Borgerne klumper sig sammen om kommunens hovedby

URBANISERING: Det er ikke kun storbyerne, der trækker borgere til sig. Også lokalt bosætter en større andel af borgerne sig i de enkelte kommuners største by. Den udvikling vil kun fortsætte, siger forsker.

Vandringen mod byerne er ikke kun noget, der mærkes på tværs af landet, når unge forlader hjemstavnen med en envejsbillet til storbyerne.

Med få undtagelser gentager mønsteret sig lokalt i hver og en af landets kommuner.

Også her bor en stadig større andel af borgerne i kommunens største by. Det viser en kortlægning af den lokale urbanisering – også kaldet den dobbelte urbanisering – som Danmarks Statistik har lavet.

Ser man bort fra hovedstaden og nærmeste omegn, så er der i godt 9 ud af 10 kommuner i dag en større andel af borgerne, som bor i kommunens hovedby, end der var i 2010.

En udvikling, man har mærket særligt kraftigt i Skanderborg Kommune.

”Vi oplever en markant vækst i kommunen som helhed. Det slår så mest igennem i Skanderborg, men mærkes også i andre byer. Og der er ingen tegn på, at vi affolker de allermindste byer,” siger kommunens socialdemokratiske borgmester, Jørgen Gaarde.

Ældre søger mod byer
Ser man på tværs af landet, så dækker udviklingen over flere forskellige mønstre. Nogle steder oplever man som i Skanderborg en befolkningsvækst, der blot er mere kraftig i hovedbyen end i andre dele af kommunen.

Andre steder oplever man omvendt en generel befolkningsnedgang, som enten bare er mindre kraftig i den største by, eller hvor hovedbyen faktisk vokser på samme tid.

Sidstnævnte udvikling har blandt andet præget billedet i Guldborgsund Kommune.

”Vi har en anelse skæv demografi med forholdsvis mange over 60 år. Og mange af dem vil ofte gerne ind og bo mere centralt. Så vi kan se, at der er et flyttemønster fra landdistrikter ind mod de største byer. Men ser vi på tilflyttere, så bosætter de fleste sig faktisk ude på landet,” siger borgmester John Brædder (Lokal).

Blandt det mindre tal af kommuner, hvor hovedbyens andel af befolkningen er faldet, er det kun i Faaborg-Midtfyn, hvor der samtidig har været en befolkningsnedgang.

I de øvrige mindretalskommuner er hovedbyens tilbagegang gået hånd i hånd med en generel befolkningsstigning for kommunen som helhed.

Centraliseringens slagside
Det er også situationen i Syddjurs Kommune, hvor der samlet set er kommet knap 1.100 nye borgere i perioden, men hvor Ebeltoft alligevel er skrumpet en smule.

Til gengæld er der sket tilvækst i byer som Rønde og Hornslet tættere på Aarhus.

”Det handler jo meget om afstanden til Aarhus, hvor der bare er lidt længere til Ebeltoft. Men vi fører også en meget aktiv landdistriktspolitik, hvor landsbyerne selv har taget stafetten,” siger borgmester Ole Bollesen (S).

Den dobbelte urbanisering er allerede et velbeskrevet fænomen. Ud over at der er tale om en generel global trend mod større urbanisering, så skal en del af forklaringen bag de seneste års udvikling ifølge forskere blandt andet findes i politiske prioriteringer.

”Der har jo været et tryk for centralisering også kommunalt, ikke mindst efter kommunalreformen, hvor man har lukket skoler og nedlagt de tidligere kommuners hovedsæder. Og så er der også uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner, som er flyttet væk,” siger Egon Noe, der er professor og leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.

Udviklingen fortsætter
Samme vurdering har Thorkild Ærø, direktør ved Statens Byggeforskningsinstitut.

”Årsagerne er en kombination af mange ting," siger han. "De unge flytter for at få job og uddannelse, og det koncentreres i stadig større grad. Og så har der været en centralisering i det hele taget også i kølvandet af kommunalreformen, og så er der de ældre, som flytter efter service og indkøbsmuligheder,” siger han.

Og Thorkild Ærø er sikker på, at udviklingen kun vil fortsætte de kommende år.

”Vi forventer, at det vil fortsætte. Og det handler ikke mindst om, at urbaniseringsgraden i Danmark er betydeligt lavere end i andre lande som England, Tyskland og Holland. Men udviklingen er markant hos os, og både mod de helt store byer og på mere lokalt niveau,” siger Thorkild Ærø.

Mens hovedbyerne oplever befolkningsvækst, så er det typisk det mindste landsbysamfund og landdistrikterne, der oplever affolkning.

Skoler skaber liv
Det hænger både sammen med en helt generel ændring af erhvervsstrukturen, hvor meget af det, landbruget gennem tiden har været med til at holde i live lokalt, efterhånden er helt forsvundet.

Herefter følger den velkendte nedadgående spiral med dagligvarebutikker, som forsvinder, og skoler, der må lukke, i takt med at elevtallet skrumper.

Udviklingen forhindrer imidlertid ikke lokale politikere om fortsat at have en ambition om at holde liv i landdistrikterne og de mindre byer. Ikke mindst ved at holde liv i skolerne.

”Vi har politisk besluttet, at vi holder fast i de 11 skoler, vi har nu. Og så er der jo også nogle byer, som kommer til at få gavn af den kommende letbane. Der er ingen tvivl om, at de byer vil opleve en udvikling, og det understøtter vi aktivt,” siger Ole Bollesen fra Syddjurs Kommune.

Diskuter fremtiden og læg en plan
Også i Guldborgsund har man truffet en beslutning om at holde hånden under de tilbageværende skoler. Også selv om elevtallet flere steder er udfordret.

”Vi har en ambition om at holde liv i vores landdistrikter, og det kræver, at der er skoler tæt på. Men vi er presset på infrastrukturen, hvor det er dyrt for os at have busser kørende i en geografisk stor kommune som vores,” siger John Brædder.

Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut mener imidlertid, at det de kommende år i mange kommuner er nødvendigt at tage en åben diskussion om, hvordan og i hvilket omfang udviklingen af de større byer skal prioriteres.

”Det er ikke rigtig noget, man kan modarbejde. Men det betyder noget, hvor man lægger boligtilbud. Og man er i mange kommuner tvunget til at lægge en strategisk horisont for, hvad der skal ske. Man skal diskutere det her og lave en plan med en geografisk prioritering,” siger Thorkild Ærø.

Forrige artikel Antorini forlader Folketinget – skal være direktør Antorini forlader Folketinget – skal være direktør Næste artikel Ida Aukens møde med embedsværket: Ida Aukens møde med embedsværket: "Det kunne føles som at have en anstandsdame"