Banedanmark er storforbruger af Roundup

JERNBANE: Banedanmark er en af landets største forbrugere af den omdiskuterede sprøjtegift Roundup, og trods udsigt til et muligt forbud er brugen ikke faldet i en årrække. Støttepartier kræver handling fra minister.

Banedanmark bruger årligt omkring 1.000 kilo Roundup til at holde jerbanen fri for ukrudt. Det vil partier have stoppet, hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Banedanmark bruger årligt omkring 1.000 kilo Roundup til at holde jerbanen fri for ukrudt. Det vil partier have stoppet, hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Mens regeringen er under pres for at forbyde verdens mest udbredte sprøjtemiddel, Roundup, så sprøjtes der i stor stil med giften langs de statslige jernbanestrækninger.

Det får Danmarks Naturfredningsforening og flere af regeringens støttepartier til at forlange, at transportminister Benny Engelbrecht (S) sætter en prop i Banedanmarks sprøjter og finder andre metoder til at holde jernbanen fri for ukrudt.

”Det er dybt bekymrende, at man ikke har taget det her op og kigget alvorligt på at få udviklet alternativer,” siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Ifølge hende er Banedanmarks brug af Roundup særligt problematisk, fordi der sprøjtes oven på et stenlag, hvor der ikke er rodzoner til at omforme pesticidet, og der derfor er øget risiko for, at det kan trænge ned i grundvandet.

Det er væsentligt med sikkerheden, og den skal der ikke gambles med. Men vi må gøre alt, hvad vi kan, for at finde nye metoder.

Carl Valentin (SF)
Miljøordfører

Også SF’s miljøordfører, Carl Valentin, opfordrer Benny Engelbrecht til at tage sine egne ambitioner om at ’male’ Transportministeriet grønt bogstaveligt.

”Vores transportpolitik skal være grøn både klima- og miljømæssigt. Derfor bør transportministeren gøre alt, hvad han kan, for selv at gå foran og arbejde for at stoppe brugen af glyphosat,” siger han.

Forbrug er uændret siden 2011
Glyphosat er 'aktivstoffet' i Roundup og det eneste pesticid, Banedanmark bruger.

Banedanmark står for langt hovedparten af det statslige forbrug af Roundup og har de seneste år brugt stort set lige så meget af den omdiskuterede sprøjtegift som landets kommuner tilsammen.

Siden 2011 har Banedanmark ifølge egne opgørelser brugt omkring 1.000 kilo glyphosat årligt til at bekæmpe ukrudt på banestrækninger, stationer og i rangerområder. Det er omtrent lige så meget, som kommunerne ifølge en opgørelse fra Miljøstyrelsen brugte tilsammen i 2016.

0:000:00