Debat

Biofos efter frikommuneforslag: Lav et frizoneforsøg i vandsektoren

DEBAT: Regeringen skal ikke kun sætte kommuner fri fra bureaukrati og regulering, men skal også teste rammerne for et frizoneforsøg i vandsektoren, skriver Biofos økonomidirektør, Søren Heegaard.

Regeringen skal teste rammerne for et regulatorisk frizoneforsøg i vandsektoren, skriver Biofos' økonomidirektør.
Regeringen skal teste rammerne for et regulatorisk frizoneforsøg i vandsektoren, skriver Biofos' økonomidirektør.Foto: Pressefoto/Biofos
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Heegaard
Økonomidirektør, Biofos

Gentagne gange er danskerne kåret til verdens lykkeligste folkefærd. Det skyldes blandt andet vores stærke sociale sikkerhedsnet. Men selv det stærkeste velfærdssamfund kan blive endnu stærkere.

Det er årsagen til, at statsminister Mette Frederiksen (S) vil lade syv udvalgte kommuner bryde fri af den eksisterende regulering, styring og bureaukrati.

Ambitionen er baseret på tillid til, at lokale kræfter i skoler, dagtilbud og ældresektoren kan drive samfundet videre. Men hvorfor begrænse drømmen til det sociale område? Hvorfor ikke sætte flere aspekter af samfundet fri?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Biofos blev dannet i december 2013 som en fusion af Lynettefællesskaber og Spildevandscenter Avedøre. I en række tilfælde har vi oplevet, at den nuværende regulering spænder ben for den grønne omstilling.

Vi er som kommunalt ejet vandselskab naturligt monopol og har siden 2009 været underlagt en traditionel, økonomisk monopolregulering med fokus på omkostningseffektivitet. I alt har vi de sidste ti år effektiviseret og reduceret vores omkostninger med 1,9 milliarder kroner.

Den danske vandsektor er det sidste årti blevet mødt med en skepsis, som ikke står mål med vores resultater

Søren Heegaard
Økonomidirektør, Biofos

Forældet regulering skader klimaet
Vandsektoren er i disse år under radikal forandring.

En række globale megatrends sætter nye rammer for arbejdet. Grøn omstilling, migration mod byerne og digitalisering af samfundet stiller ikke kun krav til vores forretning og serviceydelser, men også til den regulering, som vi er underlagt.

Men i vores optik er den nuværende regulering på ingen måde tilpasset disse nye krav. Vi har derfor meget begrænsede muligheder for at optimere vores samfundsmæssige ansvar og gøre sektoren billigst mulig på længere sigt grundet et ensidigt fokus på omkostningseffektivitet.

Vi er helt enige i, at reguleringen skal have fokus på omkostningseffektiv drift. Men vi mener også, at reguleringen bør fokusere på kunder, kvalitet og forsyningssikkerhed – elementer, som reguleringen helt negligerer i dag.

Rammer den grønne omstilling
Det har konsekvenser for den grønne omstilling. Lad os give nogle eksempler:

Energiproduktion: Der er masser af energi i spildevandet, som kan omdannes til grøn gas. Biogas er et centralt element i den grønne omstilling. Men de nuværende regler modregner spildevandsselskaberne fra salg af biogassen. Og bremser derfor den teknologiske udvikling.

Cirkulær økonomi: Når vi renser spildevandet, opsamler vi fosfor og andre vigtige mineraler, som gerne skulle ledes tilbage i landbruget. En bagudskuende økonomisk regulering betyder, at vi ikke kan foretage de nødvendige investeringer til at recirkulere disse næringsstoffer.

Klimatilpasning: Mere ekstremregn er en del af fremtidens vejrudsigt. Det kan vi ikke ændre på i morgen. Men vi kan sænke grundvandet og bidrage til nye digekonstruktioner de steder, hvor danskerne er mest udsatte. Lige nu forhindrer lovgivningen os i at føre disse tiltag ud i livet. Og efterlader kommunerne med valget mellem flere pædagoger eller større kloakker.

Ny regulering skal have fokus på kunderne
Men sådan behøver det ikke at være. Vi opfordrer regeringen til at teste rammerne for et regulatorisk frizoneforsøg i vandsektoren.

Her skal Biofos sammen med Forsyningssekretariatet arbejde os frem mod en ny aftalebaseret regulering, som skaber grobund for en grøn og fremtidssikret vandsektor.

Den nye regulering skal være fremadskuende, kundeorienteret og give selskaberne større grad af metodefrihed. Lad os gennemgå de tre nøgleord:

Fremadskuende: En ny regulering skal tage hensyn til, hvor meget selskaberne har brug for at investere for at sikre tilfredse kunder, forsyningssikkerhed og en optimal drift. Den nuværende regulering negligerer, at investeringerne i vandsektoren er lange (plus 75 år) og cykliske, hvilket betyder, at inden for en kort horisont vil de danske vandselskabers indtægtsrammer ikke længere kunne finansiere de nødvendige investeringer til blandt andet klimatilpasning.

Kundeorienteret: En ny regulering skal afhænge af, hvad kunderne rent faktisk ønsker. I vores optik er det ikke godt nok, at Forsyningssekretariatet, hvis formål er at beskytte forbrugerne, sjældent i sin nu tiårige eksistensperiode har foretaget én eneste forbrugerundersøgelse.

Metodefrihed: En ny regulering skal give selskaberne de rette incitamenter og styre dem i en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig retning. I dag går det danske samfund glip af betydelige gevinster fra uudnyttet energi i spildevandet, konsolidering og sektorkobling. Hvilket også forhindrer vandsektoren i at understøtte Danmarks eksport af vandteknologi.

Fuld transparens i investeringerne
Vi ser frizoneforsøget som en investering i en mere samfundsøkonomisk optimal regulering, som afspejler vandsektorens faktiske forhold og ikke har utilsigtede bivirkninger, som vi og vores kunder har oplevet ved tidligere revisioner af vandsektorloven.

Det regulatoriske frizoneforsøg bør starte 1. januar 2022, så vi sammen med Forsyningssekretariatet kan teste vores forslag til aftalebaseret regulering og sekretariatets egne reguleringsforslag.

Vi tilbyder fuld transparens ved at åbne vores bøger og dermed gøre, hvad vi kan for at nedbryde informationsasymmetrien mellem styrelser, Forsyningssekretariatet og vores virkelighed.

Vi beder ikke om absolut frihed fra første dag. Men foreslår i stedet, at frizoneforsøget tester et fiktivt forhandlingsforløb mellem selskabet og Forsyningssekretariatet.

Parterne kommer til forhandlingsbordet med hvert sit indtægtsrammeforslag baseret på deres respektive modeller, data og resultater. Når vi til enighed, forsætter aftalen perioden ud. Ellers falder vi tilbage til den allerede fastsatte indtægtsramme.

Erstat mistro med tillid
Og hvordan sikrer vi så, at investeringerne under en ny aftalebaseret regulering ikke går amok? Her er vi tilbage ved den tillid, som Mette Frederiksen i sine taler selv skatter så højt.

Den danske vandsektor er det sidste årti blevet mødt med en skepsis, som ikke står mål med vores resultater. Vi driver nogle af verdens mest effektive vand- og spildevandselskaber, som i samarbejde med globale virksomheder som Danfoss og Grundfos sikrer rent drikkevand kloden rundt.

Nu viser det sig, at denne mistillid faktisk forhindrer os i at tage næste skridt og understøtte den grønne omstilling, som er så afgørende for vores samfund.

Er det ikke på tide, at vi erstatter mistro med tillid og sammen ser frem mod 2030? Og skulle det mod vores forventninger vise sig, at vores nye model ikke virker, så kører vi blot videre med den eksisterende.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00