Debat

Bertel Haarder: Andelstanken kan blive en redning for nødlidende lokalsamfund

Det var ikke lovgivning, der fik andelsbevægelsen til at blomstre i første omgang. Det var folks villighed til selv at bidrage til problemløsninger. Den mentalitet skal vi tilbage til, skriver Bertel Haarder.

"Når jeg ser de mange lukkede
butikker, især i mindre byer, hvor der er langt til de handlende, så tænker
jeg: Hvorfor er der ikke nogen, der slutter sig sammen om at bevare
nærbutikkerne i stedet for at folk tager bilen og handler ind i fjerntliggende
supermarkeder," skriver Bertel Haarder.
"Når jeg ser de mange lukkede butikker, især i mindre byer, hvor der er langt til de handlende, så tænker jeg: Hvorfor er der ikke nogen, der slutter sig sammen om at bevare nærbutikkerne i stedet for at folk tager bilen og handler ind i fjerntliggende supermarkeder," skriver Bertel Haarder.Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Bertel Haarder
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Man skal aldrig hvile på renomméet. Så falder man i søvn. Det er, hvad der er sket med andelsbevægelsen.

Den betragtes af de fleste som noget fortidigt, der opstod i landbrugssamfundet for 100 til 140 år siden, men som i dag er stivnet i nogle mastodonter, Arla, Danish Crown, Coop, Brugsen og så videre, hvor den enkeltes følelse af at være medejer er begrænset.

Men det enestående ved andelsbevægelsen er ikke det, som den er blevet til. Det enestående er den måde, den opstod på. 

Temadebat

Skal vilkårene for demokratiske virksomheder forbedres?

Ifølge Tænketanken Demokratisk Erhverv klarer demokratiske virksomheder i Danmark sig godt, men alligevel skabes der ikke mange nye demokratiske virksomheder.

Det mener flere partier, at der skal gøres noget ved, hvilket de giver udtryk for i et debatindlæg i Jyllands-Posten. 

Men hvad skal der helt bestemt gøres for at forbedre vilkårene for demokratiske virksomheder i Danmark, og er det overhovedet noget, der skal prioriteres politisk? Det spørger vi om i denne temadebat på Altinget Erhverv. 

Den groede nedefra. Det var ikke lovgivning, der satte gang i den. Det var oplyste forbrugere og bønder, der gik sammen og forpligtede sig på et fællesskab til gensidig gavn i gensidig tillid.

Det skete netop i de år, hvor dansk politik var lammet af forfatningsstriden og kampen om Københavns Befæstning, der blev bevilget uden om Folketinget gennem foreløbige love, såkaldte "provisorier" (deraf navnet "Provisorietiden").

Det bemærkelsesværdige er, at aldrig er det gået mere fremad i Danmark end i den periode, hvor Folketinget var lammet. Da måtte folk selv tage affære. Da eksploderede Andelsbevægelsen i voldsom vækst, og foreningsdanmark blev til med "De Danske Skytte-, Gymnastik og Idrætsforeninger" (DDSGI, nu DGI).

Som undervisningsminister fik jeg besøg af min indonesiske kollega Fuad Hassan, der ville se den lovgivning, der satte gang i Andelsbevægelsen. Jeg måtte bedrøve ham med, at det ikke fandtes, og at det hele var groet nedefra i kraft af borgernes initiativ og sammenhængskraft.

Bevægelsen groede nedefra – det gør den ikke mere

Min egen faster Kristiane var en af de første kvindelige brugsuddelere i Vestjylland - måske den første. Det var i Krusbjerg ved Ølgod.

Omegnens bønder overlod det til hende, da hun blev alene med tre børn efter mandens død. To af hendes svigersønner og mange af mine fætre blev uddelere. Det var herligt at lege med sækkevogne på lageret i duften af kaffebønner.

Hendes far (min bedstefar) fortalte, hvordan det var, før bønderne sluttede sig sammen. Min oldefar måtte køre langt til købmanden og acceptere den pris, der blev tilbudt på mejeriprodukterne, for ellers skulle han jo den lange vej hjem igen med det hele. Da de sluttede sig sammen om en centrifuge, blev de herrer i egen produktion. Og tilsvarende med slagteriet og Brugsen. Det groede nedefra. Det gør det ikke mere. 

Det bemærkelsesværdige er, at aldrig er det gået mere fremad i Danmark end i den periode, hvor Folketinget var lammet

Bertel Haarder (V)

Der er ikke noget galt med de store gamle andelsvirksomheder, tværtimod henter de enorme valutaindtægter hjem. Men det er galt, at der ikke er nogen underskov med frodig vækst i nye andelsforetagender.

Tænketanken Demokratisk Erhverv gjorde mig opmærksom på, at der i lande som Spanien, England og USA var større grokraft og flere andelsinitiativer end i Danmark. Det kan da ikke være rigtigt, tænkte jeg, og så skrev jeg et beslutningsforslag, der forpligtede regeringen til at nedsætte et ekspertudvalg for at få undersøgt sagen og for at finde ud af, hvordan vi ved ændring af love regler og administration kunne gøre det lettere at oprette og drive andelsvirksomheder.

Regeringen tog det til sig, og nu kommer ekspertudvalget med sine forslag.

Brugsforeningernes genfødsel

Når jeg ser de mange lukkede butikker, især i mindre byer, hvor der er langt til de handlende, så tænker jeg: Hvorfor er der ikke nogen, der slutter sig sammen om at bevare nærbutikkerne i stedet for at folk tager bilen og handler ind i fjerntliggende supermarkeder?

Da jeg boede i Aalborg, havde vi en nærbutik, som gik ned, fordi vi svigtede den. Det samme var nær ved at ske i det område, hvor vi har sommerhus.

Nu har butikssammenslutningen Dagrofa udarbejdet et inspirationskatalog, der fortæller, hvordan man kan etablere et indkøbsfællesskab, en brugsforening.

Den kedsommelige landsby Vester Nebel ved Esbjerg blev i min tid som indenrigsminister belønnet som "Blomstrende Landsby", fordi borgerne var gået sammen om at etablere fortove med fliser og sand, som Esbjerg Kommune stillede til rådighed på betingelse af, at de selv gjorde arbejdet.

Det modsatte oplevede jeg i Østtyskland, DDR, hvor jeg som minister kom forbi en kæmpe sø på vejen, der helt oplagt hidrørte fra et hul i en vandledning. Sådan havde det været i årevis, fik jeg at vide. "Hvorfor tager I ikke nogle skovle og graver ned til vandledningen og får det fixet", spurgte jeg naivt de omkringstående DDR-borgere. De troede ikke, jeg var rigtig klog! 

Andelsbevægelsens historie skal ikke kopieres. Men grokraften, folks villighed til selv at bidrage til problemløsninger gennem forpligtende samarbejde i gensidig tillid, det er det, vi skal kopiere

Bertel Haarder (V)

Medejerskab bærer frugt

Andelsbevægelsens historie skal ikke kopieres. Men grokraften, folks villighed til selv at bidrage til problemløsninger gennem forpligtende samarbejde i gensidig tillid, det er det, vi skal kopiere.

Det er især oplagt i disse år, hvor landdistrikterne og de små samfund er nødlidende, og hvor der er et voldsomt behov for nytænkning og initiativ, hvis vi skal sikre al den fornyelse, der skal til som led i grøn omstilling.

Ved Kragerup Gods var naboerne sure over nogle vindmøller, der tog udsigten. Men så fandt godsejerfruen på at gøre dem til medejere. Så var der pludselig gevinst for dem, hver gang møllevingerne drejede rundt.

Det princip bliver der hårdt brug for, når Danmark skal have fem til ti gange så mange møller og solfangere sat op på land.

Der findes næppe et museum, der ikke nyder godt af frivillig arbejdskraft, som belønnes med fri adgang og et givende fællesskab.

Foreningerne blomstrer som ingen andre steder. Det er dem, der til efteråret vinder Europa League og ikke staten. Og det sker under DBU´s herlige motto "En del af noget større".

Der er så mange i Danmark, der gerne vil være en del af noget større, og som ikke ønsker alle opgaver løst ved kommunale og statslige foranstaltninger. Dem skal vi i højere grad satse på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

0:000:00