Cepos: En million danskere skal ikke straffes for unges rygevaner

Når man læser formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæks, debatindlæg på Altinget forleden, kan man let få det indtryk, at det er et nemt job at arbejde med forebyggelse i Danmark.

Man har kun ét mål — færre unge skal ryge — og man behøver ikke at udvise den fjerneste interesse for omkostningerne ved ens forslag.

Så enkelt er forebyggelsesarbejdet selvfølgelig ikke, men det ville nu alligevel klæde Grønbæk (og andre på samme fløj, som for eksempel Hjerteforeningen), at de interesserede sig en lille smule for de omkostninger, høje(re) tobaksafgifter medfører. For målet helliger ikke midlet.

Det er helt forståeligt, at Grønbæk og ligesindede ser det som et stort problem, at 40 unge under 18 år hver dag begynder at ryge. Det er et problem, som jeg er helt enig i, vi skal gøre noget ved.

Men det er bare ikke de cirka en million rygeres problem. Og det er netop ulempen ved afgifter. For selvom afgifter (afhængig af grænsehandel, prisfølsomhed og så videre) kan forhindre nogle af de 40 unge i at begynde at ryge, så rammer de samtidig — hver dag — de en million rygere i Danmark.

En million rygere, hvoraf nogle er blandt samfundets svageste (stort set alle hjemløse ryger, og 41 procent af rygerne er arbejdsløse eller pensionister). Det er urimeligt. For det er ikke rygernes problem, at de unge mennesker træffer nogle valg, vi andre ikke forstår.

Afgifter rammer alle rygere – også dem, som opfører sig pænt, aldrig generer andre og aldrig nøder andre til at begynde at ryge.

Jonas Herby

Når jeg i min kommentar efterlyste bedre argumenter for afgifter på cigaretter, var det netop for at få argumenter på bordet, som forholdt sig til ovenstående problemstilling.

Afgifter rammer alle rygere – også dem, som opfører sig pænt, aldrig generer andre og aldrig nøder andre til at begynde at ryge. Og selvom der kan være mange grunde til, at de i dag ryger (for eksempel afhængighed af nikotin), så er de altså rygere. Og generelt hjælper man ikke folk ved at tage deres penge gennem afgifter.

Der er selvfølgelig nogle rygere, hvor en højere afgift vil give dem det nødvendige skub til at blive røgfri, og som efterfølgende måske endda vil være glade for, at de fik skubbet. Men langt hovedparten vil blot opleve større udgifter og dermed lavere velfærd og mindre livskvalitet.

Et studie betalt af Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse viser, at hæver du afgifterne, er det kun cirka 8 procent af rygerne, der kvitter tobakken. Så de 92 procent (11 af 12 rygere) fortsætter med at ryge – men nu til en meget højere pris.

Og det er altså ikke småbeløb. På 30 år vil den foreslåede afgiftsstigning løbe op i mere end 160.000 kroner, hvis man ryger 15 cigaretter om dagen.

Det er næsten lidt trist, at de mere målrettede forslag til at få færre unge til at ryge skal komme fra mere eller mindre tilfældige Twitter-brugere i den diskussion, der efterfulgte min kommentar om emnet.

For der ér andre muligheder end at straffe alle rygere for noget, der ikke er deres problem, herunder blandt andet øget kontrol af (og større konsekvenser for at bryde) forbuddet mod at sælge cigaretter til unge.

Her vil jeg rigtig gerne se Grønbæk og hans kollegaer på banen. For afgifter rammer alt for bredt. Vi mangler simpelthen en begrundelse for, at danskerne samlet set bliver bedre stillet, hvis vi påfører en million rygere en masse ekstra afgifter, for at forhindre nogle få i at begynde at ryge (Husk: Det er langt fra samtlige 40 unge, der vil stoppe med at ryge, bare fordi afgiften hæves).

Det er helt forkert ensidigt at konkludere — som Grønbæk gør — at fordi færre ryger, så er Danmark automatisk blevet et bedre sted at leve.

Grønbæk har dog ret i én ting: Det er ikke nogen grundlovssikret ret, at en pakke cigaretter skal koste 40 kroner. Men udgangspunktet for Grundloven er dog, at ejendomsretten er ukrænkelig, og det indebærer en mulighed for at afhænde og erhverve ejendele.

Urimelige afgifter er en begrænsning i det princip. Og det er urimeligt, at man skal betale for noget, der ikke er ens eget problem. Derfor burde Grønbæk — hvis han virkelig har respekt for Grundloven —måske være lidt mere afdæmpet i forhold til kravet om højere afgifter.

-----------------

Jonas Herby er specialkonsulent i Cepos og debatterer med en klar liberal kant. Han har især fokus på betydningen af den offentlige regulering og prioriteringer i den offentlige sektor. Jonas Herby er cand.polit. og har tidligere arbejdet i konsulenthusene Cowi og Incentive.