Civilt overblik: Aktivistisk filantropi og andre nyheder fra det gamle år

ÅRSREVY: En illusion ved navn Lars, aktivistisk filantropi og én nedlagt stilling, der får 39 projekter til at vælte. Det er nogle af de ting, vi skal omkring i det første civile overblik i 2019, hvor vi også tager afsked med det gamle år.

Farvel og tak til 2018. Og velkommen til et nyt år med civile løjer. 
Farvel og tak til 2018. Og velkommen til et nyt år med civile løjer. Foto: Martin Jørgensen/Ritzau Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Der er som bekendt intet så tarveligt som en brugt nytårsfest.

Så lad os skynde os at få bundet knude på 2018 og skudt det afsted i en stjerneregn af tungmetaller, så vi kan tage hul på det nye år. Det gør vi med det første civile overblik i 2019. Velkommen til. Det bliver en fest.

Vi starter med at snige lidt royalt ind i det civile univers. Betragt det som en ydmyg modydelse til gengæld for, at Hendes Majestæt Dronningen gav plads til de frivillige i sin nytårstale.

”En hel del frivillige vælger også i år at fejre nytårsaften ved at rykke ind på herberger og andre opholdssteder for at gøre aftenen festlig for dem, der er mest alene og har det svært. Jeg ønsker et godt nytår til de mange, der arbejder for os alle i aften,” sagde Dronning Margrethe i talen, der kan læses i sin helhed her.

Anderledes fraværende var civilsamfundet i den anden store nytårstale, nemlig statsministerens. Godt nok nævnte Lars Løkke Rasmussen fællesskaber, men hvad han lægger i begrebet, står lidt hen i det uvisse. Var man nu lidt pessimistisk anlagt, kunne man tage det som et tegn på, at det civile Danmark kommer til at kæmpe en hård og formentlig forgæves kamp for opmærksomhed i den forestående valgkamp. Men nu er vi som bekendt ukuelige – nogle ville sige bundnaive – optimister her på redaktionen. Så vi byder pessimismen trods og tillader os at tro på, at dronningens tro på den civile virkelyst smitter af på Christiansborg.  

Vil du i øvrigt læse, hvad statsministeren brugte sin taletid til, kan du finde nytårstalen her. Og lige her finder du en gennemgang af, hvad kommentatorerne fik ud af den.

Og apropos Lars Løkke Rasmussen, så er han en illusion. Altså ikke hele tiden: Når han er statsminister, så er han statsminister, men at han samtidig skulle kunne være Privat-Lars, er et rent illusionsnummer.

Det konstaterede Berlingske op til nytår i en leder om Løkkefonden.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00