Boesen: Fonde anno 2021 finder vej til forandring og offentlig spotlight

Nogle af forandringerne kan kaldes historiske, mens andre holder sig inden for mere velkendte rammer.

Det handler om fornyelse og forandring
I 2019 forudsagde Dreyer Fondens administrerende direktør Bo Rygaard, at fondsbestyrelserne i fremtiden vil sætte mere fokus på måden, fondene deler penge ud på.

Med indgangen til 2021 tegner der sig således et billede af, at toneangivende fonde orienterer sig udad, og på den måde styrker deres relevans som aktive, risikovillige samfundsaktører.

Birgitte Boesen
Grundlægger og analytiker, BüroCph

Det vil medføre foryngelse, fornyelse og diversitet i bestyrelserne, lød det i en samtale med onlinemediet Fundats, hvor han også opfordrede til, at man ser "diversitet" som mere end et spørgsmål om køn.

Det handler eksempelvis også om alder og fagligheder. Her et par år senere ser det ud til, at forudsigelsen holder stik. En del af forandringerne er drevet af visionære kvinder.
 
Spirende opgør med den klassiske filantropi
Det gælder blandt andet i Ny Carlsbergfondet, hvor forkvinden Christine Buhl Andersen står bag en historisk udvidelse af bestyrelsen fra tre til fem personer.

I en tid med store identitetspolitiske dagsordener, klimakrise og en coronapandemi er forkvinden klar til et opgør med den måde, bestyrelsen går til arbejdet på, fortalte hun forleden om i et interview med Altinget.

Det er nødvendigt i højere grad at inddrage sin omverden og analysere den, mener hun og forestiller sig en bevægelse mod det mere problemorienterede den klassiske filantropi. Det er på tide at fokusere på, hvad kunstverdenen har brug for, sagde hun blandt andet.

Situationen kræver handling og partnerskaber
Tilsvarende står der kvinder bag store forandringer i Aage V. Jensens Fond. Som landets største private ejer af naturarealer er fonden i fagkredse højt anerkendt for sine opkøb af landområder, som den herefter omdanner til naturområder. Oftest for egen regning og risiko.

Nybruddet sker efter to udskiftninger i toppen af organisationen, som i egen ret kan betegnes som historiske. For et år siden forlod den 81-årige advokat Leif Skov, bestyrelsen efter mere end 30 år.

Han overlod ansvaret til professor Katherine Richardson, der sammen med regionsdirektør Pernille Blach Hansen udgør formandskabet. Katherine Richardson dog kun for en kort stund.

Ifølge vedtægterne kan hun maksimalt sidde 12 år i bestyrelsen, og da hun første gang blev valgt i 2008, er man på nuværende tidspunkt i gang med at rekruttere en ny forperson. Det sætter formentlig ikke en stopper for forandringsprocessen.

Forandringsprocesser
I september 2020 fik fonden ny direktør i skikkelse af biolog Hanne Haack Larsen med en fortid som viceadministrerende direktør på Experimentarium i Hellerup.

Hun afløste Anders Skov, der takkede af efter 12 år på posten. Navnefællesskabet med den forhenværende bestyrelsesformand er ikke tilfældigt. Anders Skov er søn af Leif Skov.

Øget politisk fokus på klimaet har gjort bæredygtig naturbeskyttelse til et prioriteret klimatiltag. Hidtil har staten og kommunerne været stort set alene om at varetage naturforvaltningen. Situationen kræver fælles handling af offentlige og private aktører, og der er brug for at indgå i brede partnerskaber.

Opgaven kræver en modernisering af den måde, vi tænker naturforvaltning på herhjemme. Det ønsker vi at være en aktiv del af, skriver fonden på sin hjemmeside.

Internt vil ledelsesskiftet i fonden i første omgang udfordre sekretariatet. Det vil kræve større åbenhed, kommunikation og synlighed. Men efterhånden som fornyelserne slår igennem, vil fonden kunne være en samlende faktor i den grønne omstilling.

Det er der brug for i en tid, hvor naturbevaring-, beskyttelse og -udvikling er et politisk udfordrende – og udfordret – område.

Sikker hånd på roret
Hos en anden stor filantropisk aktør, A. P. Møller Fonden, er der næppe behov for grundlæggende forandringer. I sommer takkede den erfarne direktør Henrik Tvarnø af efter 12 år på "broen".

Ny kaptajn er Mads Lebech, der medbringer politisk og ledelsesmæssig erfaring blandt andet fra sin tid som borgmester på Frederiksberg og administrerende direktør i Industriens Fond.

Valget ses af flere som en understregning af bestyrelsens ønske om fortsat at have en sikker hånd på roret i det vanskelige farvand mellem statens og kommunernes ansvar og så dét samfundsansvar, fondene løfter i kraft af deres økonomiske muskler.

I takt med at fondens samfundsaktuelle engagement vokser, bliver sondringen mellem hvad der er udvikling og nytænkning, og hvad der er ordinære offentlige, driftsopgaver, vigtigere. Her vil Lebech være på hjemmebane.

A. P. Møller Fondens sekretariat er kendt for i sin imødekommende og kvalificerede dialog med projektejere undervejs i ansøgningsforløbet. Mange af disse sætter deres lid til, at dette vil fortsætte.

Lige så åben den interne dialog opleves, lige så sjældent er det dog at opleve fondens medarbejdere deltage i arrangementer, hvor filantropi og fonde er på dagsordenen.

Det ville utvivlsomt blive hilst velkomment mange steder, hvis den nye direktør ville gøre fonden mere udadvendt. Meget i Lebechs profil antyder dog, at man er gået efter at fastholde diskretion som varemærke: Fonden holder sig i baggrunden, og lader projekterne tale for sig selv.

Og så blev der dog alligevel plads til en lille revolution i 2020: I december oprandt en markant historisk fornyelse, da A. P. Møller Fonden indviede sin digitale ansøgningsportal.

Hermed er en epoke definitivt forbi, idet fonden var den sidste blandt de store, toneangivende fonde, der kun modtog ansøgninger per brev.

Demokrati og retssikkerhed
Endelig er der Dreyers Fond, hvor vi startede. Her er advokat og partner i advokatfirmaet Bech Brun, Claus Barrett Christiansen, fra januar 2021 ny formand.

Sammen med arkitekt Mathilde Petri tegner han fremover formandskabet i fonden, hvis mission er at støtte almennyttige formål ”særligt til gavn for advokat- og arkitektstandens udvikling og samspil med samfundet”.

Formålet ændrer sig ikke. Fornyelsen kommer i form af mere synlige og signifikante måder at arbejde filantropisk på. Investeringsmæssigt har Dreyer Fonden haft nogle gode år, og det har skabt råderum for en mere proaktiv uddelingspraksis samt ad-hoc ansættelser af faglige medarbejdere til at kvalificere arbejdet.

Fonden ønsker at engagere sig i flere og større projekter samt at udvikle nye koblinger mellem det juridiske og det arkitektoniske i lighed med støtten til ”Hjem til Alle” og ”Junk Food”, hvor fokus er på hjemløse, narkomaner og andre udsatte medborgere.

Læg dertil det stærke samfundsengagement, som allerede er en del af fondens dna. Et yderst aktuelt eksempel er støtten til tænketanken Justitias kritiske rapport ”Retsstaten og Covid-19”, der analyserer regeringens første udspil til ny epidemilov.

I 2021 vil vi sandsynligvis se Dreyer Fonden støtte projekter i det offentlige spotlight for påtrængende samfundsemner som demokratisk udvikling, retssikkerhed og grundlovssikrede frihedsrettigheder.

Bevægelse udad mod samfundet
Med indgangen til 2021 tegner der sig således et billede af, at toneangivende fonde orienterer sig udad, og på den måde styrker deres relevans som aktive, risikovillige samfundsaktører.

Det tegner godt for fremtiden, og kan måske inspirere flere filantropiske aktører til proaktive indsatser til gavn for en bæredygtig samfundsudvikling.