Civilredaktør: Det skal du huske fra 2017

ÅRET DER GIK: Redaktør for Altinget: civilsamfund giver her sit bud på årets vigtigste begivenheder i civilsamfundet.

Hverdagens stille aktivisme var den store begivenhed i året, der gik i civilsamfundet.
Hverdagens stille aktivisme var den store begivenhed i året, der gik i civilsamfundet.Foto: /ritzau/Kaare Smith
Carsten Terp Beck-Nilsson

Den store begivenhed på civilsamfundsområdet var hverdagens stille aktivisme. En stadig større gruppe af befolkningen gider nemlig ikke længere vente på, at andre klarer ærterne for dem. De gør det selv. Sammen. Og det kommer til at omkalfatre vores syn på det samfund, vi lever i.

I september kunne den aarhusianske festival Rethink Activism således præsentere 250 eksempler på små initiativer, som er startet af private borgere og har vokset sig større – for eksempel en skraldecafé, hvor sult og ensomhed bekæmpes i ét, og en iværksætter, der hjælper flygtninge med at starte egne virksomheder.

Og ved et politisk møde i samme måned viste Medborgerne, at der er masser af ressourcer at hente i det mest belastede hjørne af København, hvor hundreder af borgere har taget initiativ til at gøre Nørrebro og Nordvest til et bedre sted at leve.

Mest rørende er måske de to piger, der som 14-årige oplevede, at der ikke var noget tilbud for unge i deres alder. Derfor lavede de en klub i deres egen gård, og nu arrangerer de politiske møder, debatter om seksualitet, halloweenfester og børnepasning.

Det lyder måske af lidt, men det smager af mere. Det er små, spredte tegn på, at borgere med et presserende problem eller en drøm for deres nærmiljø i stigende grad går sammen for at finde en løsning i stedet for at vente på kommunen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Terp Beck-Nilsson

Stifter, netmediet Impact Insider
journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 1994)

0:000:00