Cevea: 2025-planen udhuler dagpengesystemet yderligere

KLUMME: Tidligere Venstre-regeringer har lovprist den danske flexicurity-model. Men 2025-planen leverer endnu et potentielt dødsstød til den. Det er der ingen, der vinder på, skriver Cevea-direktør Kristian Weise. 

Det danske dagpengesystem er blevet svækket. Det er blevet 20 procent dårligere på tyve år. Siden 1995 er den gennemsnitlige kompensationsgrad for alle på arbejdsmarkedet faldet fra 61 procent til blot 49 procent i 2014.

Og udhulingen fortsætter de næste mange år, blandt andet som del af Løkkes 2025-plan.

Sikkerheden er blevet dårligere. Det er ganske enkelt blevet mindre attraktivt at forsikre sig mod arbejdsløshed via dagpengesystemet.

De stærkeste grupper på arbejdsmarkedet – de veletablerede i 30-49 års alderen – fravælger da også i stigende grad systemet. De grupper, der er tilbage i systemet, er i stigende grad de svagere grupper, og de vælger oftere at supplere et ringere dagpengesystem med private lønforsikringer, kendt som en løn-sikring.

Udhulingen af dagpengesystemet er givetvis sød musik i Lars Løkkes ører. For en del af statsministerens dagsorden er at øge forskellen mellem lønninger og de overførselsindkomster, man kan få, hvis man bliver arbejdsløs.

Men Løkke og Co. lader ikke til at have blik for konsekvenserne af deres politik. Både lønmodtagere og virksomheder rammes nemlig af et dårligere dagpengesystem.

Virksomheder vinder på stærkt sikkerhedsnet
Danske virksomheder nyder godt af et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er nemt at hyre og fyre arbejdskraft. Det gør det muligt for virksomhederne at tilpasse antallet af ansatte til økonomiske opsving og nedture.

Danske virksomheder bukker ikke under for pludselig afmatning på verdensmarkedet og har let ved at mande sig op, når efterspørgslen stiger, så de ikke går glip af mulig omsætning. Sammenlignet med andre lande i Europa er risikoen, som virksomhederne løber ved at tage folk ind, lille.

Forudsætningen for den fleksibilitet er, at der findes et socialt sikkerhedsnet, som dækker den enkeltes økonomiske risiko for arbejdsløshed. Uden det vil lønmodtagere – som vi netop ser det i andre lande – kræve længere opsigelsesvarsler eller fratrædelsesgodtgørelser. Så er det virksomhederne, der skal dække den økonomiske risiko, deres ansatte står med.

Hvis man vil have fordelene ved flexicurity-modellen i form af stor mobilitet i arbejdsstyrken og ansættelsesmæssige fordele for virksomhederne, skal man ikke sænke kompensationsgraden, så den økonomiske sikkerhed i det bliver mindre.

Privatisering af risici
Lønmodtagerne løser i stigende grad selv det problem, som stat og Folketing har skabt for dem i form af den svækkede kompensationsgrad. Men der er intet, der tyder på, at det samfundsøkonomisk eller individuelt er en billigere løsning.

Danske lønmodtagere kompenserer oftere og oftere for den ringere kompensation ved at tegne private løn-sikringer. Disse forsikringer er derfor i kraftig vækst.

Men private løn-sikringer som supplement til dagpenge skaber en skævvridning af lønmodtagerens stilling. Det er nemlig billigere for nogle grupper end andre at opnå den yderligere sikring. Jo større risiko for arbejdsløshed, des dyrere er den private løn-sikring – også når den er del af en kollektiv ordning.

Udhulingen af dagpengenes kompensationsgrad har således ført til en påbegyndende privatisering af systemet for arbejdsløshedsforsikring. En privatisering, der - selv når den foregår med kollektive tilbud -  betyder at forskellige grupper på arbejdsmarkedet stilles forskelligt.

Når det er staten, der sikrer solidariteten, sikres alle lige vilkår. Når det er private omend kollektive tilbud, som fagforeningers fælles løn-sikringer, afhænger vilkårene af de enkelte lønmodtagerprofiler.

Tidligere Venstre-regeringer har lovprist den danske flexicurity-model. Men med 2025-planen leveres endnu et potentielt dødsstød til den. Det er der ingen, der vinder på.

----
Kristian Weise er direktør for centrum-venstre-tænketanken Cevea. Hver anden torsdag skriver han klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Kraka: Der er behov for en SU-reform Kraka: Der er behov for en SU-reform Næste artikel Cepos: Varme hænder i en kold tid Cepos: Varme hænder i en kold tid