Brud på persondatasikkerheden i Forsvaret 

Der er sket et brud på persondatasikkerheden for medarbejdere i Forsvaret, der var udsendt til Mellemøsten i perioden fra slutningen af 2012 til udgangen af 2016. Bruddet er håndteret, men muligt berørte bør udvise opmærksomhed, lyder det fra Forsvaret.

Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Andreas Krog

Der er sket et brud på persondatasikkerheden for medarbejdere, der var udsendt i eller på tjenesterejse for Forsvaret til Mellemøsten i perioden fra slutningen af 2012 til udgangen af 2016. Herudover kan også personer uden for Forsvaret, fx besøgende delegationer ved Forsvarets missioner i regionen, være berørt.

Forsvaret har opgjort, at det drejer sig om flere end 3.000 medarbejdere, der kan have fået kompromitteret deres personlige oplysninger – det vil sige for eksempel navn, cpr-nummer, pasnummer og billede.

Sagen har været genstand for en grundig og tidskrævende undersøgelse.

”Det er en beklagelig sag, og derfor informerer vi bredt”, siger oberst Michael Hyldgaard, der er chef for Operationsstaben i Forsvarskommandoen, og fortsætter:

”Som konsekvens er der rettet op på procedurerne, men muligt berørte bør udvise opmærksomhed,” siger obersten, der af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan give flere detaljer.

Lille risiko for misbrug
Forsvarets Efterretningstjeneste har vurderet, at kompromitteringen af personlige oplysninger kan øge risikoen for forsøg på spionage og hvervning samt eventuelt chikane i forbindelse med for eksempel rejser i regionen. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer imidlertid også, at risikoen er lille for, at den enkelte medarbejder skulle opleve noget negativt på denne baggrund. Forsvarets Efterretningstjeneste har således ikke kendskab til hændelser, der kan relateres til sagen.

Forsvaret opfordrer de muligt berørte til at kontakte enten Forsvarets Efterretningstjeneste eller Politiets Efterretningstjeneste, hvis de oplever mistænkelige forhold. 

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00