Bertel Haarder: Selv om det er lovligt, kan det godt være tovligt!

Moralisme er noget af det værste. Dette at stemple andre som umoralske og derved hæve sig selv op på en moralsk gren.

Farisæerne i bibelen gjorde det med deres lovreligion og selvretfærdighed, men blev grundigt sat til vægs af Jesus, der bevidst inkluderede ”toldere og syndere” i sit frelsesbudskab. ”Lad den, der er ren, kaste den første sten”, sagde han til dem, der ville stene en utro kvinde.

Romerkirken gjorde det og omsatte folks angst for dommedag til klingende mønt, så tilgivelsen kunne købes for gaver til kirken. Det var det, der fik Luther til for præcis 500 år siden at skrive sine berømte 95 teser og gøre menneskene lige nøgne over for Gud.

Moralisme er ukristeligt og småborgerligt – ligesom formiddagsbladenes og andre mediers heksejagt på alt, hvad der kan vække forargelse og fordømmelse.

Finanskrisen og striben af økonomiske skandaler har afdækket en foruroligende forekomst af det, en tidligere konservativ rigsdagsmand L. V. Birck kaldte ”pengegrise”.

Bertel Haarder

Men uden moral og samfundssind går det ikke.

Hvis alle blot rager til sig uden skrupler, så får vi et topstyret og gennembureaukratiseret samfund. Hvis de offentlige velfærds- og tilskudsordninger og skattesystemet og de internationale kapitalbevægelser udnyttes af alle til det yderste, så bryder det hele sammen. Ethvert samfund er afhængigt af et mindstemål af ”moralkapital”, som er et andet ord for samfundssind og sammenhængskraft.

Der er bekymrende tegn på snigende moralsk opløsning – møl i moralen, om man vil.

Bertel Haarder

Når Danmark udviklede sig så succesrigt efter katastrofen i 1864, skyldes det ikke mindst de folkelige bevægelser, der skabte samfundssind og sammenhængskraft og gjorde Danmark til et tillidssamfund med verdens laveste grad af korruption efterfulgt af finnerne, der ligesom danskerne måtte stå sammen efter alle de ulykker, de havde været ude for.

I de sammensatte afrikanske stammesamfund (skabt af imperiemagterne) kan man se, hvor galt det kan gå, når der savnes en følelse af ansvarlighed over for helheden, folket, nationen. Stammesamfundene er ikke korrupte, fordi de er fattige. De er fattige, fordi de er korrupte.

Det er med god grund, at der netop i denne tid sættes fokus på fælles værdier. Vi er udfordret af etniske og religiøse parallelsamfund og bander, der blæser på helheden og udnytter samfundet. Der er bekymrende tegn på snigende moralsk opløsning – møl i moralen, om man vil.

Finanskrisen og striben af økonomiske skandaler har afdækket en foruroligende forekomst af det, en tidligere konservativ rigsdagsmand L. V. Birck kaldte ”pengegrise”. Han tænkte ikke på de rige, som tjener og investerer deres mange penge på en ansvarlig måde, men på egoistiske bestyrelser, der bevilger direktørerne og sig selv store bonusser og gevinster for en ringe indsats.

Tænk på skattely i Panama, Roskilde Bank, OW Bunker, danske storbanker, der forsømmer at bekæmpe hvidvask af penge, hjælp til skatteunddragere og så videre. Tænk også på hedge- og kapitalfonde, der intet producerer, men blot sikrer gevinster til de 20 procent på bekostning af de 80 procent, således som Nordeas formand Björn Wahlroos uden mindste anger beskrev det, da han besøgte PFA Pension for et par år siden.

Når sygeligheden blandt visse grupper af lønmodtagere i dele af landet er mange gange højere end hos tilsvarende grupper i andre dele af landet, så er det et sikkert tegn på, at der er gået møl i moralen hos førstnævnte. Forskellen har intet med sygdom at gøre. Det er pjækkeri på andres bekostning.

Når en fiffig ung mand hjælper eksamenssnydere med at få andre til at løse deres opgaver under eksamen via internettet, så er det rendyrket umoral. Han bør skamme sig. Han hjælper de uærlige til at skaffe sig fordele på de ærliges bekostning.

På mit eget college i USA skulle vi underskrive en erklæring om, at vi på æresord ikke ville snyde. Det blev overholdt. Forleden fik jeg at vide, at man gør det samme på Lemvig Gymnasium.

Kunne vi ikke få noget mere af den tænkemåde? Den videnskabelige og tekniske udvikling er totalt afhængig af, at forskerne er ordentlige, det vil sige redelige. Gode forretningsfolk ved, at en handel kun er god, hvis begge parter synes, den er god. Gode politikere ved, at hvis de ønsker respekt fra andre og ordentlighed, så må de også kræve det af sig selv.

”Jamen der er ikke gjort noget ulovligt”. Sådan lyder det mest jammerlige forsvar, når nogen har udnyttet samfundet til skade for andre. Hvis alt, hvad der ikke er ulovligt, er i orden, så ville det se kønt ud i samfundet! Hvis der skal lovgives om alle tænkelige fiksfakserier, så ville vi ende i et aldeles utåleligt bureaukrati. ”Selv om det er lovligt, kan det godt være tovligt,” sagde tidligere amtsborgmester Erling Tiedemann engang. Eller for at vende tilbage til en omskrivning af Bibelen: ”Meget er muligt, men ikke alt er gavnligt!”

---------

Bertel Haarder, MF for Venstre. Blandt andet tidligere EP-medlem, kulturminister, undervisningsminister og europaminister. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.