Bertel Haarder: Opråb fra en politiker - må vi lige være her!

KOMMENTAR: Det ligger i sagens natur at politikere skal kunne tage en del knubs, men politiske kommentatorers nedladende og unødvendige generaliseringer hjælper ingen, skriver Bertel Haarder.

Politikere skal tåle spot og forhånelse. Er man sart, må man finde andet arbejde. Men de har også lov at slå fra sig, især, hvis de i almindelighed omtales på en måde, der skaber generel mistillid og derved skader folkestyret.

For eksempel når Claus Skovhus i Berlingske 21. juni roser udpegningen af Tommy Ahlers til afløser for Søren Pind, men derefter udtrykker frygt for, at ”han bliver dyppet så langt ned i den politiske suppe, at han kommer til at ligne alle andre politikere”. Hvad er det for en ringeagt! Er Søren Pind en del af den suppe? Er jeg? Kan vi få at vide, hvem han tænker på, så de kan forsvare sig.

Eller professor Per Øhrgaard, der i Kristeligt Dagblad d. 22. juni udmaler sit sortsyn over verdens tilstand: "(det) handler ikke om større eller mindre statsgæld, men simpelthen om demokratiets, om frihedens overlevelse. Men de fleste danske politikere vil tilsyneladende hellere fordrive tiden med twitterbeskeder og pinlig symbolpolitik vendt mod et beskedent mindretal her i landet end med seriøse drøftelser af nationens fremtid.”

Eller Lillelund i Jyllands-Posten, der 10. juni harcelerer over Morten Østergaards flugt fra udtalelsen om det ”rødbrune kabinet” og tilføjer: ”Politikerne er værst (eller bedst) tror jeg, til det med sproget; de forsøger forgæves at være originale, så de kan ikke holde fingrene fra fedtefadet, og det er i den forstand naturligt, at Dansk Sprognævn blev ofret på det symbolske udkantsbål”.

Det er generaliseringerne, jeg anholder, ligesom jeg altid siger nej, når arrangører inviterer politikere i bundter til at diskutere. Politikere er personer og skal respekteres (og evt. inviteres) som personer, der er lige så forskellige som journalister, klummeskrivere og professorer.

Ulla Therkelsen putter (i samme avis samme dag) journalister ned i gryden med politikerne: ”Politikere og journalister drives af intriger og intrigemageri.” Hun noterer dog, at politikere i dag er mindre fordrukne: De er fysisk ”langt sundere”, men ”ikke sjovere, og de læser og reciterer færre digte, tror jeg.” Hvor hun så ved det fra?

Jeg glemmer ikke, da jeg blev gjort til nar for mine dårlige engelskkundskaber med herlige eksempler på fortalelser i EU-parlamentet. Man tror det jo gerne. Men det var pure opspind, og jeg fik en undskyldning af de journalister, der havde løbet med den halve vind.

Nu skal LA-ministrene Thyra Frank og Simon Emil Ammitzbøll-Bille så hænges ud. Den ene, fordi hun er for ”usynlig”! Den anden, fordi han er for flittig til at få sine embedsmænd til at svare på sine spørgsmål om nationens fremtid.

Da jeg i radioudsendelsen ”Bag Slotsholmen” hørte hende opremse alle de gode ting, hun har gjort – eller bevidst ikke vil gøre – undrede jeg mig over, at hun kan få så negativ en presse.

Og hvad Simon Emils 49 spørgsmål til embedsmændene angår, kan jeg ikke se problemet. Hvis ministre og andre politikere ikke kan hente svarene på deres spørgsmål i centraladministrationen, så bliver konsekvensen jo, at Folketinget eller partierne opbygger deres egen sagkundskab med endnu flere regnedrenge. Men jeg håber da, vi alle må se de svar, han får. Den flittige mand.

-------

Bertel Haarder, MF for Venstre. Blandt andet tidligere EP-medlem, kulturminister, undervisningsminister og europaminister. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Anna Libak: Skibet er ladet med endnu flere migranter Anna Libak: Skibet er ladet med endnu flere migranter Næste artikel Henrik Dahl: Nasserøveriet har bredt sig til alle samfundslag Henrik Dahl: Nasserøveriet har bredt sig til alle samfundslag