Benny Damsgaard: DF har sejret ad helvede til

Da LO-formand Thomas Nielsen holdt sin afskedstale på LO’s repræsentantskabsmøde i februar 1982, var det blandt andet med ordene, at fagbevægelsen havde ”sejret ad helvede til – godt!”.

Hvis man læser Thomas Nielsens tale fra dengang, er det tydeligt, at han mente ordene som en lovprisning af fagbevægelsens store historiske sejre. Nielsen var stolt af den rolle som fagbevægelsen havde spillet i udviklingen af velfærdssamfundet.

Efterfølgende er citatet, især på grund af tidspunktet, det blev sagt på, dog ofte blevet udlagt som et eksempel på, at man kan få så stor magt, at man til sidst kan blive ædt op af sin egen succes.

I 1982 var Socialdemokratiet kørt fast i den økonomiske krise. Blandt andet fordi man politisk blev låst i et jerngreb af et magtfuldt LO med Thomas Nielsen i spidsen. Resultatet af jerngrebet blev et årti med Schlüter-regeringerne og drastisk reduceret indflydelse til LO.

Jeg kom til at tænke på det gamle Thomas Nielsen-citat, da jeg læste interviewet med DF-formand Kristian Thulesen Dahl i Berlingske søndag. I interviewet siger Thulesen Dahl, at årsagen til krisen og fragmenteringen i den borgerlige blok er, at liberalisterne har fået for meget plads. ”Det borgerlige Danmark er blevet hijacket af en liberalistisk strømning,” lyder analysen fra DF-formanden.

Skåret hårdt op så illustrerer citatet, at Dansk Folkeparti endnu ikke ved, hvordan de skal komme videre politisk efter sommerens katastrofevalg. De hænger stadig fast i den dejligt lette forklaring, at det først og fremmest er andres skyld, at det gik, som det gik i juni.

Hvis DF skal have vendt udviklingen, er man nødt til at komme videre end til at skyde skylden for problemerne på andre. 

Benny Damsgaard

Objektivt set giver det ingen mening at tale om, at det borgerlige Danmark er blevet ”kidnappet” af liberalisterne. Jo, LA lavede især i starten af sidste periode masser af ballade med et liberalistisk udgangspunkt, men de kom stort set altid ud af konflikterne som den tabende part. VLAK-regeringens førte politik var ikke specielt liberalistisk, og det var i hvert fald ikke den liberalistiske strømning, der dominerede udadtil. Hvis man kan tale om en politisk strømning, som har vundet de senere år, så er det den nationalkonservative.

I dag har S, V og især K i større eller mindre grad overtaget Dansk Folkepartis sællerter – stram udlændingepolitik, hård retspolitik og fokus på det nationale. Og et bredt flertal i Folketinget accepterer i dag rets- og udlændingepolitik, som kun DF drømte om for få år siden. For eksempel så har den socialdemokratiske regering kun sagt nej til at placere udviste kriminelle asylansøgere på øen Lindholm af økonomiske årsager (det er for dyrt), ikke fordi man har noget imod tanken om en øde ø. Tværtimod.

DF’s nationalkonservative politik har med andre ord sejret. Problemet for DF er bare, at den også har sejret "ad helvede til". DF’s politik har vist sig at være så populær i befolkningen, at de andre partier har overtaget den. DF er i dag bare ét blandt flere nationalkonservative partier (K, NB og DF), og den hårde rets- og udlændingepolitik er blevet mainstream hos som minimum S, V og K.

Hvis DF skal have vendt udviklingen, er man nødt til at komme videre end til at skyde skylden for problemerne på andre – uanset hvor frustrerende det er, at nogen har overtaget ens politik. Der er ingen copyright på politik, og vælgerne kommer ikke tilbage, fordi man er sure på andre. Tværtimod, så stemmer vælgerne i overvejende grad på det, de håber kommer. På fremtiden.

På DF’s landsmøde i september blev sommerens valgnederlag reduceret til et kommunikationsproblem. Der skulle kommunikeres mere og med mere kant. Siden da har DF skiftet fra at tale om klimatosser ved EP-valget til at gå fuldtonet med i klimaloven – ligesom stort set alle andre partier. I november ramte partiet helt skævt på en ellers klassisk DF-debat om den pressede ”julemedister”. På pensionsområdet ved vi stadig ikke, hvad DF vil på spørgsmålet om tidlig folkepension for nedslidte. Og oven i det hele truer Meld- og Feld-sagen.

Alt i alt en rodet omgang uden tydelig retning og mål!

Politikudvikling er ikke let og risikofrit. Især ikke for et parti, som har gjort en dyd ud af at være stabile, anti-ideologiske og fornuftsbaserede, og hvor man sågar har ført kampagne på, at vælgerne ved, hvad man står for. Og det bliver ikke lettere af, at man – i hvert fald offentligt – har sagt, at man ikke bruger meningsmålinger til at finde ud af, hvor vælgerne er på vej hen.

Og så tager politikudvikling tid. Socialdemokratiet har for eksempel brugt fire år på at komme i sync med sine vælgere på udlændingeområdet. Derfor er der heller ingen, som forventer, at DF her et halvt år efter valgnederlaget har fundet formlen. En ting er dog sikkert: Hvis det her skal vendes, så er partiet nødt til at gøre et bedre forsøg, end det, vi så, i Berlingske søndag.

-----

Benny Damsgaard (født 1971) er selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti.