Boesen: Debatten om fondspenge til skoler handler ikke kun om naturfag – den handler om samfundets udvikling

Den politiske beslutning kom ikke ud af det blå, men var et resultat af grundigt forarbejde og en række anbefalinger fra interessenter og videnspersoner inden for grundskole- og ungdomsuddannelserne.

Lokale strategier handler om mere end børn og unge
Det blev samtidig startskuddet til en landsdækkende indsats for at styrke børn og unges viden om og interesse for naturfag – eller som det hedder på nutidsdansk - science.

Kort tid efter gik kommunerne i gang med at formulere lokale naturfagsstrategier.

De så det som en oplagt mulighed for at styrke sammenhængen mellem kommunernes skoler, lokale uddannelsesinstitutioner, virksomheder og eksempelvis sundhedsinstitutioner og sundhedstilbud.

Ambitionerne var – og er stadigvæk – store: Fra kommunalt hold ønsker man at give underviserne bedre faglige og didaktiske værktøjer, sikre faglig fornyelse og forankre indsatsen lokalt gennem kommunale initiativer, netværk og samarbejde.

Det handler om meget mere end børn og unge.

Klima på dagsordenen 
Mange kommuner ser store perspektiver i at stimulere til innovation, styrke lokale klimatiltag såsom vedvarende energi, landbrugs- og fødevareproduktion og udvikle bæredygtige levevilkår og bosætning i den enkelte kommune.

Man behøver ikke at være professor for at regne ud, at den slags initiativer koster penge. Mange penge. Og her kommer fondene stærkt ind i billedet.

Meget tyder nemlig på, at der frem mod 2030 vil strømme to til tre milliarder fra fondene til grundskolens og ungdomsuddannelsernes naturfagsundervisning.

Naturvidenskabelig dannelse og uddannelse
Novo Nordisk Fonden har således lanceret et landsdækkende undervisningsinitiativ, som skal styrke de ’undersøgelsesbaserede undervisningsforløb’ og højne den naturvidenskabelige dannelse og uddannelse blandt børn og unge.

Fonden vil over en tiårig periode kanalisere 1,6 milliarder kroner i dén retning.

Beløbet svarer i gennemsnit til årlige uddelinger på 160 millioner kroner, hvilket i parentes bemærket er et beløb ganske tæt på de 180 millioner, som blev afsat til den samlede nationale naturskabsstrategi.

På den mere praktiske dimension håber man, at initiativerne vil styrke rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser.

Science-kapital
Tilsvarende vil Villum Fonden de kommende år sætte stærkt ind på at øge børn og unges "science-kapital".

Det sker i form af programmet ”Børn, unge og science”, der skal bidrage til at styrke kommende generationers evne til at tage stilling til samspillet mellem natur, teknologi og menneske.

Sidste år iværksatte man initiativer til at gøre naturfagsundervisningen i grundskolen og ungdomsuddannelserne undersøgelsesbaseret og virkelighedsnær.

I 2020-2021 retter Fonden blandt andet blikket mod "science i fritiden".

Således har man afsat 25 millioner kroner til ”sjove og lærerige fritidsaktiviteter” målrettet børn, unge og deres familier.

Det forlyder, at Villum Fonden årligt vil bruge i omegnen af 50 og 100 millioner kroner på scienceinitiativer målrettet børn og unge.

Andre fonde er også med på naturfagsbølgen.

Som et eksempel kan nævnes Lundbeckfonden og Bitten og Mads Clausens Fond, der sammen med Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden har indledt et samarbejde med fire kommuner om at udvikle engagerende læringsformer.

Målet er at finde veje til at integrere naturfagene i alle fag og styrke deres tværfaglige kompetencer inden for problemløsning, kritisk tænkning og kommunikation.

Risiko for skævvridning
Men heri ligger kimen til skævvridning, mener en række christiansborgpolitikere, Danmarks Lærerforening og fagpersoner på undervisningsområdet.

De frygter, at de mange fondsmilliarder vil skabe ubalance i prioriteringen.

Allerede på sidste års Folkemøde pegede Lærerforeningen på, at fondenes stigende interesse for folkeskolen risikerer at kortslutte det politiske system.

Lærerne frygter, at fondene kommer med deres egne dagsordener uden at tage hensyn til folkeskolens rammevilkår og formålsparagraffer.

Samme bekymring kommer fra prorektor Alexander von Oettingen på Professionshøjskolen UC Syd:

”Den vigtigste diskussion her er måske, hvordan vi sikrer, at indsatser, der ikke er i fondenes søgelys, også får tilstrækkelig opmærksomhed, for eksempel sprog, historie og kunst,” sagde han i marts til Magisterbladet.

Afviser skævvridning
Blandt fondene er der en udbredt opfattelse af, at deres indsatser er en palet af tilbud om at udvikle nye løsninger, og at de ikke vil ændre på de grundlæggende politiske prioriteringer.

Tværtimod holder fondene sig langt inden for de rammer, der er politisk defineret og understøtter disse.

En af de klare eksponenter for dette synspunkt er direktør for Novo Nordisk Fondens Life-program, Christine Antorini:

”…eleverne kommer ikke til at få mere naturfag, og derfor for eksempel mindre samfundsfag, for vores forløb er udarbejdet til at passe til det timetal, der er i naturfagene”, sagde hun således til online-mediet Fundats i august.

At det så omvendt kan være svært at sige nej tak til et godt tilbud er en erkendelse, som mange sikkert kan nikke genkendende til.

Tillidsfuld dialog
Programchef i Villum Fonden, Agi Csonka, har tidligere i Altinget gjort sig til talskvinde for det synspunkt, at fondene og uddannelsesinstitutionerne må prioritere den tillidsfulde dialog og det fælles samarbejde.

Men hun lægger heller ikke skjul på, at det kræver ydmyghed og lydhørhed fra fondenes side, og at uddannelsesmiljøerne på deres side må lægge de taktiske hensyn væk.

Samfundsansvar kræver til- og fravalg
Situationen aktualiserer det grundlæggende spørgsmål om, hvordan pengestærke fonde balancerer mellem det at tage et samfundsansvar og være dem, der definerer rammerne.

Kort sagt: Hvilken rolle skal fondene spille, når det drejer sig om at medfinansiere forandringer, der er vigtige for et samfund?

Selvom fondenes mange milliarder til at styrke børn og unges naturfaglige dannelse kommer i forlængelse af den nationale naturfagsstrategi – og dermed er et udtryk for en opbakning til Christiansborg og hele det uddannelsesfaglige miljø - så afspejler den igangværende debat et grundlæggende behov for, at parterne kommer tættere på hinanden.

Der ligger en vigtig udfordring i at finde et forum for dialog mellem de relevante aktører i regeringen, på Christiansborg, blandt fag-faglige aktører og fondene.

Det bliver nemlig hverken første eller sidste gang, at fondene tilbyder store summer til prioriterede samfundsopgaver.

Tilbage står, at det kræver tillid at praktisere åbenhed, og der er mere end nogen sinde brug for det i den demokratiske proces.

Her kan politikerne med fordel tage initiativet – også for at understrege, at det fortsat er dem, der sætter rammevilkårene.