Concito: Klimaansvar en varm kartoffel

Af Michael Minter
Sekretariatsleder i Concito

Hvis Danmark skal bidrage effektivt til opfyldelsen af Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader, skal vi både have nye teknologier og produktionsmetoder i landbruget - samt nye kostvaner i spil.

I dag står landbrug og skovbrug for omkring en fjerdedel af den globale drivhusgasudledning, og klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens kost er større end den samlede belastning fra personens forbrug af el, varme, benzin og diesel.

Ud af de 17 ton CO2-ækvivalenter, som gennemsnitsdanskeren udleder om året, stammer godt 3 ton fra fødevareforbruget, og heraf stammer op mod 75 pct. fra forbruget af kød og mejerivarer.

Klimakrav kan øge konkurrenceevnen
Ansvaret for at reducere denne udledning er en varm kartoffel.

Landbrugets organisationer hævder ofte – og nogle gange i strid med kendsgerningerne – at yderligere klimakrav til dansk landbrug blot vil flytte produktionen til lande med mindre klimaeffektiv produktion.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt bryder sig imidlertid ikke om at regulere danskernes kødforbrug, og generelt sælger detailhandlen jo bare det, kunderne efterspørger.

Michael Minter
Sekretariatsleder i Concito

Økologisk Landsforening har dog påpeget, at klimakrav til landbruget også kan øge konkurrenceevnen.

Etisk Råd understreger i sin nylige redegørelse om etisk forbrug af klimabelastende fødevarer, at den enkelte forbruger har et klimaansvar, men ikke kan løfte det alene. Klimaminister Lars Christian Lilleholt bryder sig imidlertid ikke om at regulere danskernes kødforbrug, og generelt sælger detailhandlen jo bare det, kunderne efterspørger.

Så selvom de fleste anerkender fødevaresektorens store klimaudfordringer, er der en udbredt tendens til at pege på andre aktører, når løsningerne skal findes. Men alle aktører har en vigtig rolle at spille, og ingen kan fraskrive sig ansvaret.

Landbruget og forskningsinstitutionerne
Både økologiske og konventionelle landbrug samt forskningsinstitutionerne har et ansvar for at udvikle nye teknologier og produktionsmetoder, der får mere ud af mere på en ordentlig og helbredsmæssig samt etisk forsvarlig måde.

Måske via en tredje vej til et bæredygtigt landbrug, som tager det bedste fra det økologiske landbrug og det bedste fra det konventionelle.

Fødevareindustrien, detailhandlen, restauranter og storkøkkener
Fødevareindustrien, detailhandlen, restauranter og storkøkkener har ansvar for at udvikle og tilbyde mere klimaeffektive produkter og måltider - og bør også bestræbe sig på at få mere ud af mindre i deres produktion, bl.a. ved at mindske madspild samt sikre, at det uundgåelige spild udnyttes til andre formål.

Derudover er disse aktører i kraft af deres markedsføring, samt kokkenes rolle som kulinariske trendsættere, helt afgørende aktører i forhold til at ændre danskernes madvaner i retning af en mere klimavenlig kost.

Forbrugerne
Den enkelte forbruger bør også tænke klimabevidst i forhold til måltidernes sammensætning og kvaliteten af det, der fyldes i indkøbskurven.

Desværre er det ikke altid helt enkelt at gennemskue, om en given fødevare er klimavenlig, men der er flere vigtige rettesnore, hvis du gerne vil belaste klimaet mindst muligt med din mad: Spis mindre kød og mejerivarer (og mindst oksekød og lammekød), spis flere grøntsager (og helst frilandsgrøntsager), spis gerne efter sæson og undgå madspild.

Politikerne
Sidst men ikke mindst er der behov for, at politikerne anerkender og agerer på behovet for en omfattende grøn omstilling af Danmarks fødevareproduktion og -forbrug, ligesom den vi er i fuld gang med på energiområdet.

Det kræver nye rammebetingelser for udvikling, produktion og forbrug af klimaeffektive fødevarer, herunder afgifter og tilskud, grønne offentlige indkøb og offentlige informationskampagner.

Lad os tage fat om den varme kartoffel og få skabt nye løsninger på fødevaresektorens klimaudfordringer i partnerskab mellem alle aktører fra jord til bord.