Kommentar af 
Peter Skov-Jakobsen

Biskoppen: Den forbandede smitte er over os. Nu skal vi finde en vej i mørket

KOMMENTAR: Julen nærmer sig, og mørket og det grå kommer igen snigende. I den næste tid handler det om at vise de andre, at vi har brug for hinanden. Vi må ikke gemme os bagved mundbindet og blive væk for hinanden.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efterårsmørket og gråvejret slynger sig om os. Til tider kommer mørke og det grå som et dejligt skjul for festerne, farverne og alle lydene og minder mig om, at der er en hviletid og en tænksomhedstid. Sindet skal hvile sig, for snart springer alting ud igen, og jeg vil indånde luften, foråret, skønheden. Farverne danser igen for øjnene. De første københavnere sidder op ad den væg, der lige på det tidspunkt måtte være baggrund - altså baggrund for en forårssol, der skal sluges, som kom den aldrig igen.

Men der er denne forbandede smitte over os. Jeg orker ikke dens navn endsige forkortelse mere. Jeg orker ikke dens forbud, påbud, restriktioner. Den ødelægger menneskers hverdag. Den splitter mange menneskers drømme om, hvordan fremtiden skulle have været. Så mange mennesker, så mange drømme, så mange forhåbninger for startups og selvstændige - og pludselig ingenting - altså andet end en bank, der stirrer én ind i øjnene - og der står nej!

Den forbandede smitte kaldte meget sammenhold frem til at begynde med. Synge sammen. Trodse afstanden, som skærmen også minder om, og alligevel se hinanden, spise en virtuel middag. I begyndelsen lå der mange erindringer og lurede, og de sprang op i hovedet, og de fyldte også aftener og weekender. Jeg havde i hvert fald en stærk følelse af, at det her står vi igennem på afstand, men sammen.

Nu kommer mørket og det grå igen snigende. Jeg har nu altid set det som en kær ven, der ruskede op, sendte lidt i hi, skærmede mig mod vildskaben. Men i år! Jeg søger veje for følelserne og tankerne. Nu bliver jeg mindet om andre kræfter i mit sind. For i foråret var det modet, styrken, oplagtheden, kampviljen og den gode strid, der kradsede mine følelser ud af hjørnerne.

Fakta
Peter Skov-Jakobsen er biskop i Københavns Stift og uddannet cand.theol. Han har været sogne- og orlogspræst i Holmens Kirke og sømandspræst i Hull i England. 

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Nu er jeg et andet sted og har mere øje for andre sider af den samme tilværelse, det samme sind.

Når jeg ser rundt omkring mig, ser jeg mennesker, der holder fast i den sidste snusfornuft og selvfølgelig holder sig til “spillereglerne” med overskriften “sammen men på afstand”. Det er kun sjældent, at mennesker ikke er meget ansvarlige. Nå ja, forleden kom jeg forbi en gruppe unge, der sad og var højlydte og i to grupper med betydeligt flere end ti. Politibilen standsede og en betjent steg ud - og så – nå ja, det kunne de da godt se og i al fredsommelighed. Men tænk sig, hvis de ikke havde været der med deres trods! De forglemte sig! De mindede kun om liv! Det kommer igen.

Den smitte har gjort mig godt og grundig træt af singulariteten. Det er da i øvrigt en god nyhed!

Peter Skov-Jakobsen
Københavns biskop

Der er så meget angst. Der er den gamle, der henter sin mad i lugen på plejehjemmet og går hjem og sætter sig alene til bordet. Der er den svært syge og meget udsatte, der frygter for menneskers bevægelser og for, at nogen kommer for tæt på. Der er elever og studerende, som hader udsigten til hjemmeundervisning og skærme, når de nu allermest har brug for at mødes og blive irriterede og sure på hinanden og mærke hinanden - og ikke mindst at danse hele natten og blive fjumrende skør af en anden.

Jeg glæder mig til lysene, lugten af gran, festlighederne og hyggen. Jeg glæder mig til jul, festen for at kærligheden ikke bare er i tanken og i ånden, men kommer helt tæt på. Sandheden bliver noget, vi kan betro hinanden, og vi kan holde hinandens liv oppe.

I den næste tid skal vi finde ud af ikke at gemme os bag ved mundbindet og blive væk for hinanden. Vi skal finde ud af at drikke en kop kaffe med naboen, selv om det er uden for! Vi skal finde ud af at have blik for, hvem der har brug for, at nu må vi være der. Vi må opmuntre hinanden til ikke bare at gå i dækning og blive bange for de andre.

Vi må ikke isolere os bag ved en skræk, og vi skal holde den anklage på afstand, som en plakat, jeg så forleden, udtrykte: ”Vil du være skyld i, at de andre bliver sendt hjem?!” Hvis syge anklagelyst, der har fået lov til at sprede sig, aner jeg ikke. Jeg vil helst heller ikke kende den moralist, der møder op under en pandemi, og pludselig bliver folk ikke kun syge! De skal saftsusemig også føle sig skyldige. Gud Fader Bevare Os (i ordets egentligste forstand).

I den næste tid handler det om at vise de andre, at vi har brug for hinanden. Det kan være et tilbud om indkøb, det kan være et julekort i postkassen eller en blomst på dørtærsklen. Det kan være en gåtur og et café-besøg. I disse mørke måneder foran os dur det ikke bare at rykke tilbage bag ved egne vægge. Vi har stadigvæk brug for, at de andre forstyrrer vores tanker, hugger vores sætninger over, kaster en tanke ind i mylderet og hjælper mig ud af tyngdekraftens alt for høje tryk.

Jeg glæder mig til at gå til alle mulige slags julekoncerter og gå i biografen. For det første skal musikken have lov til at føre mig ad sine egne stier, og filmen skal vække min fantasi - og så er der det andet. Jeg sidder med nogle andre. Jeg kender dem ikke; men jeg husker fra foråret, hvor meget jeg savnede at opleve sammen med dem, jeg ikke kender, og høre naboens overvejelse talt til sidemanden, uden at det ragede mig, men hvor de hørte ord dog gav perspektiv! Den smitte har gjort mig godt og grundig træt af singulariteten. Det er da i øvrigt en god nyhed!

-----

Peter Skov-Jakobsen er biskop i Københavns Stift og uddannet cand.theol. Han har været sogne- og orlogspræst i Holmens Kirke og sømandspræst i Hull i England. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Skov-Jakobsen

Biskop, Københavns Stift, rådsformand, Folkekirkens Nødhjælp, formand, Grænseforeningen
cand.theol. (Københavns Uni. 1993), MA (University of Hull 1992)

0:000:00