Bendtsen: Trumps klima-exit sætter skub i energiunion

Af Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Jeg er ikke overrasket over, at præsident Donald Trump trækker USA ud af den internationale klimaaftale COP21 indgået mellem 195 lande i Paris i 2015. Trump har med sin ’America First’-dagsorden sat både ord og handling bag den snævre ny-protektionistiske linje i USA. At han ikke engang ville bakke op om den fælles forsvarsforpligtelse i NATO-samarbejdet var allerede kendt, inden han trak USA ud af klimaaftalen.

Det er selvfølgelig ikke godt nyt, at USA render fra sit internationale lederskab på klimadagsordenen. Det er skidt, men kan forhåbentlig ændre sig undervejs – om ikke andet med en anden amerikansk præsident.

Trumps svigt
Trump svigter på det groveste de kommende generationer og smider regningen i børneværelset. I mellemtiden må andre kræfter træde til og sikre, at vi holder udledningen af drivhusgasser i ave og den globale temperaturstigning på under 2 grader celsius som aftalt i Paris.

Det er tydeligt, at Trump ligger under for den forfejlede opfattelse, at drivhusgasreduktioner kun kan opnås ved mindre produktion. Og det er korrekt, at hele to-tredjedele af udledningerne af drivhusgasser kommer fra vores produktion og energiforbrug. Men Danmark er faktisk et foregangsland, når det kommer til at bevise, at vækst og øget produktion ikke nødvendigvis betyder mere forurening.

Heldigvis har mange stater og byer i USA set lyset og er rede til fortsat at forfølge klimamålene i Paris-aftalen. Det havde været bedre for USA at være med ved bordet, når klimamålene skal omsættes til praksis. Det er trods alt betryggende, at der er ansvarlige regionale og lokale kræfter til stede, når det føderale niveau fejler.

Det bliver EU, Kina og Japan, der indtager verdenslederskabet og slår takten an i den grønne energiomstilling efter USA’s enegang. I europæisk sammenhæng forudser jeg, at Trumps udmelding sætter yderligere skub i etableringen af en europæisk energiunion.

Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Skub i energiunionen
Det bliver så EU, Kina og Japan, der indtager verdenslederskabet og slår takten an i den grønne energiomstilling efter USA’s enegang. I europæisk sammenhæng forudser jeg, at Trumps udmelding sætter yderligere skub i etableringen af en europæisk energiunion.

Energiunionen er en helt afgørende brik i EU’s bidrag til at opfylde de globale klimamål. De seneste initiativer til realisering af energiunionen blev offentliggjort af Europa-Kommissionen så sent som i november 2016, og de sigter blandt andet på at aktivere yderligere 1.300 milliarder kroner i form af private og offentlige investeringer i den grønne omstilling og få omstillet elproduktionen i EU, så halvdelen af elektriciteten bliver produceret ved brug af vedvarende energikilder.

I Europa-Parlamentet er vi også i fuld gang med at behandle energiunionens mange initiativer. Som parlamentets ordfører på revisionen af det europæiske bygningsdirektiv er det mig magtpåliggende, at vi får indfriet potentialet i en forbedret europæisk bygningsmasse.

Hele 40 procent af vores energiforbrug i Europa går til bygninger, og de står for 36 procent af udledningerne af drivhusgassen CO2 i EU. Alt efter, hvor gode vi er til at plukke de lavthængende frugter i forbedringen af vores bygninger, kan vi mindske EU’s samlede energiforbrug med mindst fem procent og sænke CO2-udledningerne lige så meget.

Det er også oplagt, at de teknologier, der skal i spil for at energirenovere vores bygninger, er teknologier, som dansk erhvervsliv mestrer til fulde – Velux med energirigtige vinduer, Rockwool med isolering, Grundfos med varmepumper, Danfoss med termostater blot for at nævne nogle.

Europæiske og danske løsninger kommer længere frem i køen – desværre på baggrund af den amerikanske enegang i klimaspørgsmålet. Men for os andre gælder det nu om for alvor at udnytte det nye momentum, som klimapolitikken har fået i EU.