Benny Damsgaard: Udseendet betyder mere i politik, end de fleste tror

"Vi har talt om, at jeg var i god form i sidste valgkamp. Jeg havde haft et forår, hvor jeg tabte mig mange kilo. Jeg prøvede at holde fast i det, men mit liv er ikke rigtigt til, at jeg kan holde en kur … så du ved, inden for det seneste års tid har jeg nogle gange tænkt, at jeg måske skulle begynde at træne hårdere.

Men det gider jeg ikke! Jeg arbejder altid. Det er selvvalgt, men jeg arbejder altid. Jeg gider ikke også koncentrere mig om at skulle tabe mig. Jeg har fået nok. Jeg vil gerne tabe mig, men det skal ikke være et projekt på grund af et valg. Jeg vil ikke prioritere det facadeagtige."

Sådan siger statsministeren om sin vægt i Kirsten Jacobsens nye samtalebog med ham, 'Befrielsens øjeblik'. En for øvrigt ganske læseværdig og tankevækkende bog, som alle politisk interesserede bør overveje at læse.

Hvor menneskeligt sympatisk – og ikke mindst forståeligt – statsministerens syn på egen vægt er, så er der meget, der tyder på, at beslutningen om at lade kiloene blive på koster stemmer.

Der er lavet rigtig meget forskning i, hvor stor en indflydelse kandidaters udseende har på deres personlige stemmetal, og effekten er betydelig. Ligesom ved jobinterview belønnes de "unge, tynde og smukke". De "gamle, tykke og grimme" derimod, de straffes.

For eksempel har en undersøgelse fra Finland, som har et politisk system, der meget minder om det danske, dokumenteret, at der er en ganske betydelig "skønhedspræmie", hvis du måler på, hvor mange personlige stemmer ikke allerede valgte kandidater får.

Hvor menneskeligt sympatisk – og ikke mindst forståeligt – statsministerens syn på egen vægt er, så er der meget, der tyder på, at beslutningen om at lade kiloene blive på koster stemmer.

Benny Damsgaard

For hver ekstra 'standardafvigelse' på en "skønheds-vurdering" får kandidaten 20 procent ekstra personlige stemmer, når det gælder nationale valg, og 17 procent ekstra, når det gælder lokale valg!

"Skønhedseffekten" er ikke nær så stor, når der er tale om kendte, nationale, allerede valgte kandidater som statsministeren. Her er det langt sværere at isolere effekten af udseende, og der er langt flere politiske og historiske variable, der spiller ind i folks bedømmelse end bare udseendet.

Men der er ingen tvivl om, at udseendet også her spiller en rolle, og at effekten grundlæggende er den samme: De "unge, tynde og smukke" belønnes, og de "gamle, tykke og grimme" straffes.

Dette bekræftes også af en anden – lidt spøjs – undersøgelse af effekten af HD-tv. I forbindelse med en af duellerne mellem Obama og McCain under præsidentvalget i 2008, undersøgte en gruppe forskere, om det havde en indflydelse på vælgeres vurdering af kandidaterne, om de så duellen på et HD-tv eller på et almindeligt tv.

Hypotesen var, at hvis vælgere så duellen i HD, så ville de – alt andet lige – være mere kritiske over for McCain, der på det tidspunkt var 71, end overfor Obama der "kun" var 47.

Alle McCains rynker, leverpletter og manglende hår ville stå knivskarpt på HD-tv'et og minde vælgerne om hans fremskredne alder og tiltagende skrøbelighed. Omvendt ville HD-tv'et fremhæve Obamas ungdom og relative livskraft.

Og hypotesen holdt. Da man rensede svarene for alle andre forhold, havde de, der så duellen i HD, en betydelig mere negativ opfattelse af McCain, end de, der så duellen på et almindeligt tv.