Byggebranchen frygter Arne-udspil: Det kommer til at gøre ondt

BYGGERI: Ifølge Dansk Industri vil regeringens udspil til tidlig tilbagetrækning betyde en forværring af byggebranchens mangel på arbejdskraft. Men boligøkonom mener omvendt, at det lige så vel kan gøre faget mere attraktivt.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

I byggebranchen har man i længere tid tørstet efter arbejdskraft.

Og med regeringens udspil til en model for tidlig tilbagetrækning, som blev præsenteret tirsdag eftermiddag, står det kun til at blive endnu sværere for byggevirksomhederne at finde ledige hænder.

Det siger Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri:

”Det vil blive værre. Det her udspil kommer til at gøre ondt på mange virksomheder i byggeriet.”

Det er altså en meget ulige konkurrence for en arbejdsgiver, at alternativet er, at man uden at røre en finger kan trække sig tilbage med offentlige ydelser i ryggen.

Steen Nielsen
Vicedirektør, DI

Sidste måned manglede 19 procent af danske byggevirksomheder arbejdskraft, hvilket er tilbage til samme niveau fra før coronakrisen.

Stigende antal ældre i branchen
Steen Nielsen påpeger, at der de seneste syv år er kommet en større og større andel af ældre medarbejdere i byggeriet, fordi sidste årtis reformer af pension og efterløn har holdt folk længere tid på arbejdsmarkedet.

”Antallet af medarbejdere over 60 år er steget fra omkring 10.000 i 2013 til 16.000 i dag. Vi har haft stor gavn af reformerne fra dengang, men det her vil være et skridt tilbage,” siger Steen Nielsen.

{{toplink}}
Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Økonom: Byggefaget kan gøres mere attraktivt
Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, tvivler dog på, at regeringens udspil vil have så voldsom en effekt på branchen.

Dokumentation

Se udspillet

Se, hvem der får ret til tidlig tilbagetrækning, og find hele regeringens udspil til en model for tidlig pension under overskriften "Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle" i den fulde version og i en kort version.

 

 


0:000:00