Biolog: Lad krondyr stå for naturplejen og spar store erstatninger

Af Søren Wium-Andersen
Biolog

Er tiden kommet til at nedlægge kerneområderne for krondyr på statens arealer og få større sammenhængende naturområder?

I 1940’erne var der et ønske om, at bestanden af krondyr skulle øges, hvorfor der blev udlagt en række reservater for krondyr spredt over landet på statens arealer hovedsageligt i Midt- og Vestjyl­land. De jyske reservater blev ændret til 11 jyske krondyr-kerneområder i 1994. 

Siden er bestandene af krondyr steget – ikke blot i krondyr-kerneområderne, men også mel­lem de oprindelige kerneområder. Derfor kan det undre, at staten fortsat opretholder kerneområderne, når bestandene er blevet så store, at de giver problemer. 

Skovgæster og jægere er glade for de store bestande, mens nogle landbrugere og skovbrugere anser krondyret for at være en problemart. Landbrugets utilfredshed med krondyrene skyldes, at de store bestande søger ud på markerne, hvor de giver omfattende markskader, da de store bestande mangler mad i skoven og på de omgivende heder.

En spist kronhjort koster ikke noget
Mange af hederne i kerneområderne er i dag hegnede, således at krondyrene ikke kan græsse der. Hegningerne sker, fordi Miljø- og Fødevareministeriet kan tjene på at udleje græsningsrettighederne, for at fårene kan drive naturpleje som på hederne ved Vind og i Stråsø-komplekset. 

Er der en ulv, der æder et naturplejende får, så skal ejeren have en erstatning. Er det derimod et naturplejende krondyr, som ulven forgriber sig på, vil det ikke koste samfundet en krone.

Søren Wium-Andersen
Biolog

Desværre er indhegninger af arealer med fåregræsning effektive mod krondyrene, men ikke altid mod de lokale ulve, som æder fårene. Fårenes ejer bliver da kompenseret af Miljø- og Fødevaremini­steriet for sine tab, da ulven er en truet art.

Dette Ebberød Bank-system, der har fungeret i mange år, ser jeg ikke grund til, at ministeriet værner om. For hvorfor kan krondyrene ikke gennemføre den naturple­je, som fårene betales for at gennemføre i dag?

På de ikke-hegnede hedearealer kan man se krondyr i imponerende grupper på mere end 1.000 stykker. Er der en ulv, der æder et naturplejende får, så skal ejeren have en erstatning. Er det derimod et naturplejende krondyr, som ulven forgriber sig på, vil det ikke koste samfundet en krone.

En enkelt grundejer i Vestjylland nær ved Vind Hede og Stråsø-komplekset, hvor der er udlagt et krondyr-kerneområde, har fået ud­betalt 779.525 kroner i erstatning for markskader. For i dag udbetaler Miljø- og Fødevareministeriet store er­statninger for markskader forårsaget af krondyrene op til to kilometer fra reservatgrænserne.

Men hvorfor bliver disse erstatningsmidler ikke anvendt til at hegne statens arealer ud mod markerne, således at vildtet ikke generer landbruget? Der må da kun­ne rejses ganske mange kilometer hegn for det erstatningsbeløb.