Cepos vil af med dimittend-dagpenge: Nyt retskrav kan ende som orlovsordning

DAGPENGE: Med et udvidet retskrav vil flere trække på dagpengesystemet efter bacheloruddannelsen, frygter Cepos. Tænketanken opfordrer til et opgør med dimittendsats, imens arbejdsmarkedsforsker og A-kasser maner til besindelse.   

Et udvidet retskrav kan give uheldige incitamenter til at holde pause og modtage dagpenge frygter Cepos som sammenligner ordningen med Nyrup- regeringens sabbat orlov. 
Et udvidet retskrav kan give uheldige incitamenter til at holde pause og modtage dagpenge frygter Cepos som sammenligner ordningen med Nyrup- regeringens sabbat orlov. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Toke Gade Crone Kristiansen

Med aftalen om mere fleksible universitetsuddannelser udvides den studerendes ret til en plads på en kandidatuddannelse efter bacheloren til tre år. 

Det giver mulighed for at prøve livet på arbejdsmarkedet af.

Men med den rettighed kan der også spekuleres i at tage et pusterum og få dagpenge i perioden på dimittendsats med en indbygget garanti om at kunne fortsætte studierne året efter.

Det frygter Cepos, som mener, at ordningen emmer af uheldige incitamenter a la orlovsordningen, som Nyrup-regeringen indførte i 1990'erne.

"Jeg bryder mig ikke om, at der kan være et trækplaster i den her dobbelt så høje ydelse på dimittenddagpenge; det er en meget høj pris for at skabe et bachelorarbejdsmarked,"

Mads Lundby Hansen
Vicedirektør, Cepos

Derfor opfordrer den liberale tænketank til at fratage bachelorer retten til dagpenge på dimittendsats eller i det mindste sænke satsen med omkring 5.000 kroner. 

En sænkning, som Liberal Alliance udtrykte ønske om tidligere på året, og Venstres ungdomsparti luftede i denne uge i Politiken.

Dermed giver aftalen om mere fleksible universitetsuddannelser nu ammunition til den del af Folketinget, som ønsker at sænke dimittendsatsen.   

Argumentet om flere på dagpenge
Forskellen på dimittendsats-dagpenge og SU er umiddelbart til at føle på.

Dimittendsatsen er i 2018 på 13.323 kroner for en ikke-forsørger, imens SU'en beløber sig til 6.090 kroner. Der er altså tale om, at en bachelor, som beslutter sig for et pusterum uden at have et job på hånden, vil kunne fordoble sin månedlige indtægt.  

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00