Cepos: Airbnb givere mere velstand og flere turister

Af Martin Ågerup
Direktør i Cepos

Deleøkonomi indebærer skabelsen af innovative, nye forretningsmodeller, der øger produktiviteten og velstanden i samfundet. To velkendte eksempler er Uber og Airbnb. Begge har formået at finde nye veje til, at folk i højere grad kan og vil dele henholdsvis deres bil og deres bolig med andre.

Det har de gjort ved dels at gøre det lettere at forbinde folk, der mangler, med folk, der har, og dels ved at øge tilliden imellem vildt fremmede. Det er ret imponerende bedrifter, som bringer mennesker sammen på nye måder, og må forventes generelt at øge tilliden i samfundet – en væsentlig kilde til velstand og velfungerende samfund i øvrigt.

Samfundsøkonomisk er perspektivet i de to tjenester, at de gør det muligt for folk at forvandle deres forbrugsgoder til produktionsgoder. Almindelige mennesker får mulighed for at supplere deres indtægt ved at transportere andre i deres bil eller udleje deres bolig eller en del af deres bolig i en periode. Derved bliver samfundets kapitalapparat bedre udnyttet og borgerne mere velstående.

En vigtig kilde
Nye forretningsmodeller er en lige så vigtig kilde til innovation og velstandsfremgang som nye produkter. Forskellen på de to typer innovation kan illustreres med et eksempel. Da man inden for videoudlejning gik fra VHS til DVD og blue-ray, var det produktinnovation. Den grundlæggende forretningsmodel var den samme. Men med skiftet til streaming via internettet blev der skabt en ny forretningsmodel.

Rent politisk er der ofte stor opbakning til den første type innovation, nye produkter, men til tider er der mindre opbakning til den anden, nye forretningsmodeller. Modstanden skyldes blandt andet, at de etablerede aktører på et marked ofte ikke er dem, der formår at skabe de nye forretningsmodeller.

Man må derfor formode, at Horesta er begrænset i forhold til, hvor aggressivt de kan lobbye imod Airbnb.

Martin Ågerup, direktør i Cepos

Det var således ikke Blockbuster, der løb med streamingmarkedet, på trods af at de på mange måder havde forudsætningerne for at gøre det. Og det er ofte vanskeligt for etablerede aktører at omfavne nye forretningsmodeller, der er i direkte konkurrence med deres eksisterende forretningsmodel, og som deres succes og indtjening bygger på.

Det blev i stedet Netflix, HBO med flere, der forstod at skrue en ny forretningsmodel sammen, og Blockbuster gik konkurs (navnet er siden relanceret som netop en streamingtjeneste).

Uber blev fældet af regulering
Ofte forsøger de etablerede spillere derfor at skærme sig imod konkurrence fra nye forretningsmodeller ved at bejle til politikerne. Og netop fordi de er etablerede spillere med mange medarbejdere og ressourcer til lobbyisme, har de ofte held til at overtale politikerne til at indføre regulering, der kan fungere som benspænd for nye forretningsmodeller og dermed for innovation og vækst.

Det var, hvad der skete for Uber, hvis deleøkonomiske forretningsmodel reelt blev umuliggjort i Danmark ved en række benspænd i den nye taxalov. Benspænd, som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti på vegne af taxabranchens insiders, såsom 3F, fik skrevet ind i lovgivningen.

Et eksempel er kravet om installation af dyre sædefølere, der reelt ikke tjener andet formål end at gøre det prohibitivt dyrt for privatpersoner at bruge deres egen bil til at sikre lidt ekstra indtjening og derved spænde ben for Ubers forretningsmodel.

Meget tyder dog heldigvis på, at Airbnb ikke vil møde samme modstand. En af årsagerne er, at Hotelbranchens talerør, HORESTA, ikke kun repræsenterer hotellerne, men også restaurations- og turisterhvervene.

Sidstnævnte brancher vinder på Airbnb, som udvider markedet for turister. Man må derfor formode, at organisationen er begrænset i forhold til, hvor aggressivt de kan lobbye imod Airbnb.

Desuden tyder undersøgelser på, at Airbnb i højere grad end Uber primært udvider markedet, og kun i mindre omfang presser hotellernes indtægter.