Burkaforbud og ghettostraffe kan give bagslag

Analysen bag deles af et meget bredt flertal i Folketinget – og er svær at komme uden om:

Parallelsamfundenes modkultur udgør såvel en økonomisk som en kulturel trussel mod velfærdssamfundet, og tidligere tiders forestillinger om, at det bliver bedre med tiden, holder bare ikke.

Derfor er såvel de borgerlige som socialdemokraterne rede til at gå meget langt for at vende udviklingen, og selv partier som SF og – til dels – Radikale er parat til at gå et stykke ad vejen.

Men et par af de konkrete forslag risikerer snarere at svække offensiven mod parallelsamfundene.

Hvis Muhammed får seks måneders fængsel for narkohandel i Mjølnerparken, mens Ferdinand Oliver kun får tre måneder for samme forbrydelse i Gammel Holte, kan det forstærke modkulturen i parallelsamfundene.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Uliberalt
Et af de tilbagevendende stridspunkter er det forkætrede ”tildækningsforbud” – der efter snart ti år i kulden snart bliver til virkelighed. Det er et maskeret forbud mod den burka, som regeringspolitikere har beskrevet som et ”omvandrende parallelsamfund”.

Et burkaforbud kritiseres skarpt af partier som Enhedslisten og Alternativet, det er helt efter bogen. Men der er også hård kritik fra flere liberale som de tidligere Venstre-ministre Birthe Rønn Hornbech og Eva Kjer-Hansen, der ser et forbud som i strid med de liberale grundprincipper.

At et tildækningsforbud i princippet er uliberalt, kan der ikke være to meninger om. Rønn Hornbech udtrykte det således i en kronik i Politiken:

”Dem, der – i mit eget parti, Venstre – er på vej med et burkaforbud, tænker som muslimerne. De blander religion og politik, når de ønsker en religiøs lovgivning. De ønsker, at statens lange arm skal drage den religiøse påklædning ind under statens regimente.”

Det mindste onde
Men for flertallet i Venstre er det afgørende, at alternativet er endnu mindre liberalt.