Behov for ”statscurling” for at få danskere til EU

BRUXELLES: Lidt statscurling. Det er, hvad der ifølge EU-kommissær Margrethe Vestager og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er behov for, hvis der skal gøres noget ved det faktum, at kun ni danskere i løbet af de seneste seks år har bestået EU-systemets frygtede ansættelsesprøve, mens mere end hver tredje danske EU-ansatte er på vej på pension.

Derfor gav de fredag startskuddet til en hvervekampagne, hvor Udenrigsministeriet sammen med Djøf lancerer et fokuseret træningsforløb, der skal ruste danske eurokrater in spe til den næste såkaldte generalistprøve, som finder sted til sommer.

Samtidig lobbyer finansminister Kristian Jensen (V) i Bruxelles for, at danskere kan få en forlomme i jobkøen via særlige optagelsesprøver og intern rekruttering af midlertidigt ansatte.

Så det komme
På den måde at få curlet banen lidt glattere for danske ansøgere giver god mening, mener Claus Haugaard Sørensen, der var den højest placerede danske embedsmand i EU-Kommissionen, til han sidste år faldt for EU-pensionsalderen på 65.

Den tidligere generaldirektør er nu rykket til den danske statsadministrations forpost i Bruxelles, EU-repræsentationen, hvor han med egne ord fungerer som lidt af en EU-guru, dog med officiel titel af særlig repræsentant.

Han har set problemerne med udsigten til et dramatisk drop i antallet af EU-ansatte komme tættere på over de seneste år. Årsagen skal findes i, at det helt store indtag af danskere i Bruxelles-boblen kom i årene, der fulgte Danmarks indtræden i samarbejdet i 1973.

Vi er uafhængige – og skal være det. Men vi er jo stadigvæk danskere, så uanset om man er generaldirektør, kontorchef eller for den sags skyld sekretær, så bringer man sin administrative kultur og sine synspunkter med ind i diskussionen.

Claus Haugaard Sørensen
Tidligere generaldirektør i EU-Kommissionen

EU-anakondaen
Det er endt i en situation, som Claus Haugaard beskriver som ”en anakonda, der har slugt en kamel”, der langsomt bevæger sig gennem fordøjelseskanalen.

”På et tidspunkt når den kamel pensionsalderen. Det er noget, man kan fremskrive med matematisk sikkerhed. Det giver et helvedes problem for Danmark, fordi vi står til at miste 40 procent af vores ansatte frem til 2027 – altså om ti år,” siger Claus Haugaard.

Der er flere grunde til, at EU-anakondaen ikke har haft danskerne øverst på menukortet de seneste par årtier. Noget kan forklares med, at der har skullet gøres plads til ansatte fra nye EU-medlemslande. Fra et samarbejde med ni lande, da Danmark kom til, er der nu 28. Der er også sket personalenedskæringer de seneste år, ikke mindst efter den økonomiske krise gik hårdt ud over mange EU-lande.