Debat

Bendt Bendtsen: Puigdemont kom, så – og det var så det

DEBAT: Den catalanske separatistleder Carles Puigdemonts besøg i Danmark vil næppe gøre projektet til en dansk mærkesag eller ændre holdningen i Europa og Bruxelles, mener Bendt Bendtsen (K). 

Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont holder pressemøde under sit besøg i Folketinget, hvor han var inviteret af det færøske folketingsmedlem Magni Arge (T). 
Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont holder pressemøde under sit besøg i Folketinget, hvor han var inviteret af det færøske folketingsmedlem Magni Arge (T). Foto: /ritzau/Mads Claus Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bendt Bendtsen
Medlem af Europa-Parlamentet 

”Opmærksomheden var enorm,” sagde Kåre Quist i aftennyhederne 22. januar.

Ja, dansk presse gjorde sit til at promovere den flygtende catalanske regionspolitiker og separatist Carles Puigdemonts budskab under hans udflugt til København fra hans eksil i Bruxelles, hvortil han flygtede efter – og i direkte strid med gældende love i hjemlandet Spanien – han havde udråbt selvstændighed i provinsen Catalonien.

Men historien indeholder jo også de to vigtigste elementer for dansk presse: konflikt og proces. Journalisterne var tæt på at falde over hinandens ben, da Puigdemont ankom til Københavns Lufthavn. Sikke TV-billeder!

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I Folketinget fandt en selvstyremand og folketingsmedlem fra Færøerne hele sagen meget interessant. Færingen fik sine femten minutters berømmelse og fik endda Enhedslisten, Alternativet, SF og sågar også DF’s Søren Espersen til at møde op for at høre, at Catalonien, Spaniens rigeste provins, faktisk godt vil rive løsrive fra Spanien.

Og hvad så?
Mon dette ændrer den danske regerings syn på sagen eller Socialdemokratiets eller for den sags skyld Dansk Folkepartis? Er det en kæmpe sag for danske politikere? Næppe. Bliver det så en kæmpe sag efter dette besøg? Næppe. Ændrer det holdningen i Europa og i Bruxelles til Puigedmonts projekt? Næppe.

Måske skal Carles Puigdemont kigge lidt mere mod øst og få lidt støtte fra den russiske præsident Putin, der altid klar til at støtte ekstremister, der kan destabilisere områder i Europa.

Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Sagen er simpelthen et spansk anliggende. Hvis Bornholm eller måske Danmarks rigeste del Nordsjælland ønsker at rive sig løs af Danmark, hvad så?

Det ville nok ikke være noget, vi danskere ønsker, at hverken tyskere, spaniere og franskmænd skal blande sig i.

Og det er netop sådan, landet ligger. Det er IKKE lykkedes Puigdemont at rejse sin sag i Bruxelles, trods ihærdige forsøg og involvering af flamske nationalister i Belgien. Han vil sikkert nu fortsætte sine rejser og optrædener rundt i Europa, men det løser nok ikke hans selvstændighedstrang.

Måske skal han kigge lidt mere mod øst og få lidt støtte fra den russiske præsident Putin, der altid er klar til at støtte ekstremister, der kan destabilisere områder i Europa.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bendt Bendtsen

Formand for Synergi, fhv. minister, partiformand, MF, MEP og byrådsmedlem (K), leder af Altingets maritime netværk
HH-enkeltfag i regnskab og driftsøkonomi (Tietgenskolen i Odense 1988), politibetjent (Politiskolen 1978)

Carles Puigdemont

Fhv. formand, Generalitat de Catalunya, leder, Partit Demòcrata Europeu Català









0:000:00