Bertel Haarder: Migrantkrisen går ikke væk – vi må lære at skelne

KLUMME: Migrantkrisen har ført til Brexit, Trump, Le Pen, Wilders, Orban i Ungarn, rabiate bevægelser i Sydeuropa og så videre. Overbefolkningen i Afrika vil give dem endnu mere vind i sejlene med en befolkningsfordobling på 30 år. 

Jeg var Danmarks første integrationsminister og skulle dagligt svare på udenlandske anklager, der ofte hidrørte fra velmenende danskere, der villigt bagtalte deres land.

Det gør de også i dag, men ikke på grund af datidens begrænsninger, som nu accepteres af stort set alle. Nu strammes der overalt.

Integrationsministeren har som bekendt strammet 50 gange på to år. Hendes lagkage var uheldig, fordi det drejer sig om en tragedie: Ulykkelige mennesker, der satser alt på en falsk og farlig billet til paradis. Men stramningerne vil uden tvivl blive fulgt op af yderligere stramninger med massiv opbakning: Flere hjemsendelser af afviste, flere krav og færre velfærdsgoder til familiesammenførte o.m.m.

Vi må lære at skelne. Mellem på den ene side de kostbare flygtninge og migranter i Danmark, som vi ønsker færre af, og på den anden side de 90 procent af verdens flygtninge, der strander i nærområderne, hvor vi kan hjælpe 30-50 gange flere for de samme penge.

I Syrien skulle vi have skabt no-fly-zoner og en strimmel land til lejre i nærområdet. Men skrækken efter Irak-fiaskoen forhindrede det, og krigsmodstanderne fik deres vilje. Hvilken succes!

Nu må vi lære af Syrien-fiaskoen og skabe sikre steder i nærområderne, som flygtninge og migranter om nødvendigt kan sendes tilbage til. De nordiske lande kan gå foran med vore enorme udviklingsbudgetter og dygtige soldater og hjælpeorganisationer.

Først og sidst må vi lære at skelne mellem på den ene side de flygtninge og migranter, vi ikke vil have hertil, og på den anden side de flygtninge og indvandrere, der allerede er her, og som vi må finde ud af det med.

Venligboerne handler om sidstnævnte. Initiativet udstråler noget af det bedste i Danmark: Foreningslivet, civilsamfundet, borgere, der gør noget uden offentlig hjælp. Jeg ville have meldt mig ind, hvis ikke forfatteren Anne Lise Marstrand Jørgensen og andre havde politiseret det og gjort det til en kamporganisation for flere flygtninge. Hvis de lader initiativet være, som det var tænkt, så tilslutter jeg mig gerne.

......

 

Forrige artikel Fock: Danske udviklingsmillioner ryger i statskassen i stedet for nærområderne Fock: Danske udviklingsmillioner ryger i statskassen i stedet for nærområderne Næste artikel Carl Valentin: Træt af hvidvaskning og skattely? Skift bank! Carl Valentin: Træt af hvidvaskning og skattely? Skift bank!