Biskop: Jeg har haft en personlig relation til den anklagede i sagen fra Vor Frue Kirke

Den kirkefunktionær, der er suspenderet fra sin stilling på grund af mistanke om et overgreb på et barn, har stået fadder til Københavns biskops nu voksne datter. Men det tidligere venskabsforhold spiller ikke ind i biskoppens nuværende vurdering af sagen, slår han fast i et interview med Altinget. Jeg forsøger at være ordentlig og åben, siger Peter Skov-Jakobsen.

Biskop i København, Peter Skov-Jakobsen, har ikke villet give interview i sagen fra Vor Frue Kirke, men nu fortæller han sin version: "Jeg har, som jeg plejer, bestræbt mig på at gøre tingene så godt og så ordentligt som muligt," siger han.
Biskop i København, Peter Skov-Jakobsen, har ikke villet give interview i sagen fra Vor Frue Kirke, men nu fortæller han sin version: "Jeg har, som jeg plejer, bestræbt mig på at gøre tingene så godt og så ordentligt som muligt," siger han.Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Paula Larrain

Da Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, og hans daværende hustru i 1980erne begge var ansat i Vor Frue Kirke havde de et nært venskabsforhold med den kirkefunktionær, som i dag står anklaget i en sag om overgreb, angiveligt begået mod et barn i 1990erne.

Det oplyser biskoppen i et interview til Altinget.

”Da jeg var ansat i Vor Frue kirke i 80erne og min hustru også var ansat der, havde vi en nær kollegialitet og et venskab med den anklagede og også med en anden kollega. Og det førte til at de to stod faddere for vores nu voksne datter i 1987,” fortæller Peter Skov-Jakobsen.

Året efter rejste parret til England med deres datter, og venskabet med den pågældende kirkefunktionær gled ud og blev ikke fulgt op, da Peter Skov-Jakobsen mange år senere i 2009 blev biskop i Københavns Stift.

Forholdet til kirkefunktionæren er blevet relevant, fordi Vor Frue Kirke i de seneste uger har været rammen om en sag vedrørende mulige krænkelser mod et barn og et par unge mænd, begået af netop den pågældende kirkefunktionær.

Sagen har været beskrevet i Berlingske og Kristeligt Dagblad og i begge medier, har biskop Peter Skov-Jakobsen sagt nej tak til at stille op til mundtligt interview, men har forklaret sig skriftligt.

Den opsigtsvækkende sag har fået Kirkeministeriet til at bede om en redegørelse fra både biskop og menighedsråd, ligesom der er blevet oprettet en whistleblowerordning gennem advokatfirmaet Kromann Reumert, så alle eventuelle sager omkring domkirken kan komme frem i lyset.

Netop manglende gennemlysning af sagen har medført stor kritik fra begge dagblades side mod især biskoppen, men nu hvor han har afleveret sin redegørelse, har han valgt at stå frem og fortælle sin side af sagen til Altinget.

Hvorfor har du nægtet at give interview i sagen før nu?

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00