Flertal lander aftale om grøn transport: Flere ladestandere til elbiler på vej

AFTALE: Alle partierne bag energiaftalen fra 2018 er blevet enige om at bruge nogle af de penge, de har afsat til grøn transport. Aftalen skal give flere ladestandere til elbiler og tankanlæg til grønne vare- og lastbiler.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Midt under coronakrisen landede et bredt flertal i Folketinget fredag eftermiddag en aftale, der skal give et venligt puf til den grønne omstilling af transportsektoren.

Fakta
Aftale om grøn transport

Med Energiaftalen fra juni 2018 blev det aftalt at afsætte i alt 500 mio. kr. i perioden 2020-2024 med henblik på at understøtte grønne løsninger i transportsektoren. Der er afsat 75 mio. i 2020. Parterne er enige om, at udmøntningen af puljen til grøn transport i 2020 skal understøtte udbygningen af primært ladeinfrastrukturen til elbiler og til omstillingen af erhvervstransporten. 
Aftalepartnerne er enige om, at der i 2020 afsættes en pulje på 50 mio. kr. til udbredelse af ladeinfrastruktur til elbiler og varebiler og en pulje på 25 mio. kr. til omstilling af erhvervstransporten. Fordelingen baseres på den forholdsmæssige fordeling af forventede CO2-udledninger fra personbiler og for erhvervstransporten fra hhv. varebiler og lastbiler i 2030. 

Kilde: kefm.dk

Konkret er alle partierne bag energiaftalen fra juni 2018 nu enige om, hvordan første del af den afsatte pulje til grøn transport skal fordeles.

Det kunne man ikke blive enige om op til folketingsvalget, men i februar skød klimaminister Dan Jørgensen (S) forhandlingerne i gang på ny – som i øvrigt de sidste uger er foregået over Skype.

Med den nye aftale afsættes der i 2020 godt 75 millioner kroner af de 500 millioner kroner, der blev reserveret til grøn transport i 2018.

Dagens aftale bør følges op af en grøn strakspakke, hvor resten af midlerne i puljen fremrykkes, så der kan investeres grønt til gavn for økonomi, beskæftigelse og grøn omstilling.

Lærke Flader
Branchechef for Dansk Elbil Alliance

50 millioner kroner er afsat til flere ladestandere til elbiler og 25 millioner til at fremme grøn erhvervstransport, der konkret skal gå til at etablere ladestandere og tankanlæg til grønne vare- og lastbiler. Aftalen sørger også for, at der afsættes en million kroner til at undersøge, om der kan indføres flere elfærger.

Puljen til ladestandere til elbiler skal deles i tre lige store dele: til ladestandere langs motorvejsnettet, uden for byerne og i byerne.

{{toplink}}
Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Kun første skridt
”Regeringens hovedfokus lige nu er corona-krisen. Samtidig har vi forsøgt at sikre fremdrift på klimadagsordenen, og nu er det lykkedes at lande en aftale om flere ladestandere i hele landet. Det er enormt vigtigt, for uden ladestandere får vi ikke flere danskere til at udskifte benzinbilen med elbilen. Med aftalen sikrer vi også ladestandere og tankanlæg til grønne vare- og lastbiler, så vi kommer hele vejen rundt,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er også glad for aftalen:









0:000:00