Birgitte Boesen: Filantroper skal lytte til befolkningen før de deler penge ud

”Er filantropi godt eller skidt?” spurgte tv-værten Steen Ørskov forleden i DR2’s Deadline og henviste med sit spørgsmål til den omsiggribende debat om milliardærer, der donerer millioner til akut velgørenhed.

Tja, hvornår er det godt at gi’? Umiddelbart er det fristende svar ”hver gang” – akkurat som vagabonden Perikles i sin tid gjorde, da han i Storm P’s tegneserie blev spurgt om, hvornår en Tuborg smager bedst.

I manges øjne er alle bidrag prisværdige, så længe det drejer sig om at afhjælpe skaderne efter akutte og alvorlige begivenheder. Men kritikere hæfter sig ved, at de superriges bidrag har en tendens til at strømme hurtigere, jo større omtale donationen giver.

Man så det i sin tid efter jordskælvet på Haiti og senest i forbindelse med branden i Notre-Dame, hvor der under stor mediebevågenhed indløb tilsagn om milliarder til genopbygningen.

Så hvornår er det godt at gi’? Det enkle svar lyder, at det er godt at gi’, når den demokratiske legitimitet er i orden. 

Birgitte Boesen
Analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH

I situationen med den tørstige vagabond er hans egeninteresse tydelig og naturlig. I tegnerens streg bliver replikken da også serveret med et glimt i øjet i solidaritet med landevejens riddere, der som bekendt tilhører en minoritet i samfundet.

Filantropisk musikalitet
Lige netop det at beskytte minoriteters rettigheder hører til blandt de klassiske fondsdyder, mens mange omvendt anser fondenes skattefordele for at være fuldgyldig egeninteresse.

Hør blot denne fondskritiske kommentar på Facebook til ovenstående debat i Deadline: ”Interessant at vide, hvordan disse store summer fremkommer i et samfund, som tillader at skattebegunstige nogle frem for andre – men samtidig godt, at de får rådgivning (…) til at tilbagebetale noget til det samfund, som har været med til at tilvejebringe denne kapital/fond”.

Herhjemme – som i andre lande – gælder der særlige skattefradragsregler for borgere og institutioner, der giver penge til velgørenhed. Det er således en rettighed, som man ikke behøver at retfærdiggøre. Men selvom man ikke har pligt til at forklare sig, skader en vis filantropisk musikalitet i dialogen med omverden ikke.

Det gælder ikke mindst for velhavere og filantroper, der i rollen som samfundsaktører bør anerkende deres ansvar, blandt andet ved at lytte til de forskellige synspunkter, der rører sig blandt borgere i almindelighed samt blandt samfundets civile og offentlige institutioner, før de beslutter sig for at dele penge ud. Hvis ikke det sker, risikerer filantropien at miste sin demokratiske legitimitet.

Zuckerbergs tvivlsomme filantropi
Facebook-milliardæren Mark Zuckerberg et godt eksempel på dette: I 2015 donerede hr. og fru Zuckerberg 75 millioner dollars til nyt medicinsk udstyr på San Francisco General Hospital, hvor hustruen Princilla Chan på det tidspunkt var ansat som børnelæge.

I modydelse for donationen ændrede hospitalet sit navn til ”Zuckerberg San Francisco General Hospital”. Umiddelbart kunne bytterelationen ses som en fjer i hatten på Facebook-stifteren, der ledsagede donationen med et budskab om, at alle mennesker har ret til et godt helbred.

På det seneste er hospitalet kommet i kraftig modvind på grund af nogle eksorbitante regninger udstedt til patienter, hvis privatforsikringer burde dække omkostningerne. Således kan mediet Vox fortælle historien om den 24-årige Nina Dang, der i januar fik en regning på over 21.000 dollars efter at være behandlet for en brækket arm som følge af et styrt på cyklen.

Selvom ægteparret Zuckerberg ikke kan drages til ansvar for hospitalets prispolitik, rammer de negative pressehistorier alligevel som en boomerang. Byens folkevalgte presser således på for at få fjernet navnet ”Zuckerberg” fra hospitalets navn, og nogle taler om at levere pengene tilbage.

I begrundelsen hedder det blandt andet, at ganske vist har Facebook-milliardæren betalt 75 millioner dollars, men samtidig er byens borgere i gang med at afbetale et lån på 887 millioner dollars til en omfattende renovering af hospitalet. Set i det lys burde hospitalet egentlig skifte navn til ”Citizens San Francisco General Hospital”.