Brancheforening foreslår akut momshjælp for 150 millioner til civilsamfundet

REDNINGSKRANS: Ngo'er skal have refunderet en langt større del af deres udgifter til moms på grund af coronakrisen, foreslår brancheforening. En stribe ordførere er positive over for udspillet.

En stribe foreninger lider, fordi de taber indtægter, samtidig med at deres indsats er efterspurgt under coronakrisen.
En stribe foreninger lider, fordi de taber indtægter, samtidig med at deres indsats er efterspurgt under coronakrisen.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rasmus Dahl Løppenthin

Der er akut brug for en hjælpende hånd til en stribe ngo'er, som styrtbløder på grund af coronakrisen.

Det mener indsamlingsorganisationernes brancheforening Isobro.

Derfor vil man have staten til at refundere en større andel af foreningernes udgifter til moms.

"Jeg har talt med flere foreninger, som fortæller, at hvis det fortsætter meget længere, må de lukke," siger Mette Grovermann, som er generalsekretær i Isobro.

Jeg har talt med flere foreninger, som fortæller, at hvis det fortsætter meget længere, må de lukke.

Mette Grovermann
Generalsekretær, Isobro

Hun foreslår, at man ekstraordinært tilfører 150 millioner kroner til en pulje under Skatteministeriet, som går til at refundere en del af foreningers udgifter til såkaldt købsmoms.

Puljen er i dag på 160 millioner kroner.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

"Vi beder sådan set bare om at skulle aflevere lidt færre penge i moms, fordi foreningslivet står i en særdeles kritisk situation på grund af coronakrisen," siger Mette Grovermann.

En stribe foreninger har de seneste dage fortalt til offentligheden, at hjælpepakkerne ikke passer til civilsamfundet. Det skyldes blandt andet, at krisen skaber store problemer for ældre, ensomme og udsatte, som er kernemålgruppen for en række hjælpeorganisationer.

"Så det giver ikke så meget mening for dem at sende ansatte hjem med løn. Derfor skal vi have fundet en alternativ model. Vores forslag er så, at man benytter et eksisterende system, så alle sparer udgifter til administration af en ny model" siger Mette Grovermann.

Dokumentation

Alle foreninger, der er godkendt som almennyttige af Skatteministeriet kan søge om såkaldt momskompensation for udgifter de har haft eksempelvis i forbindelse landsindsamlinger og lotterisalg.

Puljen er på 160 millioner og hundredevis af foreninger kan søge. Derfor får foreningerne kun dækket en andel af deres udgifter til moms.

Isobro foreslår, at staten går ind og dækker en større andel af de udgifter foreningerne havde til købsmoms i 2019.

Det sker ved midlertidigt at hæve puljen med 150 millioner kroner som en alternativ hjælpepakke til foreningslivet.

 


Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00