Cordua: Forhandlingsoptimisme og katastrofekurs

Optimismen er så småt ved at indfinde sig i dansk politik, for så vidt angår mulighederne for at få rigets finanslov på plads i god tid inden jul.  Det ligner en finanslov, der samler blå bloks partier og som blandt andet skulle indeholde lavere registreringsafgift på biler og udlændingestramninger.

Der er i al fald håb blandt venstrefolk om, at en finanslov er på plads inden Venstres landsmøde, som finder sted i Herning her i weekenden. Iagttagere har allerede døbt finanslovsaftalen ”bogholderfinansloven”, som i sagens natur næppe vil gå over i historien som særlig epokegørende. For en Venstre-regering med udsigt til at blive aflivet inden årsskiftet af Liberal Alliance, ja så lever man nok – så længe det varer – med det prædikat.

En finanslovsaftale er absolut et minimum for regeringen, men i år er der også yderligere to bundne opgaver som SKAL på plads inden året er omme. Det drejer sig om en afskaffelse af PSO-afgiften, som EU-Kommissionen mener er konkurrenceforvridende mod udenlandske energivirksomheder, og så skal et nyt ejendomsvurderingssystem vedtages nu for at kunne sættes i værk fra 2019.

Der er også skred i forhandlingerne om PSO-afgiften, hvor der tilsyneladende er ved at være samling om et kludetæppe af muligheder, hvor man kan finde de syv milliarder kroner, som det koster hvert år at afskaffe ordningen. På bordet ligger blandt andet en lille bundskatteforhøjelse, som regeringen ellers fik mange tæsk for i foråret for at have foreslået, men som S kræver indgår i finansieringen, fordi den rammer bredt. Indtil videre er Liberal Alliance og de Konservative med ved bordet sammen med DF, S og R.

Desuden kan der findes penge ved at afskaffe den grønne check, som blev givet som kompensation for grønne afgifter til folk med lave indkomster. En grøn check giver ikke helt så meget mening længere, når PSO-afgiften falder bort. Erhvervslivet, som også får glæde af billigere strøm, må så aflevere penge fra diverse erhvervsstøtteordninger.

Der er tilsyneladende også ret bred politisk enighed om et nyt ejendomsvurderingssystem. Alle anerkender, at der skal et nyt system til som erstatning for det system, der ikke fungerer, opleves uretfærdigt eller er utidssvarende. Man finder nu pengene til at sætte systemet på skinner, men det vil dog automatisk medføre, at 10 til 15 milliarder kroner ekstra vil blive indkrævet fra boligejerne. De penge skal selvfølgelig tilbageføres til boligejerne. Den fordelingsnøgle, der findes frem til, kræver naturligvis yderligere en forhandling om boligbeskatning, som dog ligger ud over forhandlingerne om selve ejendomsvurderingssystemet.

Grunden til at man ikke forhandler ejendomsvurderingssystem og boligbeskatning samtidig er en direkte konsekvens af, at regeringen for tre uger siden udskød forhandlingerne om en 2025-helhedsplan. Forud var gået næsten en måned med noget, der endte med at blive proformamøder i Finansministeriet, som skulle vise offentligheden, at forhandlinger var i gang, men hvor alle topforhandlerne glimrede ved deres demonstrative fravær. På et tidspunkt var pessimismen så grel, at da snakken under forhandlingerne om ejendomsvurderingen faldt på finansloven, udbrød finansministeren galgenhumoristisk: "Hvilken finanslov?"

En Kristian Thulesen Dahl nægtede simpelthen at forhandle, så længe forhandlingerne handlede om topskattesænkninger, som LA som bekendt kræver, for at regeringen overlever nytåret over. Da Løkke udskød, eller måske droppede forhandlinger om en stor samlet helhedsplan, og i stedet delte forhandlingerne op i mindre bidder, så viste der sig pludselig en forhandlingsvilje fra alle parter, og der meldes bredt om god stemning undervejs.

På et tidspunkt var pessimismen så grel, at da snakken under forhandlingerne om ejendomsvurderingen faldt på finansloven, udbrød finansministeren galgenhumoristisk: ”Hvilken finanslov?”

Jarl Cordua

Det er også tilfældet, når det gælder de to, der i virkeligheden lægger arm om hvilken politik, der skal føres under en borgerlig regering. I forhandlingslokalet skulle der eksistere en gensidig respekt og en god (men indimellem godmodig drilsk) tone mellem LA's Anders Samuelsen og DF's Kristian Thulesen Dahl.

Hvis alle tre aftaler kommer i hus inden weekenden, som regeringen håber på, så begynder slagsmålet dog hurtigt herefter for at finde ud af, hvordan boligejerne kompenseres for ejendomsvurderingernes automatiske stigninger. Her har alle partier et incitament for at være med til at fordele pengene. Det kan dog blive svært for de Konservative og måske LA, som nok sammen med S får svært ved at friholde de allerdyreste ejendomme fuldstændigt for skattestigninger.

Endelig udestår LA's krav om topskattelettelser, som står og blinker ude i horisonten. Meget kan være vedtaget inden jul, men uden at LA har fået, hvad partiet kræver. Samuelsen står dermed med muligheden for at blive til grin – men sikkert med en række andre indrømmelser til at dulme smerterne – eller save benene af Lars Løkke og vælte regeringen under stor ståhej og hvad det så fører med sig af konsekvenser for LA, Løkke og blå blok.

Det er næppe en udvikling, der vil vække den store jubel i blå blok fraregnet den hårde kerne hos Samuelsens tilhængere og alle andre, der længes mod hærværk, skibskatastrofer og pludselig død. Omvendt kan for eksempel en dronningerunde måske føre til en ny borgerlig regering med lidt flere partier til at tage slæbet. Det vil Venstre nok også være interesseret i.

I mellemtiden følger statsminister Lars Løkke Rasmussen forhandlingerne ganske tæt, og han er i jævnlig kontakt med finansministeren og partilederne. Han har tidligere fået hård kritik for at holde dem hen i uvished. Den strategi er næppe farbar, hvis han skal nå meget længere end at kunne holde nytårstalen som blot fungerende statsminister. Og med hensyn til topskattelettelser, ja så gør man i regeringen sig løbende nogle tanker om endnu ukendte løsningsforslag. Det – kombineret med et håb om, at "noget vil vise sig", som figuren Mr. Micawber plejer at sige i Dickens' David Copperfield – skal tilsyneladende afværge skibskatastrofen for M/S Blå Blok.

Det bliver spændende at se, om statsministeren og finansministeren på talerstolen i Herning stadig formår at tale helhedsplanen op, og i hvor høj grad jublen får lov at bryde løs, når man som ventet kommer halvt i mål. For som det gamle ord lyder: Godt begyndt er halvt fuldendt.

 ---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.