndighederne har ikke fået kendskab til tallene.

4. Det grundige arbejde efter en international evalueringskritik er stadig i fuld gang i flere faglige fora. Det betvivler myndighedernes beslutninger.

6. Der er lang tid til, at Novana-rapporten, hvor tallene hører til, udkommer.

7. Seniorrådgiver Hans Thodsen, der står bag Novanarapporten, understreger, at tallene slet ikke er udregnet endnu, og at Markagers tal er decideret forkerte.

Hvad er meningen? 
Den ene professor, Stiig Markager, omtaler endda også det officielle mål for udledninger og tillader sig ovenikøbet at sige:

”Det er nu de 39.000 tons, som er forskernes videnskabelige anbefaling fra Aarhus Universitet. At departementet af politiske årsager på et tidspunkt har valgt at hæve det, kan vi ikke stå inde for.”

Han siger sådan, selvom det officielle mål for udledning er på 44.700 tons, og selvom man ikke engang kunne nå den målsætning i år 1900, som var det oprindelige referenceår. Og han siger, som han gør, på trods af, at arbejdet forud for tredje planperiode af vandmiljøplanerne omkring disse tal stadig pågår i mange udvalg.

Hvad er meningen?

Er det allerede bestemt, at de nye målbelastningsberegninger skal lande på uopnåelige 39.000 tons? Er det faglige arbejde, der foregår nu i ministeriet, i udvalg og på universitetet på dette blot en skinmanøvre? Er det videnskab eller politik, der bestemmer?

Forventer svar 
Ved en sådan handlemåde er myndighederne og andre interessenter blevet underløbet, og budskabet i den endelige Novana-rapport er muligvis blevet fordrejet inden den endelige offentliggørelse.

Markager er selvfølgelig ikke den, der har beføjelserne på området. Men alligevel er det ham, der tillader sig at offentliggøre ufærdige og fejlagtige tal. Vi ved, at han har gennemslagskraft overfor visse politikere.

Det er rystende. Hvad pokker er meningen?

På denne baggrund stiller Bæredygtigt Landbrug spørgsmålstegn ved, om myndighedsopgaven fra Aarhus Universitets side er håndteret anstændigt og fagligt korrekt.

Det har vi spurgt både Aarhus Universitet og Miljøministeriet om.

Efter Bæredygtigt Landbrug tog sagen op, har flere erklæret sig enige i den problematiske handlemåde, men vi mangler stadig svar fra myndighederne.

Vi forventer et svar fra de adspurgte, ligesom vi snarest forventer en reaktion fra politisk side. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Fuglede Jørgensen

Fhv. formand, Bæredygtigt Landbrug
landmand

Stiig Markager

Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1987), ph.d. i akvatisk økologi (Aarhus Uni. 1992)

0:000:00