Borgmestre skubber strid om Esbjergværket ind på Christiansborg

KULSTOP: Borgmestrene i Esbjerg og Varde forsøger at få Folketingets energipolitikere og ministeren ind i striden om den fremtidige varmeforsyning efter Esbjergværkets stop for kul, som også har fået Fanøs borgmester på banen.

Flere borgmestre har til energiminister Dan Jørgensen (S) udtalt bekymring over Ørsteds ønske om snarligt stop for kul på Esbjergværket.
Flere borgmestre har til energiminister Dan Jørgensen (S) udtalt bekymring over Ørsteds ønske om snarligt stop for kul på Esbjergværket.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Morten Øyen

Striden om, hvornår det slidte Esbjergværket skal stoppe med at fyre med kul, rykker nu også ind på den nationalpolitiske scene.

Fakta
Stop for kul

I februar 2017 annoncerede Ørsted (dengang Dong Energy), at selskabet fra 2023 vil stoppe med kul på sine kraftværker. I november 2018 ansøgte Ørsted så Energistyrelsen om tilladelse til at nedlukke det kulfyrede Esbjergværket. 

Ørsted ønskede oprindeligt at erstatte det kulfyrede værk i Esbjerg med et nyt stort biomasseværk. Men de planer droppede Ørsted i januar 2019 efter lokal modstand og Din Forsyning kort før jul 2018 fik en politisk tilkendegivelse fra ministeren, om at de får mulighed for at etablere en løsning uden kraftvarme i Esbjerg.

Energistyrelsen er nu på vej med en afgørelse af Ørsteds ønske, om at stoppe for kul på Esbjergværket med udgangen af 2022. I Energistyrelsens udkast til afgørelse får Ørsted lov. Din Forsyning mener dog, at det er for kort tid til at finde et grønt alternativ og truer derfor med at hive sagen i Energiklagenævnet, hvis ikke Esbjergværket bliver livstidsforlænget til 1. kvartal i 2024.

I løbet af august modtog Folketingets energipolitikere og den nye energiminister, Dan Jørgensen (S), først et "bekymringsbrev" fra Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og Varde-borgmester Erik Buhl Nielsen (V).

Få dage senere tikkede så endnu en mail ind med bekymringer fra et Fanø-perspektiv, skrevet af øens borgmester, Sofie Valbjørn (ALT). Og som om det ikke var nok, så har både Esbjergborgmesteren og det nyvalgte S-folketingsmedlem fra Esbjerg, Anders Kronborg, taget sagen om nedlukning af Esbjergværket op på møder med ministeren.

Fakta
Esbjergværket
  • Ejes af Ørsted A/S.
  • Blev sat i drift i 1992.
  • Består i dag af blok 3 på 378 MW
  • Maks fjernvarmeproduktion på 460 MJ/s
  • Årligt kulforbrug omkring 500.000 tons
  • Årlig varmeleverance: ca. 1,9 PJ svarende til ca. 45 pct. af varmebehovet i Esbjerg-Varde fjernvarmenet.
  • Forventes lukket med udgangen af 2022.

Kilde: Ørsted og Energistyrelsen

"Der er ingen tvivl om, at alle vil af med kul. Men jeg deler den bekymring, borgmestrene har, og det har jeg taget op med ministeren," siger Anders Kronborg.

Ude lokalt gør vi alt for at få reelle grønne løsninger, og derfor håber jeg virkelig også, at vi ender med at få det albuerum, der skal til, for at det kan ske.

Sofie Valbjørn (ALT)
Borgmester på Fanø

Et hurtigt stop for kul
Stridens kerne er, om Energistyrelsen giver grønt lys til, at Ørsted kan lukke ned for kulværket i Esbjerg med udgangen af 2022. Eller om det kan udskydes til 1. kvartal i 2024 og dermed give de lokale længere tid til at få en mere grøn varmeforsyning stablet på benene.

Oprindeligt var det Ørsteds plan at erstatte det kulfyrede værk i Esbjerg med et nyt biomassefyret værk, men den løsning mødte lokal modstand og er siden blevet droppet af selskabet. Dermed er det nu helt op til det lokale forsyningsselskab, Din Forsyning, at finde en løsning til, når Ørsted får lov til at slukke for Esbjergværket.

I Energistyrelsens udkast til en afgørelse lægges der op til, at Ørsted kan følge selskabets plan om at blive fri af kul og lukke for værket med udgangen af 2022.

Kræver mere tid
Det er bare for kort tid til at få et ordentligt alternativ, lyder anken fra borgmestrene, der frygter for leverancen af varme til borgerne og for, at en midlertidig løsning både vil være dyr og sort:

"Hvis vi skal nå at planlægge og investere i en fremtidssikret og klimarigtig produktionsportefølje, vil det kræve en varmeplanlægning, myndighedsbehandling, høringsperiode og godkendelse uden nogen indsigelser, hindringer eller forsinkelser. For et projekt i den størrelsesorden er det meget tæt på at være helt usandsynligt og vil også være helt uden fortilfælde," skriver Jesper Frost og Erik Buhl i bekymringsbrevet.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00