Bødskov åbner en dør på klem til afgift på biomasse

AFGIFTER: EU kommer umiddelbart ikke efter Danmark, hvis der indføres en afgift på fast biomasse til produktion af rumvarme. Men erfaringerne fra forsyningssikkerhedsafgiften spøger stadig, lyder det fra skatteministeren.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Kan Danmark indføre en afgift på biomasse til afbrænding i energianlæg, uden at EU kommer efter os?

Ja, lyder den umiddelbare vurdering fra skatteminister Morten Bødskov.

Bare afgiften pålægges ”efter objektive, ensartede og gennemsigtige kriterier”, skriver ministeren i et svar til Radikales Ida Auken.

”Det vurderes derfor umiddelbart at være muligt at indføre en national afgift for fast biomasse anvendt til produktion af rumvarme, der knytter sig til energiindholdet i den faste biomasse,” skriver skatteministeren.

Fakta
Danmarks brug af biomasse til energi eksploderer

Halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker i virksomheder og i husstande. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra såkaldt biomasse, hvilket er 33 pct. mere end for fem år siden og mere end tre gange så meget som i 1995.

Stadigt mere af den danske energi fra biomasse laves især af skovflis og træpiller, som importeres fra udlandet. I 2018 måtte Danmark importere 37 pct. af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde.

Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer, hvorefter importens andel af den samlede biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark er steget år for år

Kilde: Danmarks Statistik

{{toplink}}
Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Ida Auken har stillet spørgsmålet for at få afklaret, om der kan indføres en afgift på biomasse til forbrænding på energianlæg over 1 MW. 

Radikale håber, en ny afgift kan betyde, at det ikke længere kan betale sig at bygge værker til afbrænding af biomasse. Et nyt værk, der kan fyre træpiller og andet biomasse af til varme i op mod 30 år, er nemlig langtfra bæredygtigt, mener partiet.

Grænsen på 1 MW har Radikale sat med inspiration fra miljøområdet, hvor der findes en tilsvarende grænse på svovlafgiften fra 1995 og NOx-afgiften fra 2010.

Og en tilsvarende afgiftsmodel for biomasse vil EU nok godt kunne acceptere, vurderer ministeren i svaret.

0:000:00